Venstres gruppe i Københavns Borgerrepræsentation

Sundhedsborgmester glæder sig over opbakning fra statsministeren i sag om kød på plejehjem

19.10.2026 18:19:37 CEST | Venstres gruppe i Københavns Borgerrepræsentation | Pressemeddelelse

Del

Statsminister Mette Frederiksen har netop skrevet på Facebook, at hun mener, at det er forkert at ældre på københavnske plejehjem ikke kan få det kød, de ønsker at spise.

Ældre på plejehjem skal ikke nægtes kød - hverken på fødselsdage eller på en mandag i oktober. Det mener Sundsheds- og Omsorgsborgmester i København Jens-Kristian Lütken (V), og nu mødet det synspunkt opbakning fra statsminister Mette Frederiksen. 

"Det er gået for vidt, når klimakrav bestemmer hvad der er på tallerknen på københavnske plejehjem. Småtspisende ældre skal have det de gerne vil have og ikke spises af med ærter og bønner. Evnen til at glædes over mad er noget af det sidste demente mennesker mister - den glæde må vi ikke tage fra dem for at spare nogle få ton CO2. Det er jo vanvid og menneskefjendsk," siger Jens-Kristian Lütken (V).

Han mener derfor, at plejehjem skal undtages fra kommunens klimaplaner, således at de ældre og personalet har friheden til selv at bestemme menuen. Han glæder sig over, at Mette Frederiksen har delt samme holdning på sine Facebookprofil: 

"Jeg er glad for at statsministeren er enig. Tak!" siger Jens-Kristian Lütken og afslutter, 

"Det er simpelthen ikke noget, verdensfjerne klimafanatikere skal bestemme."

Nøgleord

Kontakter

Følg pressemeddelelser fra Venstres gruppe i Københavns Borgerrepræsentation

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Venstres gruppe i Københavns Borgerrepræsentation

Københavnsk borgmester skyder statsministerens forslag om tjenesteboliger ned6.10.2026 13:28:00 CEST | Pressemeddelelse

Regeringen vil indføre tjenesteboliger for bl.a. pædagoger og sygeplejersker. Det var et centralt budskab i statsministerens åbningstale. ”Jammerlig ide, der ikke løser problemet, men risikerer at gøre boligsituationen værre” – lyder det fra sundheds- og omsorgsborgmester Jens-Kristian Lütken (V). Vi har brug for flere ejerboliger i København. 80 procent af danskerne ønsker at bo i deres egen bolig. Det gælder også for sygeplejersken og SOSU-hjælperen. Derfor er flere lejeboliger i form af tjenesteboliger den helt forkerte vej at gå. Samtidig er der en række praktiske problemer med ordningen lyder det fra borgmesteren: ”Der er jo mange grupper der er lavtlønnet også indenfor det private. Hvem skal afgøre om man tilhører en af de heldige grupper som skal have adgang til en billig bolig som betales af fællesskabet? Sundhedspersonale er vigtigt, men det er også vigtigt at vi har buschauffører og kassedamer for at få samfundet til at hænge sammen. De bliver ikke stillet en billig bolig i u

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye