Regeringen sikrer direkte IC5 tog til Struer
7.10.2026 12:32:22 CEST | By-, Land- og Transportministeriet | Pressemeddelelse
Med regeringens finanslovsudspil er der afsat 1,8 milliarder kroner, så de kommende IC5-tog også kan køre mellem København og Struer.
Regeringen har nu afsat finansiering til at sikre, at jernbanen mellem Vejle og Struer får køreledninger, så DSB’s kommende IC5-tog kan køre på strækningen.
- Nu sikrer vi, at Nordvestjylland ikke bliver koblet af hovednettet, og det er for mig helt afgørende, når det handler om at binde by og land bedre sammen. Det er en vigtig sag for hele landsdelen, og derfor er jeg meget tilfreds med, at pengene nu reelt er afsat på finansloven, så man kan komme i gang, siger by-, land- og transportminister Signe Munk.
Den tidligere SVM-regering meldte i efteråret 2025 offentligt ud, at den ønskede at elektrificere strækningen med køreledninger, men der blev ikke udmøntet en bevilling inden valgudskrivelsen.
Med finanslovsudspillet sørger regeringen for, at der konkret afsættes midler til gennemførelse af elektrificeringen, som forventes at kunne ibrugtages i 2032/2033. Den endelige tidsplan vil afhænge af en nærmere aftale med leverandøren. Med køreledninger vil DSB’s IC5 tog kunne fortsætte på strækningen og passagerer mellem landsdelene kan undgå at skulle skifte tog i Vejle.
Med finanslovsforslaget lægger regeringen også op til at afsætte yderligere 0,7 mia. kr. til projektet med kapacitetsudvidelse og hastighedsopgradering ved Ringsted, samt yderligere 0,4 mia. kr. til den planlagte udvidelse af kapaciteten på Københavns Hovedbanegård. Begge jernbaneprojekter er afgørende for at skabe bedre kapacitet til gavn for togtrafikken i hele landet.
Følg pressemeddelelser fra By-, Land- og Transportministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra By-, Land- og Transportministeriet
Ny lov skal samle og styrke beredskabet for trafikken på tværs af landet30.10.2026 14:05:11 CET | Pressemeddelelse
Ny politisk aftale indebærer, at ansvaret for beredskabsindsatser på øst-vest-korridoren, som skal sikre transporten på tværs af landet – også i krisesituationer – samles i Sund & Bælt Holding A/S.
Regeringen, Enhedslisten og Alternativet er klar med brændstofhjælp til de kommunale ø-færger29.10.2026 10:16:12 CET | Pressemeddelelse
Regeringen vil sammen med Enhedslisten og Alternativet afsætte 25 millioner kroner i 2026 til at kompensere de kommunale ø-færger for de høje brændstofpriser
Otte stationer gøres mere tilgængelige9.10.2026 13:01:04 CEST | Pressemeddelelse
En gangbro med elevatorer, elevatorer ved eksisterende gangbro og tunnel samt hindringsfrie sporovergange skal etableres med penge fra puljen til forbedringer af tilgængelighed.
Energipark skal skabe vækst og erhvervsudvikling i Lemvig8.10.2026 13:42:00 CEST | Pressemeddelelse
En energipark, der skal være med til at skabe nye muligheder for erhvervslivet i Lemvig Kommune, er ved at bliver forberedt. Blandt andet er der planer om en varmtvandsrejefabrik, der har potentiale til at blive en større arbejdsplads for området, som arealet for energiparken vil skulle rumme.
Regeringen sikrer direkte IC5 tog til Struer7.10.2026 12:34:56 CEST | Pressemeddelelse
Med regeringens finanslovsudspil er der afsat 1,8 milliarder kroner, så de kommende IC5-tog også kan køre mellem København og Struer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum