Aftale med ny privat leverandør af hjemmepleje er på plads
9.10.2026 12:36:59 CEST | Fredensborg Kommune | Pressemeddelelse
Det er Cura Pleje, som borgerne i Fredensborg Kommune fremover kan vælge som leverandør af hjemmepleje som alternativ til kommunen. Alle berørte borgere får direkte besked om ændringen
Alle kommuner skal tilbyde deres borgere et privat alternativ til den kommunale hjemmepleje. Derfor gennemfører kommunerne løbende udbud, så de private virksomheder kan byde på opgaven. I Fredensborg Kommune er det netop afgjort, at Cura Pleje bliver ny leverandør fra 1. februar 2027.
"Kvaliteten af hjælpen til vores borgere er helt afgørende, og vi har derfor valgt den leverandør, som vi forventer, er den bedste for vores borgere – også i forhold til prisen - og som både har stor erfaring på området og har et godt ry.
Vi ser nu frem til et godt samarbejde, der helt konkret starter med, at alle borgerne skal opleve en god og tryg overgang til deres nye leverandør", siger Karina V. Jensen, der er forkvinde for Social-, Ældre- og Sundhedsudvalget, og understreger, at alle relevante borgere får direkte besked om ændringen.
I Cura Pleje ser de frem til at tage fat på arbejdet i Fredensborg Kommune:
”Vi er meget glade for tilliden fra Fredensborg Kommune og glæder os til samarbejdet. For os handler en god opstart først og fremmest om borgerne. De skal opleve tryghed, kontinuitet og høj faglighed i hverdagen, og vi vil gøre os umage for at skabe et tæt og konstruktivt samarbejde med både kommunen, borgerne og de pårørende”, siger Jakob Damsgård, driftsdirektør, Cura Pleje, og fortsætter:
”Vi tager mere end 23 års erfaring med pleje og omsorg med ind i samarbejdet med Fredensborg Kommune. Samtidig har vi stærke samarbejder med nabokommunerne Helsingør og Hørsholm, så vi kender området godt. Vi er naturligvis stolte af, at kvaliteten blev udslagsgivende i udbuddet, og nu glæder vi os til at omsætte den kvalitet til en tryg og værdig hverdag for borgerne i Fredensborg Kommune”, slutter Jakob Damsgård.
Kontakter
Udvalgsforkvinde Karina V. Jensen, tlf. 21 37 04 76
Jakob Damsgård, driftsdirektør, tlf. 21 97 44 18
Følg pressemeddelelser fra Fredensborg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Fredensborg Kommune
Fredensborg Bylivsforum hædres for at samle kræfterne om byens udvikling28.10.2026 12:26:47 CET | Pressemeddelelse
Fredensborg Bylivsforum blev stiftet i foråret 2026 som et nyt samarbejdsforum i Fredensborg
Erhvervsprisen 2026 går til REMA 1000 i Fredensborg28.10.2026 12:24:59 CET | Pressemeddelelse
Carsten Friborg og REMA 1000 i Fredensborg hædres for at tage del i byen og skabe fællesskaber
Årets Lærling-/elevpris går til Kristian Lindberg Sørensen28.10.2026 11:19:11 CET | Pressemeddelelse
Med prisen følger 5.000 kroner og en statuette doneret af kommunens erhvervsforeninger
Hvem skal have Handicapprisen 2026?29.9.2026 14:37:51 CEST | Pressemeddelelse
Kender du en person, forening, organisation eller virksomhed, der gør en ekstraordinær indsats for, at børn, unge og/eller voksne med handicap kan deltage i samfundslivet på lige fod med alle andre? Så send din indstilling til Handicapprisen 2026 senest fredag den 30. oktober 2026 kl. 12.00.
Nyt budgetforlig i Fredensborg Kommune27.5.2026 12:31:54 CEST | Pressemeddelelse
En uventet stigning i kommunens udgifter til specialundervisning og socialområdet gør det nødvendigt at gennemføre besparelser og udskyde anlægsprojekter
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum