Erhvervshus Hovedstaden

Ny analyse: IT-nedbrud er virksomhedernes største bekymring, men 67 procent mangler beredskabsplan

19.10.2026 07:00:00 CEST | Erhvervshus Hovedstaden | Pressemeddelelse

Del

IT-nedbrud topper SMV’ernes liste over aktuelle risici i hovedstadsregionen, viser Forandringsbarometer 2026 fra Erhvervshus Hovedstaden. Alligevel mangler 67 procent en beredskabsplan. Blandt de mindste virksomheder har kun 29 procent en plan. Mangel på tid, medarbejdere og økonomi bremser indsatsen.

Katrine Paaby Joensen, direktør Erhvervshus Hovedstaden
Katrine Paaby Joensen, direktør Erhvervshus Hovedstaden

IT-nedbrud er den risiko, der fylder mest blandt små og mellemstore virksomheder i hovedstadsregionen. Hver tredje virksomhed peger på svigt i kritisk IT-infrastruktur - herunder internet, telekommunikation og betalingssystemer - som en af de risici, der aktuelt bekymrer dem mest.

Herefter følger ændringer i lovgivning og regulering, som 30 procent fremhæver, mens 27 procent peger på geopolitisk uro og forandringer på de internationale markeder. Cybertrusler og cyberangreb nævnes af 23 procent af virksomhederne.

Det viser Forandringsbarometer 2026 fra Erhvervshus Hovedstaden. Analysen kommer på et tidspunkt, hvor beredskab, forsyningssikkerhed og beskyttelse af kritisk infrastruktur fylder stadig mere i virksomhedernes hverdag.

Selv om virksomhederne er opmærksomme på risiciene, har 67 procent endnu ikke formuleret en plan eller strategi for beredskab. Der er dermed et tydeligt gab mellem virksomhedernes risikobevidsthed og deres konkrete forberedelse på driftsforstyrrelser.

”Virksomhederne har blik for de risici, der kan ramme deres drift, og det er et vigtigt udgangspunkt. Men analysen viser også, at mange endnu ikke har omsat opmærksomheden til konkrete planer og arbejdsgange. Det er netop her, virksomhederne har brug for at skabe overblik og prioritere, hvor de skal sætte ind,” siger Katrine Paaby Joensen, direktør i Erhvervshus Hovedstaden.

Forskellen mellem små og større virksomheder er markant. Blandt virksomheder med under 10 ansatte har 29 procent en beredskabsplan, mens det gælder 65 procent af virksomheder med mindst 10 ansatte.

Tid og ressourcer står i vejen

Analysen viser også, at tid, medarbejdere og økonomi er væsentlige barrierer, når virksomhederne skal håndtere teknologiske og sikkerhedsmæssige forandringer.

35 procent peger på mangel på tid og medarbejdere som en af de største udfordringer. 30 procent fremhæver begrænsede økonomiske ressourcer, mens 27 procent oplever, at den teknologiske udvikling er svær at følge med i.

”De små og mellemstore virksomheder skal både håndtere den daglige drift og ruste sig til nye teknologier og risici. Analysen viser, at tid og kapacitet for mange er en reel barriere. Men man kan faktisk få hjælp. Fx i form af tilskud til professionel rådgivning, som kan styrke deres virksomheds kriseberedskab, som kan være afgørende for virksomhedens stabile drift, ” siger Katrine Paaby Joensen. 

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Katrine Paaby Joensen, direktør Erhvervshus Hovedstaden
Katrine Paaby Joensen, direktør Erhvervshus Hovedstaden
Download

Vedhæftede filer

Om Erhvervshus Hovedstaden

Erhvervshus Hovedstaden hjælper hvert år mere end 5.000 små og mellemstore virksomheder i hovedstadsregionen med uvildig sparring og specialiseret vejledning. Vi arbejder med bl.a. bæredygtighed, digitalisering, internationalisering og innovation. Vores mål er at styrke virksomhedernes konkurrenceevne og udviklingsmuligheder - lokalt og globalt. Læs mere på www.ehhs.dk

Følg pressemeddelelser fra Erhvervshus Hovedstaden

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Erhvervshus Hovedstaden

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye