Danmark indtager 7. plads til EM i Cybersikkerhed
16.10.2026 18:52:07 CEST | Industriens Fond | Pressemeddelelse
Efter intense kampdage indtager Danmarks cyberlandshold en 7. plads ved EM i Cybersikkerhed 2026, der blev afholdt i den tyske by Bochum.

De europæiske mesterskaber i cybersikkerhed er slut, og det danske cyberlandshold kan vende hjem til Danmark, efter flere dages dyst i cyberspace.
Cyberlandsholdet består af ti unge mellem 15 og 25 år, og efter årets konkurrence ved EM er der alt mulig grund til at være håbefuld for fremtiden og stolt af holdet, lyder det fra landsholdstræner Jens Myrup Pedersen.
”En 7. plads ud af 35 lande er uden tvivl bestået. EM er en konkurrence, men det er også et stort fællesskab, hvor trænerne hjælper og inspirerer hinanden til arbejdet med at tiltrække flere unge til en uddannelse og karriere indenfor cybersikkerhed, og det glæder mig, at der for alvor er kommet gang i udviklingen af cybertalenter i hele Europa,” siger Jens Myrup Pedersen, der er landsholdstræner og professor i cybersikkerhed ved Aarhus Universitet.
Nordisk dominans i toppen
Dette års top-3 bestod af Sverige, Finland og Østrig der fik henholdsvis guld, sølv og bronze, og kampen i toppen har krævet alle kræfter fra de deltagende landshold.
På første kampdag skulle holdene blandt andet finde information i sårbare apps, websider eller netværkstrafik. Her var Danmarks naboer Tyskland og Sverige i suveræn topform, mens Østrig også havde sat sig godt til rette i toppen af tabellen.
Det gav alt at spille for på andendagen, hvor holdene skulle forsvare en server, mens de samtidigt angreb og udnyttede de øvrige holds servere. Til syvende og sidst gik Danmark derfra med en 7. plads.
Eftertragtede talenter
Bag cyberlandsholdet står et stærkt samarbejde mellem blandt andre universiteterne, Forsvarets Efterretningstjeneste og Industriens Fond, og den stærke præstation vidner om, at det ambitiøse samarbejde er vejen til at udvikle den kritiske talentmasse, der både kan kæmpe med i toppen af Europa og på sigt være med til at styrke dansk erhvervsliv.
”Årets konkurrence har vist, at Danmark hører til blandt de bedste. Det er værd at bygge videre på, og i det lys fortsætter vi vores arbejde med at motivere unge til at uddanne sig inden for cybersikkerhed, i håb om at de i fremtiden kan bidrage til at højne cybersikkerheden i dansk erhvervsliv. Og så har årets konkurrence også vist, at niveauet rundt omkring i Europa er højt, og at cybersikkerhed er et emne, der prioriteres hos vores europæiske venner - og det er positivt,” siger Malene Stidsen, der er chef for Industriens Fonds cybersikkerhedsprogram.
EM kommer til Danmark
Mens støvet så småt er ved at lægge sig fra årets konkurrence, er der allerede god grund til at kigge frem mod næste års europamesterskaber.
Her kommer EM i cybersikkerhed nemlig til Danmark, hvor Aarhus bliver værtsby for den tværnationale turnering i 2027.
Velkommen hjem
Cyberlandsholdet lander hjemme i Danmark den 17. oktober til en velkomst på Aalborg Universitets campus i København, A. C. Meyers Vænge 15, 2450 København SV.
Det foregår fra 16:30 til 18:30 og alle med interesse for cybersikkerhed er velkomne til at være med til at flage holdet ind med Dannebrog.
Fakta om EM og Landsholdet
Læs mere om EM i Cyber Security på: www.ecsc.eu.
Det danske cyberlandshold støttes af Industriens Fond, Forsvarets Efterretningstjeneste, virksomheden Happy42, Aarhus Universitet, Aalborg Universitet, IT-Universitetet i København, Syddansk Universitet, Danmarks Tekniske Universitet, Copenhagen Business School samt en række andre europæiske organisationer.
Nøgleord
Kontakter
Jens Myrup PedersenLandstræner og professorAarhus Universitet
Tlf:21847931Mads Sejer NielsenHead of MediaCyberlandsholdet
Tlf:29644981Sigurd Schou MadsenIndustriens Fond
Tlf:91373110SSM@industriensfond.dkBilleder
Industriens Fond
Industriens Fond er en privat fond, der arbejder for at styrke dansk erhvervslivs konkurrenceevne.
Følg pressemeddelelser fra Industriens Fond
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Industriens Fond
Industriens Fond lancerer challenge - mere innovativ forsvarsindustri skal styrke Danmarks konkurrence- og forsvarskraft1.5.2026 09:43:24 CEST | Pressemeddelelse
Danmark og dansk erhvervsliv trues på mange fronter. Cyberangreb, hybridkrige, hastig teknologiudvikling og en verden i vild forandring gør hverdagen uforudsigelig. Med en challenge vil Industriens Fond sætte fart på innovationen inden for forsvar og sikkerhed.
Michael Svarer er ny næstformand i Industriens Fond31.3.2026 13:03:26 CEST | Pressemeddelelse
Michael Svarer, en markant stemme i dansk økonomi, er netop tiltrådt som næstformand i Industriens Fond.
2025 var rekordår for Industriens Fond - ny årsberetning på gaden27.3.2026 11:02:47 CET | Pressemeddelelse
Udfordringer hober sig op for dansk erhvervsliv. Både på kort og på langt sigt. Men den vanskelige virkelighed rummer også muligheder, der skal gribes. På det bagtæppe uddelte Industriens Fond sidste år 333 mio. kroner til indsatser, der styrker virksomhedernes konkurrenceevne og deres fremtidige modstandskraft og vækst. Aldrig før har Industriens Fond uddelt så meget på ét år.
Nyt handlingskatalog: Sådan kan Danmark skabe et reelt marked for cirkulær produktion19.3.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Nyt handlingskatalog: Industriens Fond samler aktører om barrierer for cirkulær produktion og peger på løsninger.
TechBBQ modtager 15 millioner kroner fra Industriens Fond til at styrke Danmarks internationale tech-position4.2.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Den flerårige bevilling skal styrke TechBBQs internationale gennemslagskraft og samle det danske startup- og innovationsmiljø omkring globale forbindelser.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


