Lægeforeningen: Hjemmebehandling skal være trygt for patienten og lægefagligt forsvarligt
21.10.2026 06:00:00 CEST | Lægeforeningen | Pressemeddelelse
Behandling i eget hjem kan gøre hverdagen lettere for patienter og frigive tid på sygehusene. Men det kræver en faglig vurdering af den enkelte patients behov og klare aftaler om, hvem der har ansvaret. Det fastslår Lægeforeningen i en ny politik.
Sundhedsreformen lægger op til, at flere patienter skal kunne blive behandlet eller fulgt i deres eget hjem. Fra 2027 er der 200 millioner kroner om året til mere hjemmebehandling. Lægeforeningen ser muligheder i udviklingen, men understreger, at behandling kun skal flyttes hjem, når det er en god og sikker løsning for patienten.
”For nogle patienter kan det give mere frihed og tryghed at få behandling hjemme og gøre det lettere at få behandlingen til at hænge sammen med hverdagen. Det er en udvikling, vi ser store muligheder i. Men det skal altid bero på en lægefaglig vurdering og tage udgangspunkt i den enkelte patients behov og forudsætninger,” siger Josephine Rathenborg, formand for Lægeforeningen.
Hjemmebehandling kan for eksempel være medicin i drop, målinger i hjemmet eller digital opfølgning på en sygdom. For nogle patienter betyder det færre ture til sygehuset og en behandling, der er lettere at få til at passe ind i hverdagen. Samtidig stiller det nye krav til både patienten og de sundhedsprofessionelle.
I den nye politik peger Lægeforeningen på, at det lægefaglige behandlingsansvar skal være entydigt placeret. Både patienten og de involverede sundhedsprofessionelle skal vide, hvem der følger op, og hvem der reagerer, hvis patientens tilstand ændrer sig.
Hjemmebehandling har potentiale til at frigive tid på sygehusene til patienter, der har brug for mere omfattende behandling eller ekstra støtte. På den måde kan hjemmebehandling til de rette patienter også være med til at mindske uligheden i sundhed.
”Hvis hjemmebehandling skal fungere, skal patienten vide, hvem der har ansvaret, og hvor man kan få hjælp. Samtidig skal vi sikre, at nye tilbud faktisk frigiver tid til de patienter, der har brug for behandling på sygehuset eller mere støtte fra sundhedspersonalet. Det kræver, at opgaverne bliver planlagt ordentligt – ikke bare flyttet,” siger Josephine Rathenborg.
Lægeforeningen anbefaler desuden, at nye former for hjemmebehandling bliver afprøvet, før de tages i brug flere steder. Løbende evaluering skal vise, hvordan hjemmebehandlingen klarer sig i forhold til eksisterende behandling, både når det gælder effekt og patientsikkerhed.
Kontakter
Lea KrusellPresse- og kommunikationskonsulent
Tlf:28495648lekr@dadl.dkFølg pressemeddelelser fra Lægeforeningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lægeforeningen
Anna Roe Rasmussen er valgt som ny formand for Lægeforeningen Østdanmark16.9.2026 11:13:18 CEST | Pressemeddelelse
Anna Roe Rasmussen bliver ny formand for Lægeforeningen Østdanmark, mens Johan Reventlow fortsætter som næstformand.
Lægeforeningen om ny ændring af speciallægeloftet: Vigtig sejr at loftet ikke længere presser erfarne speciallæger mod pensionen26.6.2026 15:51:42 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen og Danske Regioner har i dag indgået en såkaldt sommeraftale, der følger op på implementeringen af sundhedsreformen.
Josephine Rathenborg valgt som ny formand for Lægeforeningen30.5.2026 15:18:59 CEST | Pressemeddelelse
På Lægeforeningens Lægemøde i dag er Josephine Rathenborg blevet valgt som ny formand for Lægeforeningen. Hun overtager posten efter Camilla Rathcke, hvis funktionstid som formand er udløbet.
Jens Juul Holst modtager Lægeforeningens Ærespris 202629.5.2026 22:27:36 CEST | Pressemeddelelse
Professor Jens Juul Holst modtager Lægeforeningens Ærespris 2026 for sin banebrydende forskning i tarmhormonet GLP-1, som har revolutioneret behandlingen af patienter med type 2-diabetes og svær overvægt verden over.
Lægeforeningens nyindstiftede Uddannelselspris tildeles professor Charlotte Ringsted29.5.2026 20:15:46 CEST | Pressemeddelelse
Den nyindstiftede ”Lægeforeningens Uddannelsespris” går til Charlotte Ringsted, professor i medicinsk uddannelse og tidligere prodekan for uddannelse ved Aarhus Universitet. Det er første gang, uddannelsesprisen uddeles. Lægeforeningens Uddannelsespris er en hæderspris, der uddeles til læger, som anerkendelse af modtagerens virke indenfor uddannelse af læger.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum