Tænketank: En god barndom kan ikke vedtages i Folketinget
19.10.2026 07:00:00 CEST | Tænketanken Prospekt | Pressemeddelelse
Staten skal ikke være den vigtigste opdrager i vores børns liv. Et nyt notat fra Tænketanken Prospekt har analyseret Børnenes Danmark i regeringsgrundlaget og advarer om, at omsorg kan udvikle sig til kontrol. Milliarderne går til institutionerne, mens familiernes frihed og tid overses. Finanslovsforslaget for 2027, som Folketinget førstebehandler i dag, peger i samme retning.

Regeringen vil styrke børns trivsel gennem flere investeringer, reformer og institutionelle indsatser. Men ifølge direktør Søren Peter Hansen risikerer ønsket om at hjælpe alle børn at flytte ansvar fra familien til staten.
En god barndom begynder nemlig ikke med en politisk strategi, en handleplan eller en milliardbevilling. Den starter et langt mere almindeligt sted: ved køkkenbordet, i klasselokalet, på fodboldbanen eller hos den betydningsfulde voksne, der har tid til at lytte.
Det er udgangspunktet for et nyt notat fra Tænketanken Prospekt, hvor Søren Peter Hansen undersøger regeringens vision om ”Børnenes Danmark”.
Regeringen vil investere massivt i daginstitutioner, folkeskoler og ungdomsuddannelser. Der skal sættes ind mod mistrivsel, skolefravær, digital afhængighed og social ulighed.
Ambitionen er sympatisk, og flere af initiativerne kan gøre en reel forskel. Men når staten påtager sig ansvar for stadig flere dele af børns udvikling, opstår et grundlæggende spørgsmål: Hvor går grænsen mellem omsorg og kontrol?
”Regeringen vil det bedste for børnene. Men det er et misforstået hensyn, hvis svaret på alle problemer bliver mere stat, flere systemer og mere professionel indblanding i familiernes liv. Familien er ikke blot én institution blandt flere. Den er det første og vigtigste fællesskab, vi indgår i. Det er i familien, vi lærer de grundlæggende roller og relationer, som vi forstår os selv igennem – som børn, søskende, ægtefæller og forældre. Det kommer før institutionerne,” siger Søren Peter Hansen.
Synspunktet ligger i forlængelse af Tænketanken Prospekts familiepolitiske arbejde gennem flere år – senest notatet Familien som politisk kampplads fra august, der viste, at familien kun nævnes få gange i regeringsgrundlaget. Her er udgangspunktet, at familien er samfundets mest basale fællesskab og en afgørende forudsætning for det gode liv.
Hvem har ansvaret for barndommen?
I regeringsgrundlaget står der: ”Familien er rammen for det enkelte barns opvækst”. Allerede i næste sætning hedder det: ”Derfor har daginstitutioner en stor betydning”. Samtidig bliver familien en del af et stadig større system af daginstitutioner, skoler, fritidstilbud, psykologer, kommuner og sociale myndigheder.
Forældrene risikerer dermed at blive betragtet mere som samarbejdspartnere i et system end som de primære ansvarlige for deres egne børn.
Finanslovsforslaget afsætter 1,2 mia. kr. til Børnenes Danmark i 2027. Ifølge notatet går store dele af investeringerne til institutioner og strukturer, mens langt færre initiativer handler om at give familierne mere tid sammen og frihed til selv at vælge, hvordan de vil indrette deres hverdag.
”Staten kan sikre bedre rammer, flere voksne og adgang til hjælp. Men den kan ikke skabe kærlighed i familien, tillid mellem mennesker eller følelsen af at høre til. Familien skal ikke erstattes af systemet, men understøttes af det,” forklarer Søren Peter Hansen.
Trivsel kan ikke produceres politisk
Notatet peger på, at trivsel ikke kan planlægges eller måles fuldstændigt. Gode institutioner, flere ressourcer og målrettede indsatser er vigtige, men de kan ikke skabe nærvær, venskab, tillid eller mening.
”Trivsel kan understøttes, men ikke produceres politisk. Et liv uden modgang er hverken muligt eller nødvendigvis ønskeligt. Noget af det, der gør os til mennesker, kan ikke indfanges af reformer, handleplaner eller økonomiske prioriteringer,” siger Søren Peter Hansen.
Han advarer samtidig mod, at barnet bliver reduceret til en statistik, en fremtidig arbejdskraft eller et led i en politisk ambition.
”Et barn er mere end sine præstationer og sin fremtidige betydning for samfundet. Det skal mødes som et menneske med sin egen historie, sine egne muligheder og sin egen ret til at forme sit liv,” siger Søren Peter Hansen.
Notatet ”Regeringens vision om Børnenes Danmark” er udarbejdet af Søren Peter Hansen, direktør i Tænketanken Prospekt. Læs notatet her: https://www.taenketankenprospekt.dk/2026/10/19/notatboernenesdanmark/
Hør Søren Peter Hansen uddybe notatet i podcasten Politik med Prospekt: https://www.taenketankenprospekt.dk/2026/10/18/boernenes-danmark-omsorg-eller-kontrol/
Notatet er en del af Tænketanken Prospekts familiepolitiske projekt.
Den 17. november udkommer projektets antologi om familien med bidrag fra blandt andre Søren Peter Hansen, Mattias Stølen Due, Eva Selsing og Kasper Støvring:
https://www.taenketankenprospekt.dk/2026/10/14/17-11-boglancering-af-antologien-familien-derfra-min-verden-gaar/
Læs mere om Tænketanken Prospekts familiepolitiske arbejde her: https://www.taenketankenprospekt.dk/projekter/familiepolitisk-projekt/
Nøgleord
Kontakter
Søren Peter HansenDirektør & Programleder for Etik og værdibaseret udvikling
Tlf:24998944sph@taenketankenprospekt.dkTine ObelPresse- og kommunikationschef
Tlf:28294630to@taenketankenprospekt.dkVedhæftede filer
Links
Om Tænketanken Prospekt
Prospekt er Danmarks nye værdipolitiske tænketank. Med udgangspunkt i den kristne-humanistiske kulturtradition arbejder vi for at styrke forudsætningerne for det gode samfund og den ansvarlige borger.
Følg pressemeddelelser fra Tænketanken Prospekt
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Tænketanken Prospekt
Tænketank: Regeringen har glemt familien i “Børnenes Danmark”10.8.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt notat fra Tænketanken Prospekt viser, at familiepolitikken er blevet en voksende politisk kampplads. Alligevel mangler den nye regering fortsat en samlet familiepolitisk vision. I regeringens “Børnenes Danmark” bliver familiepolitik nemlig først og fremmest til institutions-, skole- og sundhedspolitik.
Nyt notat fra Tænketanken Prospekt peger på en stille modbevægelse i tiden7.7.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mens sommeren inviterer til ro, fordybelse og gode bøger, peger et nyt notat fra Tænketanken Prospekt på, at længslen efter nærvær, grænser og forankring er mere end en feriefornemmelse. Den afspejler en dybere kulturel bevægelse, som kan få betydning for både fællesskaber og folkestyre.
Hvordan taler vi sammen, når alle allerede har en mening?22.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nyt notat fra Tænketanken Prospekt peger på samtalen som en af de vigtigste demokratiske opgaver i en tid præget af polarisering, digitale ekkokamre og hurtige svar.
Hvem passer på naturen i morgen?8.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny antologi fra Tænketanken Prospekt sætter fokus på et overset spørgsmål i naturdebatten: Hvordan skaber vi en relation mellem mennesker og den natur, vi ønsker at beskytte?
Folket er forsvundet fra folkestyret – ny bog tager debatten op30.4.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny bog fra Christian Egander Skov, programleder i Tænketanken Prospekt, sætter ord på den voksende afstand mellem borgere og beslutningstagere – og insisterer på, at folkelighed er demokratiets forudsætning.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum