Praksisnær forskning skal styrke det specialiserede socialområde

Hvordan støtter man trivsel hos ældre, der har et udviklingshandicap? Hvad betyder det for personer, der bor på socialpsykiatriske botilbud, at de selv kan blive inddraget mere i beslutninger om medicinering? Og hvordan kan man bedst støtte familier, hvor én person har et handicap?

Det er nogle af de spørgsmål, som forskerne bag de fire nye forskningsprojekter skal undersøge med støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond.

De fire projekter undersøger forskellige sider af det specialiserede socialområde:

• Anna Kristina Maria Amilon fra VIVE vil undersøge, hvordan handicap hos ét familiemedlem kan påvirke hele familiens trivsel og socioøkonomiske situation, og hvordan man kan støtte hele familier fremfor kun det enkelte individ.
• Karen Erika Kirsten Christensen fra Roskilde Universitet forsker i ældre med udviklingshandicap, som der bliver flere af, og hvordan man kan styrke fagligheden i omsorgsarbejdet på området.
• Maj Nygaard-Christensen fra Aarhus Universitet undersøger, hvordan mennesker, der får lægeordineret heroinbehandling for at komme ud af f.eks. en opioidafhængighed, selv oplever den form for behandling.
• Susanne Dalsgaard Reventlow fra Forskningsenheden for Almen Praksis fokuserer på personer i socialpsykiatriske botilbud, der får meget medicin, og hvordan man kan tænke medicin, hverdagsliv og mere selvbestemmelse bedre sammen.

Fælles for projekterne er, at de skal bidrage med ny viden, der kan styrke det specialiserede socialområde og være med til at kapacitetsopbygge området fagligt.

»Det var glædeligt at se den høje kvalitet i ansøgningerne. Selvom vi modtog færre ansøgninger end forventet, var der mange stærke projekter blandt ansøgningerne, og en stor del havde potentiale til at bidrage med vigtig ny viden til det specialiserede socialområde. De udvalgte projekter repræsenterer derfor nogle spændende forskningsbidrag, som kan være med til at styrke vores forståelse af området,« siger Ulla-Karin Schön, professor ved Stockholms Universitet og forperson for DFF | Ad hoc-udvalget for Forskning inden for det specialiserede socialområde, som har uddelt midlerne til puljen.

• Se alle forskningsprojekter under ’Forskning inden for det specialiserede socialområde' i 2026 her.

Forskning tæt på praksis

Et centralt fokus i årets opslag har været, at forskningen skal være praksisnær. Det betyder, at forskningen skal tage udgangspunkt i konkrete problemer i virkelige situationer og skabe viden, der kan være relevant og anvendelig i praksis.

Forskningsprojekterne skal dermed både bidrage til forskningsbaseret viden om det specialiserede socialområde, og forskningen skal kobles til praksis, eksempelvis gennem samarbejde med eksperter på området før, under og efter udførelsen af forskningen. Samtidig skal resultaterne af forskningen gøres let tilgængelige for relevante uddannelser, arbejdspladser og foreninger.

Der er samtidig krav om, at projekterne inkluderer mindst én ph.d.-studerende eller postdoc. Det skal bidrage til at opbygge forskningskapaciteten på området og udvikle nye forskertalenter inden for forskning i det specialiserede socialområde.

Der tages forbehold for ændrede bevillingsbeløb og antal bevillinger ved den kommende administrative gennemgang.

Fakta om uddelingen

Danmarks Frie Forskningsfond har modtaget i alt 20 ansøgninger til ’Forskning inden for det specialiserede socialområde’, og der er uddelt midler til fire projekter. Succesraten er 20% målt på antal ansøgninger. 

’Forskning inden for det specialiserede socialområde’ er ét blandt de 14 politisk fastsatte temaer og programmer, som Danmarks Frie Forskningsfond skal uddele midler til i 2026. Nogle af temaerne er flerårige og uddeles igen i 2027-2029.

Danmarks Frie Forskningsfond har siden 2018 udmøntet forskningsbevillinger inden for politisk fastsatte temaer, som er finansieret ved årlige politiske aftaler om fordeling af forskningsreserven.

Programmerne er åbne for ansøgninger fra alle videnskabelige områder, der kan bidrage med viden til temaet. Politisk prioriteret, tematisk forskning fungerer som et supplement til den frie, uafhængige forskning, der er baseret på forskernes egne nysgerrighedsdrevne initiativer.

Se alle tematiske puljer som DFF skal uddele midler til i 2026

Danmarks Frie Forskningsfond udmønter i efteråret 2026 midler til forskning inden for følgende 14 politisk fastsatte temaer og programmer:

12 mio. kr. til temaet ”Antisemitisme”
20 mio. kr. til temaet ”Forskning i fertilitet”
20 mio. kr. til temaet ”Forskning i rigsfællesskabet”
30 mio. kr. til temaet ”Ældreforskning og demens”
35 mio. kr. til temaet ”Forskning i udsathed samt mistrivsel”
35 mio. kr. til temaet ”Forskning i læring og trivsel i grundskolen og på ungdoms- og erhvervsuddannelserne”
40 mio. kr. til temaet ”Forskning i kunstig intelligens på kræftområdet”
40 mio. kr. til temaet ”Forskning inden for det specialiserede socialområde”
50 mio. kr. til temaet ”Arktisk forskning”
60 mio. kr. til temaet ”Forskning i kunstig intelligens”
81,8 mio. kr. til ”Forskertalentprogrammet Inge Lehmann”.
150 mio. kr. til temaet ”Grøn forskning”
165 mio. kr. til temaet ”Psykiatriforskning”
200 mio. kr. til temaet ”Klinisk og uafhængig forskning”

Derudover vil fonden som altid udmønte midler til fri forskning, hvor det samlede beløb i 2026 vil være ca. 1,27 mia. kr.