Neumann Strategy & Communication

Joachim Trier vinder Nordisk Råds Filmpris

20.10.2026 12:00:00 CEST | Neumann Strategy & Communication | Pressemeddelelse

Del

Joachim Triers Affektionsværdi modtager Nordisk Råds filmpris 2026, og for første gang i historien går alle fem Nordisk Råds priser til ét land. 

Joachim Triers film "Affektionsværdi" vinder Nordisk Råds filmpris 2026
Joachim Triers film "Affektionsværdi" vinder Nordisk Råds filmpris 2026 © Kasper Tuxen Andersen

For første gang går alle fem Nordisk Råds priser til samme land. Filmprisen tilfalder Affektionsværdi (Sentimental Value) og holdet bag filmen.

Instruktør og manuskriptforfatter Joachim Trier, medforfatter Eskild Vogt og producenterne Maria Ekerhovd og Andrea Berentsen Ottmar deler prisens 300.000 danske kroner.

Den fælles nordiske jury begrunder valget af årets prismodtagere således:

”Nordisk Råds Filmpris 2026 går til en rig, moden og kompleks film om store temaer. Filmen er præget af filmisk musikalitet, opfindsomme fortællergreb og visuelle idéer, som munder ud i et rigt værk med mange lag. Affektionsværdi fortæller om familie, historie og kunst i et filmisk sprog, som opleves både personligt og universelt. Joachim Trier og hans team har skabt en klassiker i nordisk film.”

Danske kræfter bag filmen

Der er flere danske kræfter involveret i årets prisvinder, for Kasper Tuxen står bag fotograferingen, Olivier Bugge Coutté har klippet filmen, og Zentropa er dansk co-producent. Foran kameraet medvirker blandt andre Renate Reinsve, Inga Ibsdotter Lilleaas, Stellan Skarsgård og Elle Fanning.

Trier og Vogt vandt også filmprisen i 2016 med Louder than Bombs. For de to producenter er det første gang, de modtager prisen.

Siden premieren på filmfestivalen i Cannes 2025 har Affektionsværdi haft stor international succes. Tidligere i år vandt filmen en Oscar for bedste internationale film. Filmen havde dansk biografpremiere i april 2026, hvor den blev mødt med begejstrede anmeldelser og solgte over 160.000 biografbilletter.

Historisk norsk sejr

Ud over filmprisen modtager Norge også litteraturprisen, børne- og ungdomslitteraturprisen, musikprisen og miljøprisen. Se alle årets prismodtagere på www.norden.org/da/nyheder .

Priserne overrækkes den 27. oktober ved Nordisk Råds prisuddeling, som kan følges på norden.org.

De øvrige nominerede film

I alt 21 filmskabere fra Danmark, Færøerne, Finland, Island, Norge og Sverige har i år været nomineret til filmprisen. Ud over vinderen var følgende film nomineret:

  • Danmark: Begyndelser af Jeanette Nordahl
  • Færøerne: Birita af Búi Dam
  • Finland: A Light That Never Goes Out af Lauri-Matti Parppei
  • Island: The Love That Remains af Hlynur Pálmason
  • Sverige: Kevlar Soul af Maria Eriksson-Hecht

Presseoplysninger:

Download pressemateriale

Pressekontakt: Freddy Neumann · +45 20467846 · neumann@mail.dk

Kontakter

Billeder

Joachim Triers film "Affektionsværdi" vinder Nordisk Råds filmpris 2026
Joachim Triers film "Affektionsværdi" vinder Nordisk Råds filmpris 2026
© Kasper Tuxen Andersen
Download

Vedhæftede filer

Følg pressemeddelelser fra Neumann Strategy & Communication

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Neumann Strategy & Communication

Jeanette Nordahls biografsucces BEGYNDELSER er nomineret til Nordisk Råds Filmpris 202624.8.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Dansk biografsucces nomineret til Nordisk Råds Filmpris: Mere end 260.000 danskere har set BEGYNDELSER i biografen. Nu er Jeanette Nordahls drama Danmarks kandidat til Nordisk Råds Filmpris 2026 – en af Nordens mest prestigefyldte filmpriser. Sammen med filmen nomineres instruktør og manuskriptforfatter Jeanette Nordahl, manuskriptforfatter Rasmus Birch samt producerne Eva Jakobsen, Katrin Pors og Mikkel Jersin. BEGYNDELSER, der har Trine Dyrholm og David Dencik i hovedrollerne, fik verdenspremiere på Berlinalen og dansk biografpremiere i januar. Filmen har siden markeret sig som en af årets største danske biografsucceser og modtog for nylig Biografklub Danmarks publikumspris, ASTA-prisen. ”Jeg er simpelthen så glad for denne særlige nominering. Det er svært at beskrive, hvor rørende det er at se den film, den historie, vi har kæmpet indædt for, blive taget imod med åbne arme af publikum og samtidig blive anerkendt af Nordisk Råds Filmpris. Jeg er fuld af taknemmelighed og ærligt talt

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye