CPR-læk: Psykiatrifonden appellerer til at huske de psykisk sårbare
8.10.2026 10:05:05 CEST | Psykiatrifonden | Pressemeddelelse
Både midlertidige og permanente måder at sikre vores oplysninger skal tage højde for de udfordringer, psykisk sårbare borgere har.

Efter Styrelsen for Samfundssikkerheds anbefaling om ikke længere at bruge CPR-nummeret til identifikation, har Dansk Apotekerforening meldt ud, at apotekerne vil skærpe opmærksomheden ved udlevering af medicin. Blandt andet i form af kontrolspørgsmål til borgeren.
Sådan en foranstaltning kan ramme psykisk sårbare borgere.
”For mennesker, der har angst, eller på anden vis er psykisk sårbare, er det ikke uden betydning, at en tur på apoteket bliver en mere krævende opgave. Det skal myndighederne tage højde for,” siger Psykiatrifondens direktør Marianne Skjold.
Psykiatrifonden bakker naturligvis op om indsatsen for at sikre danskernes oplysninger, herunder helbredsoplysninger og adgang til medicin, der ikke skal lande i de forkerte hænder.
Men det vækker bekymring hos Psykiatrifonden, hvis psykisk sårbare borgere bliver overset eller ikke får den rette støtte til at håndtere den aktuelle situation.
Derfor er der også et håb om, at apotekerne klæder de ansatte på til at håndtere det at skulle stille kontrolspørgsmål til særligt udsatte – herunder mennesker med psykisk sårbarhed.
Kan også have betydning for indkaldelser til behandling
En anden bekymring er, hvad CPR-lækket betyder for kommunikation med sundhedsvæsenet - for eksempel indkaldelser til behandling, der kommer via digital post.
Hvis man som sårbar borger er nervøs for svindel, kan det føre til, at man er mindre tilbøjelig til for eksempel at tjekke sin e-Boks. Dermed kan man overse vigtige behandlingsaftaler.
For Psykiatrifonden understreger CPR-lækagen, hvor vigtigt det er, at psykisk sårbare borgere tænkes ind i beredskabsplanlægningen. Det gælder en løsning på det konkrete problem her og nu, og det gælder varige løsninger bredt set.
Nøgleord
Kontakter
Sune Prahl KnudsenKommunikationsdirektør
Tlf:24648890spk@psykiatrifonden.dkFølg pressemeddelelser fra Psykiatrifonden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Psykiatrifonden
Ejer af populær pub på Nørrebro har mistet sin bror til selvmord – nu donerer pubbens egen øl penge til Psykiatrifonden13.11.2026 07:08:02 CET | Pressemeddelelse
På en britisk pub på Nørrebrogade tjener én af ølhanerne flere formål. Den skænker øl, donerer penge til Psykiatrifonden og opfordrer til at række ud, hvis man har det svært.
Digter og debattør Laurits Balker bliver ny ambassadør for Psykiatrifonden12.11.2026 07:00:26 CET | Pressemeddelelse
Siden han var 12 år, har tvangstanker og -handlinger været en del af Laurits Balkers liv. Han har oplevet psykiatrien indefra og på egen krop mærket systemet svigte. Nu vil han bruge sin stemme til at tale på vegne af dem, der sjældent bliver hørt.
Nu giver akutplanen flere børn og unge livet tilbage25.9.2026 09:26:02 CEST | Pressemeddelelse
Psykiatrifonden er meget begejstret for, at akutplanen for børn og unge endelig er landet. Med aftalen på plads får flere børn og unge hurtigere hjælp. Et par punkter i aftalen kræver dog en særlig opmærksomhed.
Nye tal for udredning af børn og unge øger pres for akutplan11.9.2026 10:46:52 CEST | Pressemeddelelse
167 dage. Så lang tid går der fra udredningen i børne- og ungdomspsykiatrien begynder, til den er færdig - i gennemsnit på landsplan. Det viser nye tal, der netop er offentliggjort. Hvis psykiatrien overholdt børn og unges patientrettigheder, tog det højst 60 dage. "Bag tallene står virkelige familier og virkelige børn, hvis liv går mere og mere i stykker, mens de venter,” siger Psykiatrifondens direktør Marianne Skjold.
Psykiatrifonden: Handling nu skal hjælpe desperate familier26.8.2026 11:54:50 CEST | Pressemeddelelse
”Der er brug for akut handling nu. Alt for mange børn, unge og deres familier venter uacceptabelt længe på den nødvendige hjælp, mens de får det dårligere." Det siger Psykiatrifondens direktør Marianne Skjold i en kommentar til dagens udmeldinger fra sundhedsminister Ida Auken, S, om en akutpakke til børne- og ungdomspsykiatrien og en kommende Psykiatriplan II.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum