Semler Truck & Bus A/S

Jubilæum: MAN TGE nummer 200.000 produceret

13.10.2026 10:54:04 CEST | Semler Truck & Bus A/S | Pressemeddelelse

Del
200.000 enheder af MAN TGE er nu produceret siden opstarten for 10 år siden
200.000 enheder af MAN TGE er nu produceret siden opstarten for 10 år siden
  • Produktionsmilepælen afspejler den stærke vækst i de seneste år
  • Næsten hver tredje MAN TGE leveres med en karrosseritilpasning
  • Serieproduktionen af MAN TGE begyndte i Września i 2017

I året, hvor varebilen fra MAN Truck & Bus fylder ti år, fejrer den endnu en milepæl: I begyndelsen af oktober rullede MAN TGE nummer 200.000 af produktionslinjen på fabrikken i Września i Polen. Jubilæumsbilen er en MAN TGE 5.160 chassis med førerhus, baghjulstræk og automatgear. Siden lanceringen har MAN TGE etableret sig som en fast del af MANs produktprogram og fået godt fodfæste i en lang række brancher, herunder håndværk, byggeri, logistik og kommunale tjenester samt som platform for eksklusive autocampere.

MAN TGE blev første gang præsenteret for ti år siden på messen IAA Nutzfahrzeuge (nu IAA Transportation) i Hannover. Serieproduktionen begyndte kort tid efter, i foråret 2017. Det tog MAN mere end seks år at nå de første 100.000 producerede biler, hvilket skete i sommeren 2023. De næste 100.000 blev derimod produceret på lidt over tre år.

En af MAN TGEs vigtigste styrker er ekspertisen inden for opbygninger, som modellen har arvet fra MANs lastbilforretning. Det giver adgang til et omfattende udvalg af komplette opbygningsløsninger – fra ladbiler, kasseopbygninger, reolsystemer og køletransportløsninger til persontransport. Det tætte samarbejde med opbyggerne afspejles også i de mange forskellige køretøjskonfigurationer, der produceres.

Af de 200.000 MAN TGE’er, der er fremstillet, var cirka 71 % kassevogne, 21 % chassis med enkeltkabine og 8 % chassis med dobbeltkabine. Det betyder, at næsten hver tredje TGE blev leveret til kunden med en opbygning. Automatgear var en smule mere udbredt end manuelt gear: henholdsvis 53 % og 47 %. De mest populære farver var Candy White, Indium Grey Metallic og Reflex Silver Metallic.

Til sidst er der to interessante oplysninger om jubilæumsbilen: MAN TGE nummer 200.000 består af præcis 1.264 enkeltdele, og produktionen på fabrikken i Września tog cirka 52 timer.

Ud af de 200.000 producerede MAN TGE, kører de 5.000 af dem i Danmark. En milepæl, som blev nået i slutningen af august måned og som gør Danmark, til et af de mest succesfulde lande, når man sammenligner markedsandel på tværs af Europa.

Om Semler Truck & Bus

Semler Truck & Bus er den del af Semler Gruppen og er dansk importør af MAN lastbiler, varebiler og busser samt premium busmærket Neoplan.

MAN Truck & Bus er en af verdens førende producenter af erhvervskøretøjer og udbydere af transportløsninger. Virksomhedens produktportefølje omfatter lastbiler, varebiler og busser til passager- og godstransport. MAN Truck & Bus er et firma tilhørende TRATON SE og beskæftiger mere end 34.000 mennesker verden over. 

MANs portefølje af køretøjer

Følg pressemeddelelser fra Semler Truck & Bus A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Semler Truck & Bus A/S

Fem stjerner til MAN TGL: Den sikreste distributionslastbil til bykørsel i Euro NCAP-test9.11.2026 12:53:57 CET | Pressemeddelelse

MAN TGL har opnået Euro NCAP’s højeste bedømmelse på fem stjerner i den seneste sikkerhedstest af distributionslastbiler til bykørsel. Den har også modtaget CitySafe Award. MAN TGL opnår den højeste bedømmelse på fem stjerner og modtager CitySafe Award Topkarakterer i den seneste sammenligning inden for sikker kørsel og aktiv kollisionsforebyggelse Efter MAN TGM opnår endnu en distributionslastbil fra MAN fem stjerner MAN TGL har opnået Euro NCAP’s højeste bedømmelse på fem stjerner i den seneste sikkerhedstest af distributionslastbiler til bykørsel. Den har også modtaget CitySafe Award. TGL er det eneste af de syv testede køretøjer, der opnåede fem stjerner, og sætter ifølge Euro NCAP standarden for sikkerhed i erhvervskøretøjer, der bruges i byområder. Med en score på 89 procent i kategorien Safe Driving opnåede MAN TGL – der fås med enten konventionel eller elektrisk drivlinje – det bedste resultat i testgruppen. Det skyldtes især lastbilens gode udsyn og den ekstra sikkerhed, som M

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye