Aalborg Universitet

Midtvejsvalget bliver afgørende for USA's plads i verden

19.10.2026 11:00:25 CEST | Aalborg Universitet | Pressemeddelelse

Del

Amerikanerne skal afgøre, hvor frit Donald Trump kan regere. Det kan få stor betydning for USA’s rolle i verden, vurderer Ben Dorfman, der blandt andet forsker i amerikansk og international politik. Her svarer han på fem spørgsmål om midtvejsvalget.

Aalborg Universitet har i forbindelse med Midtvejsvalget i USA samlet et hold forskere, der på hvert deres felt har særlig indsigt i amerikansk politik.
Aalborg Universitet har i forbindelse med Midtvejsvalget i USA samlet et hold forskere, der på hvert deres felt har særlig indsigt i amerikansk politik. Foto: Colourbox

Det amerikanske midtvejsvalg bliver ikke alene en afstemning for eller imod Donald Trump. Det kan også afgøre, hvor frit han kan føre sin politik i de sidste to år af sin embedsperiode.

Ben Dorfman, lektor i idéhistorie og internationale studier ved Aalborg Universitet, forklarer her, hvad der er på spil, og hvorfor valget også er vigtigt set fra vores side af Atlanten.

Hvorfor er midtvejsvalget også afgørende for os i Danmark?
”Jeg mener, at to spørgsmål er afgørende for danskerne: Har de, set i et kulturelt perspektiv, mistet det Amerika, de kender? I tiden efter Anden Verdenskrig har danskerne næret en yderst venlig, om end til tider undrende, holdning til det amerikanske samfund og den amerikanske kultur. Er dette samfund nu gået definitivt tabt i en bølge af populistisk vrede? Og vil USA vende tilbage til en rolle præget af demokratisk lederskab på den internationale scene, hvad enten det gælder Ukraine, store institutioner som FN eller de normale relationer til traditionelle allierede? ”

Hvorfor er kontrollen med Kongressen så afgørende?
”Kontrollen over Kongressen er vigtig, fordi ét partis kontrol over både den lovgivende og den udøvende magt i bund og grund betyder, at regeringen kun behøver at indgå få kompromiser om sin dagsorden. Selvom det er positivt for det regerende partis mest loyale tilhængere, medfører det ofte dyb utilfredshed og strid i samfundet som helhed, når et lands politiske kultur er så splittet, som den amerikanske er. ”

Hvad fortæller midtvejsvalget om amerikanernes syn på Trump?
”I moderne amerikansk politik er stort set ethvert midtvejsvalg en folkeafstemning om præsidenten. Det kommende valg bliver ingen undtagelse. Det store spørgsmål er, i hvilket omfang republikanernes forsøg på at omlægge valgkredsene har reduceret antallet af tætte opgør til et ekstremt lavt niveau. Men virkeligheden er, at nogle af de valgkredse, de har forsøgt at manipulere, viser sig at være mere tætte og konkurrenceprægede, end de havde forudset. Det er i sidste ende de uafhængige vælgere, der bliver afgørende. Sådan er det stort set altid ved alle valg i disse tider.”

Hvis republikanerne mister kontrollen med Kongressen, hvad betyder det for Trumps ageren de sidste to år af hans embede?
”Det er svært at sige. Vi har nu set Trump på den politiske scene i 10 år, og han ændrer sig ikke synderligt. Der er masser af store ord, fornærmelser, dramatiske træk og en enorm grad af egocentrisme. Det afgørende spørgsmål er, hvor meget af det, der kan omsættes til politik og lovgivning. Lige nu har han stort spillerum på det område. Hvis Demokraterne får kontrollen over det ene af de to kamre i Kongressen, vil den virkelighed ændre sig.”

Hvad ville overraske dig på valgaftenen?
”Jeg er spændt på, om Demokraterne i sidste ende kan vinde begge kamre, hvilket der er tales meget om lige nu. Trump-vælgere har konsekvent været underrepræsenterede i meningsmålingerne siden 2016, og samtidig har Demokraterne løbet en stor risiko med valget af deres kandidater til Senatet i Michigan og Maine. Derudover er det også et reelt spørgsmål, om en demokrat rent faktisk kan vinde en plads i Senatet i Texas, sådan som meningsmålingerne pt. indikerer.”

Find øvrige eksperter i amerikansk politik

Aalborg Universitet har i forbindelse med Midtvejsvalget i USA samlet et hold forskere, der på hvert deres felt har særlig indsigt i amerikansk politik.

De kan bidrage med viden om bl.a. vælgeradfærd og politisk polarisering, Trump-æraen, relationen til Europa samt amerikansk sikkerheds- og udenrigspolitik.

Journalister og medier er velkomne til at kontakte dem direkte for interviews, baggrund og ekspertudtalelser.

Se ekspertlisten her

Nøgleord

Kontakter

Ben DorfmanLektorInstitut for Kultur og Kommunikation, Aalborg Universitet

Kontakt
Ben Dorfman forsker i en bred vifte af emner, der ligger i krydsfeltet mellem menneskerettigheder, historie, internationale relationer, politik og kulturelle spørgsmål. I forhold til midtvejsvalget kan han udtale sig om politisk kultur, Amerika og kulturkrige, international politik og menneskerettigheder.

Tlf:+45 9940 9179Tlf:+49 152096 46124bdorfman@ikk.aau.dkvbn.aau.dk/da/persons/bdorfman/

Billeder

Ben Dorfman er lektor ved Institut for Kultur og Kommunikation, Aalborg Universitet
Ben Dorfman er lektor ved Institut for Kultur og Kommunikation, Aalborg Universitet
Download

Links

Følg pressemeddelelser fra Aalborg Universitet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Aalborg Universitet

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye