Flere ungemiljøer blomstrer op i Grindsted
23.10.2026 12:00:00 CEST | Center for Børnenes Hovedstad | Pressemeddelelse
UngBillund Ungdomsskolen i Grindsted har modtaget en bevilling fra Center for Børnenes Hovedstad til at skabe nye rum for fællesskaber. De unge skal selv være med til at sætte deres præg på det nye miljø, der bliver rammen om relationer og fritidsaktiviteter.

- Du kan godt se mulighederne, ikke? spørger ungdomsskoleleder i UngBillund Rikke Nedergaard og peger på de halvtomme hylder, der venter på at blive fyldt op med genbrugsfund, værktøj, pynt og kreative projekter.
Ungdomsskolen flytter lokaler fra UKH til Tinghusgade 16, hvilket betyder, at tre rum i løbet af de kommende måneder skal forvandles til nye attraktive og inkluderende miljøer for Grindsteds 13-18-årige. Med et økonomisk tilskud til processen bliver de unge involveret og får indflydelse på både indretning og anvendelsesmuligheder, så de nye rum bedst muligt komplementerer deres ønsker til fællesskab og samvær.
Unge efterspørger mødesteder - uden pres
Center for Børnenes Hovedstad har givet et økonomisk tilskud på 99.500 kroner til UngBillund – Ungdomsskolens projekt der har til formål at skabe en attraktiv ramme for fællesskabet.
Center for Børnenes Hovedstad har tidligere gennemført en større analyse af ungefællesskaber i Billund, der bl.a. involverer et fokusgruppeinterview. Her lyder rådet, at man ikke skal fokusere for meget på inventar og indkøb.
- Når unge efterspørger gode mødesteder, er svaret ikke bare nye møbler. Det handler om at skabe rammer, hvor de kan opbygge relationer, være en del af et fællesskab og få et tilhørsforhold. Et projekt, der sikrer inddragelse og medbestemmelse fra start, har større chance for at lykkes. Det er vigtigt at stå tilbage med et resultat, som de unge tydeligt kan genkende sig selv i, siger direktør i Center for Børnenes Hovedstad Kim Nordfelt Thomsen.
Rum til glitter girls eller gym bros
Med Ungdomssskolens flytning får de unge mere plads, bedre faciliteter og flere muligheder for at indrette sig efter deres egne ønsker. De kommer til at råde over et kælderrum, et stort tidligere klasselokale og et råt, åbent rum med egen udgang til anlægget.
– Vi har ret store visioner for, hvor fedt det her kan blive. Måske et kreativt værksted i kælderen, flydesofaer her, måske et lille køleskab med kolde sodavand, diskokugler i loftet og åbent ud til haven om sommeren. Vi kan allerede se mange muligheder for os. Men i sidste ende er det selvfølgelig de unge, der skal være med til at bestemme, hvordan stedet skal være, siger ungdomsskoleleder Rikke Nedergaard.
Ifølge Rikke Nedergaard bliver det en medarbejder fra UngBillund – Ungdomsskolen, som sammen med de unge skal føre idéerne fra Pinterest, ønskelister og inspirationsture ud i de fælles rum.
Projektet med titlen Rum for ungefællesskaber går i gang fra september 2026 til april 2027 og skal efter planen rundes af med en stor housewarmingfest.
Nøgleord
Kontakter
Kim Nordfelt Thomsen
knt@cenbh.dkCecilie Davidsen HøjKommunikationskonsulent
Tlf:+45 28 10 32 82cdh@cenbh.dkBilleder

Center for Børnenes Hovedstad
I Børnenes Hovedstad tror vi på legens kraft. Leg er en nøgle til nytænkning og hænger uløseligt sammen med læring, dannelse og trivsel. Derfor arbejder vi i fællesskab på at inddrage børn og voksne i legen, så vi kan forløse nysgerrigheden, kreativiteten og sammenholdet.
I Center for Børnenes Hovedstad sker forandring og nyskabelse sammen med vores børn - ikke bare for vores børn. Det er sådan vi leger os til en bedre fremtid i Børnenes Hovedstad.
Følg med i vores aktiviteter på vores hjemmeside www.boerneneshovedstad.dk
Følg pressemeddelelser fra Center for Børnenes Hovedstad
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Center for Børnenes Hovedstad
Ny kortlægning af trafikvaner henvender sig til børnene18.9.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra uge 39 bliver børn og unge i hele Billund Kommune spurgt til deres transportvaner. En ny undersøgelse skal tegne et retvisende billede af, hvordan børn og unge bevæger sig mellem skole, hjem og fritidsaktiviteter som grundlag for nye tiltag i trafikken.
Legens Festival er lige om hjørnet: Her er programmet3.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den gratis festival kommer til at foregå på Byens Plads i Billund og byder på koncerter, mere end 70 forskellige lege, aktiviteter og streetfood.
Legens Festival opstår i Billund1.7.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Til september byder Legens Festival velkommen til to dage med koncerter, streetfood og medrivende aktiviteter og lege for store og små. Det foregår på Byens Plads d. 11. – 12. september.
Dagen før dagen: Optakten er startet til Legens Festival8.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 11. juni, på FN’s Internationale Dag for Leg, fejrer alle skoler og dagtilbud i Billund Kommune Legens Festival. Over hele kommunen tager børn, unge og voksne del i en masse legende aktiviteter - og forberedelserne er i fuld gang.
Legens Festival med nyt på programmet8.4.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Legens karakteristika og de legende læringstilgange skal atter hyldes på den officielle dag for leg. Alle børn i skoler og dagtilbud kan være med til Legens Festival d. 11. juni.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum