Travle rejsedage venter i efterårsferien
7.10.2026 08:30:00 CEST | Vejdirektoratet | Pressemeddelelse
Mange danskere tager fredag og lørdag hul på efterårsferien med kurs mod sommerhus, familiebesøg og feriedestinationer. Det kan give tæt trafik og risiko for forlænget rejsetid på de store veje. På E45 skal trafikanter samtidig være opmærksomme på vejarbejdet på Vejlefjordbroen.

De kølige morgener, de gyldne blade og efterårsferien er over os. For mange betyder det nogle dage væk fra hverdagen med kurs mod sommerhus, familie og ferieoplevelser. Og allerede fredag eftermiddag begynder det at kunne mærkes på trafikken.
Vejdirektoratet forventer, at udrejsetrafikken bliver størst fredag 9. oktober mellem kl. 14.00 og 18.00 og lørdag 10. oktober mellem kl. 11.00 og 14.00.
Trafikken vil især samle sig på de store veje på tværs af landet. Det gælder E20 Vestmotorvejen og Fynske Motorvej, motorvejsnettet omkring Kolding og E45 Sønderjyske Motorvej ved den dansk-tyske grænse. Fredag eftermiddag vil ferietrafikken desuden blande sig med den almindelige eftermiddagsmyldretid, og derfor kan der opstå tæt trafik og forlænget rejsetid flere steder.
Når efterårsferien går på hæld, forventer Vejdirektoratet igen flere biler på vejene. Hjemrejsetrafikken bliver størst lørdag 17. oktober mellem kl. 11.00 og 14.00 og søndag 18. oktober mellem kl. 14.00 og 18.00.
Vejdirektoratet anbefaler, at man så vidt muligt kører uden for de mest trafikerede tidsrum.
Nyt vejarbejde på Vejlefjordbroen
På E45 skal trafikanter i efterårsferien være særligt opmærksomme på Vejlefjordbroen, hvor Vejdirektoratet for nylig er gået i gang med et større vedligeholdelsesarbejde. Arbejdet betyder nedsat hastighed og ændrede trafikforhold, og særligt i de travleste perioder kan der opstå kø og forlænget rejsetid.
Arbejdstiderne er tilpasset efterårsferiens store rejsedage for at begrænse generne mest muligt.
Der foregår samtidig fortsat anlægsarbejde på E45 omkring Kolding, hvor trafikanter også kan opleve nedsat hastighed og tæt trafik.
Læs mere om arbejdet på Vejlefjordbroen
Læs mere om udbygningen af E45
Sæt ekstra tid af til færgen fra Aarhus
Skal man med færgen fra Aarhus, er det en god idé at sætte lidt ekstra tid af til turen gennem byen.
På Marselis Boulevard er der vejarbejde, og gennem efterårsferien er der kun ét farbart spor i østgående retning mod færgehavnen. Det kan give forlænget rejsetid for trafikanter på vej mod færgen.
Hold øje med den aktuelle trafiksituation
Husk at der altid kan opstå kø og forlænget rejsetid på grund af uheld, dårligt vejr og andre uforudsete hændelser – og at risikoen naturligt nok er større, når der er mange biler på vejene.
Vejdirektoratet opfordrer alle trafikanter til at holde sig orienteret om den aktuelle trafiksituation på ruten både før og under køreturen. Det kan du gøre på Trafikinfo.dk eller ved at lytte til P4 Trafik, mens du alligevel sidder i bilen. Begge steder vil du løbende blive opdateret om hændelser på vejene, hvilket giver en bedre chance for at undgå kedelige overraskelser i trafikken. Skulle der opstå problemer på ruten, kan du måske nå at ændre rute eller afrejsetidspunkt.
Nøgleord
Kontakter
Vejdirektoratets Trafikcenters pressetelefon
Tlf:33 38 10 43Vejdirektoratets pressetelefon
Tlf:51 83 33 93Billeder

Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Egensevej spærres tre nætter på grund af broarbejde20.10.2026 14:54:32 CEST | Pressemeddelelse
Fra mandag den 26. til onsdag den 28. oktober 2026 spærres Egensevej i Aalborg i begge retninger hver aften og nat kl. 18.00 til 06.00. Trafikken ledes ad en omkørsel, og bilister skal regne med 15-20 minutters ekstra rejsetid.
Vejdirektoratet gør kryds nord for Nørresundby mere sikkert15.10.2026 11:34:28 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet går nu i gang med at forbedre trafiksikkerheden i krydset mellem Høvejen og Hvorupgårdvej nord for Nørresundby. Her skal en ny venstresvingsbane mindske risikoen for uheld.
Stort skift på Hillerødmotorvejens forlængelse14.10.2026 10:56:24 CEST | Pressemeddelelse
Fra natten mellem den 16. og 17. oktober bliver trafikken på en stor del af Hillerødmotorvejens forlængelse flyttet over på de nyanlagte spor til den kommende motorvej. Flytningen markerer dermed en stor milepæl for motorvejsudvidelsen.
Volderslevvej spærres mellem Energivej og den store rundkørsel frem til februar 202712.10.2026 08:09:40 CEST | Pressemeddelelse
Fra 12. oktober og frem til februar 2027 spærres Volderslevvej for gennemkørende trafik fra Energivej og frem til den store rundkørsel, da der etableres cykelsti og fortov langs Volderslevvej.
Frederiksværksgade spærres for biler frem til 20289.10.2026 10:58:53 CEST | Pressemeddelelse
Tirsdag den 27. oktober bliver et stykke af Frederiksværksgade lukket i forbindelse med arbejdet på Hillerødmotorvejens forlængelse. Lukningen forventes at vare frem til starten af 2028. Desuden vil en del af Banestien blive spærret fra den 20. oktober, mens der fra den 12. oktober vil være spærringer af et spor på Hillerødmotorvejens forlængelse mellem Herredsvejen og Isterødvej i aften- og nattetimerne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum