Flere får en ADHD-diagnose – og de skiller sig mindre ud end før

Antallet af børn og unge, der får en ADHD- eller autismediagnose, er steget markant i Danmark de seneste årtier. 

Et nyt studie fra Aarhus Universitet har undersøgt, om de børn, der får en diagnose i dag, er kendetegnet ved det samme som dem, der fik en diagnose for ti år siden. 

”Det er et markant skifte. Vi kan se, at den gruppe af børn og unge, der får en ADHD- eller autismediagnose, har ændret sig over tid. De karakteristika, der tidligere var tydeligt forbundet med at få en diagnose, er stadig relevante, men sammenhængene er blevet svagere,” siger Magnus Kjærsgaard Tarp, ph.d.-studerende ved Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet.

”Det gælder særligt for ADHD og for de unge, der først bliver diagnosticeret i teenageårene,” tilføjer han.

Undersøgte 19 kendte faktorer

Forskerne har fulgt over 71.000 børn og unge, der fik en ADHD- eller autismediagnose mellem 2012 og 2022, og sammenlignet dem med 713.000 jævnaldrende uden en diagnose. 

De undersøgte 19 kendte faktorer, blandt andet familiens socioøkonomiske baggrund og forhold omkring fødslen. 

Et eksempel er morens uddannelsesniveau. I 2012-2013 havde børn af kortuddannede mødre cirka 60 procent forhøjet risiko for senere at få en diagnose. 

I 2020-2022 var den forhøjede risiko faldet til 35 procent. 

Samme mønster gik igen for familiens indkomst, forældrenes samliv og forhold omkring fødslen. 

”Sammenhængene er der stadig, men de er blevet svagere. Samlet tyder det på, at de børn, der får en diagnose i dag, ligner den brede børnepopulation mere, end tilfældet var tidligere,” siger Magnus Kjærsgaard Tarp. 

Ikke et spørgsmål om forkerte diagnoser

Ifølge forskerne er fundene ikke et udtryk for, at diagnoserne er blevet mindre korrekte. Studiet fortæller i stedet, at sammensætningen af den gruppe, der får en diagnose, har ændret sig.

En mulig forklaring kan være, at den diagnostiske grænse har flyttet sig, blandt andet på grund af større opmærksomhed på ADHD og autisme og bedre adgang til udredning. 

Studiet kan dog ikke afgøre, hvor meget hver enkelt faktor har betydet. 

Størst udvikling for ADHD

Ændringerne var tydeligst for ADHD. Det stemmer overens med tidligere danske registerstudier, der har vist en større stigning i ADHD- end i autismediagnoser.

Ifølge forskerne kan en mulig forklaring være, at større opmærksomhed på ADHD gør, at udfordringer som manglende koncentration og sociale problemer i højere grad bliver identificeret og vurderet i forbindelse med en udredning, især når de først bliver tydelige i teenageårene.

Bag om forskningsresultatet

Studietype: Registerstudie baseret på data fra over 2,1 millioner børn og unge født 1994-2022. 

Samarbejdspartnere: Aarhus Universitetshospital, Columbia University, Karolinska Institutet og ISGlobal i Barcelona.

Ekstern finansiering: Danmarks Frie Forskningsfond (DFF). 

Eventuel interessekonflikt: Ingen 

Link til videnskabelig artikel:https://jamanetwork.com/journals/jamapsychiatry/fullarticle/2853914