Regeringen og Danmark tager fløjlshandskerne af
6.10.2026 13:11:26 CEST | Europabevægelsen | Pressemeddelelse
Europabevægelsen reagerer på Mette Frederiksens tale til Folketingets åbning. Særligt hendes udtalelser om Rusland og Grønland vækker opsigt.

”Frederiksens komplette afvisning af Ruslands trusler og intimidering er nok det vigtigste, hun leverer i dette års åbningstale. Fløjlshandskerne er taget af, og regeringen er færdige med at høre på naive undskyldninger for Putins brutale opførsel. Oprustning i Danmark og Europa er en nødvendighed – og støtten til Ukraine er altafgørende. Frederiksen siger det direkte: Hvis vi stopper støtten til Ukraine, så er det den første dominobrik, der falder. Så har vi banet Putins vej ind i Europa. Og vi vil kun kunne bebrejde os selv for ikke at se, hvor vigtigt det er at værne om europæiske grænser. Danskerne er et stædigt folk, og vi skal holde fast i den stædighed – også når det gælder støtten til Ukraine”, udtaler Jens-Kristian Lütken.
”Frederiksen fremhæver Grønlandsaftalen og det svære, store arbejde, der har ligget bag. Aftalen med USA er en stor sejr, og den skal have stor ros. Men vi må ikke tro, at alliancen ikke har lidt skade af den her absurde sag. Det er nødvendigt, at vi ikke glemmer den krise, Danmark og Grønland har været igennem. Derfor er det vigtigt, at vi fortsat styrker samarbejdet i EU, der er og bliver vores bedste værn mod kaos i en ustabil verden. Nordisk samarbejde er vigtigt – men det er ikke nok i sig selv, der skal mere til”, udtaler Jens-Kristian Lütken, Europabevægelsens landsformand.
”Det er bemærkelsesværdigt, at EU og den udenrigspolitiske situation ikke længere er begrænset til én sektion af talen – som det ellers var tilfældet indtil for nogle år siden. Frederiksen siger det selv i talens indledning: Vi er et lille land, i et stort rige – i en verden, der bliver stadig mere urolig og farlig. Det er positivt, at regeringen på den måde anerkender den større betydning, som vores internationale samarbejder har for Danmark og dansk nationalpolitik”, udtaler Jens-Kristian Lütken, landsformand i Europabevægelsen.
For yderligere kommentarer
Jens-Kristian Lütken, landsformand for Europabevægelsen
Tlf. 30 91 98 00
Kontakter
Jens-Kristian LütkenFormandEuropabevægelsen
Tlf:+45 30 91 98 00Jens-Kristian_Lutken@kk.dkTheresa Cecilie MøllerPresse- og kommunikationsansvarlig
Tlf:+45 31 40 03 80tcm@europabevaegelsen.dkOm Europabevægelsen
Europabevægelsen er Danmarks tværpolitiske organisation for europæisk engagement og oplysning.
Kontakt: Jens-Kristian Lütken, tlf. +45 30 91 98 00 | Theresa Cecilie Møller (presse), tlf. 31 40 03 80, tcm@europabevaegelsen.dk
Følg pressemeddelelser fra Europabevægelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Europabevægelsen
EU-medlemskab til Ukraine: Mindre snak, mere handling16.10.2026 15:40:59 CEST | Pressemeddelelse
Det er ikke første gang, at stats- og regeringschefer præsenterer Ukraine for en fasttrack løsning til et EU-medlemskab. Men nu skal der lægges handling bag de gode intentioner.
Den yderste højrefløjs angreb på EU-budgettet bør være et wakeup-call15.10.2026 14:54:34 CEST | Pressemeddelelse
Når store partier som Dansk Folkeparti og det franske Rassemblement National langer ud efter strategiske prioriteringer i EU-budgettet, skal vi ikke bare vende øjne og ignorere deres vrede. Vi er nødt til at tage dem seriøst – og vi er nødt til at komme deres naive tro på nationalstatens magt til livs.
Trumps diesel-deal med Putin er et historisk lavpunkt9.10.2026 22:53:14 CEST | Pressemeddelelse
Den diesel-deal, Trump netop har indgået med Putin, er et historisk lavpunkt for USA og dets lederskab af den frie verden. Det mener Jens-Kristian Lütken, landsformand for Europabevægelsen.
Bosnien-Hercegovinas fremtid i EU kan blive afgjort i dag4.10.2026 11:38:28 CEST | Pressemeddelelse
Når vælgerne i dag går til valg i Bosnien-Hercegovina, kan det få afgørende konsekvenser for drømmen om et EU-medlemskab. Europabevægelsen opfordrer til fri, fair og transparent valgproces.
Bosnisk valg bliver en afgørende prøve for EU’s udvidelsespolitik2.10.2026 10:10:18 CEST | Pressemeddelelse
Europabevægelsen opfordrer til fri, fair og transparent valgproces 4. oktober. Valgets forløb risikerer at få store konsekvenser for Bosnien-Hercegovinas vej til EU-medlemsskab.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum