Nyt innovationsprojekt: Fremtidens fjernvarme skal flytte forbruget, når energien er billig
20.10.2026 11:59:26 CEST | Energy Cluster Denmark | Pressemeddelelse
Med realtidsdata, digitale tvillinger og kunstig intelligens skal det nye innovationsprojekt RACE 2.0 optimere fjernvarmesystemet fra produktion og ledningsnet og helt ud til de enkelte bygninger. Ambitionen er både at reducere energiforbrug og varmetab og udnytte den eksisterende fjernvarmeinfrastruktur bedre.

Med realtidsdata, digitale tvillinger og kunstig intelligens skal det nye innovationsprojekt RACE 2.0 optimere fjernvarmesystemet fra produktion og ledningsnet og helt ud til de enkelte bygninger.
Ambitionen er både at reducere energiforbrug og varmetab og udnytte den eksisterende fjernvarmeinfrastruktur bedre.
Netop fleksibiliteten bliver stadig vigtigere, i takt med at mere vedvarende energi kommer ind i energisystemet. Når vinden blæser og solen skinner, skal energien udnyttes bedst muligt. Derfor undersøger RACE 2.0 blandt andet, hvordan varmeforbruget i større bygninger kan flyttes i tid og dermed tilpasses både produktionen og belastningen i fjernvarmenettet.
RACE 2.0 har et samlet budget på omkring 8 mio. kroner, hvoraf EUDP investerer ca. 4,7 mio. kroner. Projektet gennemføres af Glaze ApS, Glaze AB, BROEN, Aalborg Universitet, Albertslund Forsyning, Gudenådalens Energiselskab og Energy Cluster Denmark.
Bygger videre på tidligere projekt
Projektet er efterfølgeren til RACE, hvor realtidsdata, en digital tvilling og AI-baseret styring blev demonstreret i Brønderslevs fjernvarmenet og viste, at selv et veludviklet fjernvarmenet kan optimeres yderligere og drives mere energieffektivt.I RACE 2.0 udvides løsningen til to nye demonstrationssites hos Albertslund Forsyning og Gudenådalens Energiselskab – og styringen flyttes samtidig tættere på selve forbruget.
Det kan eksempelvis betyde, at en større bygning opvarmes lidt ekstra, når der er rigeligt med varme til rådighed, og bruger mindre i perioder med høj belastning.
”Det nye i RACE 2.0 er, at vi også går ind og kigger på forbrugersiden og ikke kun produktionssiden. Hvis vi kan styre forbruget hos nogle store forbrugere og flytte det lidt i tid, bliver det meget nemmere at forudsige behovet og dermed styre hele systemet mere optimalt,” siger Per Printz Madsen fra Aalborg Universitet.
Stort potentiale i Danmark og udland
RACE viste samtidig, at der er potentiale for yderligere optimering, selv i et veludviklet dansk fjernvarmesystem. Med RACE 2.0 er ambitionen at reducere energiforbrug og varmetab yderligere og samtidig udnytte den eksisterende infrastruktur bedre.
”I RACE viste vi, at vi kan optimere et fjernvarmesystem, selv når udgangspunktet allerede er et veludviklet og veldrevet dansk fjernvarmenet. Det siger noget om potentialet. Rigtig mange fjernvarmeselskaber både i Danmark og internationalt har mulighed for at sænke fremløbstemperaturen og trykket og dermed reducere energiforbruget,” siger Jakob Appel, Managing Partner i Glaze og projektleder for RACE 2.0.
Hos Gudenådalens Energiselskab er potentialet meget konkret. Her går omkring 20.000 MWh varme årligt tabt i ledningsnettet, svarende til en værdi på omkring 6-7 mio. kroner.
”Den største enkeltomkostning, man har som fjernvarmeværk, er faktisk tab i ledningsnettet. Kan vi reducere den, så vil der være rigtig mange penge i at gøre det. Og det er penge, som i sidste ende kommer forbrugerne til gode,” siger Charles Winther Hansen, direktør i Gudenådalens Energiselskab.
Hos Albertslund Forsyning skal projektet blandt andet undersøge, hvordan AI-baseret styring af nettet og udvalgte større varmeforbrugere kan flytte forbrug og reducere spidsbelastninger.
”For os er potentialet, at fjernvarmenettet og bygningerne i højere grad kan spille sammen. Hvis vi kan flytte noget af varmeforbruget til de tidspunkter, hvor energien er til rådighed, kan vi udnytte både energien og den eksisterende infrastruktur bedre. Også uden at det går ud over komforten hos forbrugerne,” siger Lasse Jakobsen, der er energikonsulent ved Albertslund Forsyning.
Kort om RACE 2.0
-
Bygger videre på RACE: RACE 2.0 videreudvikler den digitale tvilling, realtidsdata og AI-baserede styring, der blev demonstreret i det første RACE-projekt.
-
Hele fjernvarmesystemet kobles sammen: Projektet integrerer data og styring fra produktion, ledningsnet og udvalgte bygninger.
-
To nye demonstrationssites: Løsningen testes under virkelige driftsforhold hos Albertslund Forsyning og Gudenådalens Energiselskab.
-
Konkrete mål: Projektet sigter mod omkring 10 % årlige energibesparelser samt yderligere 5-10 % besparelse i udvalgte bygninger og bedre udnyttelse af eksisterende netkapacitet.
-
Partnere og finansiering: Glaze ApS, Glaze AB, BROEN, Aalborg Universitet, Albertslund Forsyning, Gudenådalens Energiselskab og Energy Cluster Denmark deltager. Projektet har et budget på ca. 8 mio. kr., hvor EUDP bidrager med ca. 4,7 mio. kr.
Kontakter
Line FlatauCommunication ManagerEnergy Cluster Denmark
Tlf:+45 60191512lfl@energycluster.dkBilleder
Links
Om Energy Cluster Denmark:
Energy Cluster Denmark arbejder med innovative løsninger til det globale energisystem.
Som klyngeorganisation for hele energisektoren er Energy Cluster Denmark den neutrale platform for innovative partnerskaber i udviklings- og demonstrationsprojekter, der reducerer klodens CO2-udledning og øger energisektorens konkurrencekraft.
Energy Cluster Denmark har mere end 500 medlemmer, der er små og store virksomheder, videninstitutioner, forsyningsselskaber, offentlige myndigheder og andre, der vil gøre en grøn forskel gennem effektfulde innovationsprojekter.
Følg pressemeddelelser fra Energy Cluster Denmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Energy Cluster Denmark
Fjernvarme kan reducere procesindustriens CO₂-udledning med 15 %15.10.2026 11:04:09 CEST | Pressemeddelelse
EUDP-projektet, RAPIDH (Renewable and Affordable Process-Integrated District Heating), har leveret ny viden om, hvordan samspillet mellem fjernvarme og procesindustri kan bidrage til at reducere CO₂-udledninger og samtidig styrke industriens konkurrenceevne.
Ny rapport skal mindske usikkerhed om datahåndtering af CO2 kvalitet i CCUS-værdikæden22.9.2026 08:25:36 CEST | Pressemeddelelse
CCUS fylder mere og mere i både energisektoren og industrien. Men jo tættere projekterne kommer på virkeligheden, desto tydeligere bliver det også, at hvis CO2 skal transporteres, anvendes eller lagres, kræver det, at man kan dokumentere kvaliteten på en god måde.
Stor interesse for energiinnovation: 54 ansøgninger med projekter for 110 mio. kroner21.9.2026 13:59:32 CEST | Pressemeddelelse
54 nye projektforslag med et samlet budget på knap 110 mio. kroner er indsendt til Energy Cluster Denmarks seneste udbud af innovationsmidler til nye forstudier og Proof of Concept-projekter på tværs af energisektoren.
Grønt akademi åbner dørene til dansk-indisk innovation10.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danske energivirksomheder skal i et nyt forløb dele deres kompetencer indenfor grøn energi med indiske ingeniører. Samtidig får de udvalgte virksomheder et unikt indblik i det indiske marked for innoative, klimavenlige løsninger.
Energy Cluster Denmark søger 200 mio. kroner til sikre, klimavenlige energiløsninger8.9.2026 10:00:05 CEST | Pressemeddelelse
13 projektansøgninger med et samlet budget på mere end 327 mio. kroner skal være med til at udvikle fremtidens energiteknologier. Energy Cluster Denmark har bidraget til ansøgningerne, som tilsammen søger næsten 200 mio. kroner i støtte fra EUDP.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

