Det Kongelige Teater

Det Kongelige Teater præsenterer Evita for første gang

27.10.2026 07:30:00 CET | Det Kongelige Teater | Pressemeddelelse

Del

Eva Perón blev kun 33 år, men musicalen om Argentinas tidligere førstedame er udødelig. Andrew Lloyd Webber og Tim Rices musical, Evita, får nyt liv i Niclas Bendixens iscenesættelse i Operaen fra den 14. november. Sara Viktoria Bjerregaard og Cecilie Stenspil deler den ikoniske titelrolle som Evita.

Sara Viktoria Bjerregaard og Cecilie Stenspil som Evita
Sara Viktoria Bjerregaard og Cecilie Stenspil som Evita Foto: Klaus Vedfelt

Makkerparret Andrew Lloyd Webber og Tim Rice, der også står bag musicalsucceser som Phantom of the Opera, Cats og Jesus Christ Superstar, satte melodi og tekst til fortællingen om kvinden, der både delte vandene og fik gudestatus i efterkrigstidens Argentina. Siden premieren i 1978 i West End i London har Evita rejst over Broadway til alverdens teatersale med lovprisninger, Tony Awards og i 1996 en filmatisering med Madonna i titelrollen.

Det Kongelige Teater præsenterer Evita i Operaen i en helt ny dansk oversættelse og ny opsætning iscenesat af Niclas Bendixen. Rollen som Evita, der bl.a. synger Don’t cry for me Argentina i en af musicalhistoriens mest ikoniske øjeblikke, deles af Sara Viktoria Bjerregaard og Cecilie Stenspil. Sara Viktoria Bjerregaard kunne i 2025 opleves som Satine i Moulin Rouge (iscenesat af Niclas Bendixen), mens Cecilie Stenspil er kendt fra adskillige film og tv-serien Badehotellet.

Eva Peróns storhed og fald
Eva Peróns liv var et eventyr. Hun brugte sin ungdom og skønhed til social opstigning, opnåede politisk indflydelse som præsidentfrue, døde som blot 33-årig – og blev et ikon for store dele af befolkningen. Hun var et symbol for arbejderklassen samtidig med, at hun blev kendt som en kynisk og magtsyg folkeforfører.

"'Evita' er stadig aktuel og relevant i dag. Det er en historie om et magtmenneskes forfald, hvor de rigtige idealer bliver til de forkerte, uden man selv opdager det, fordi forfængeligheden overtager. Det ser man rundt omkring i verden, og det er som regel aldrig godt for folket. Det er en hård historie pakket ind i et fantastisk show, musik og dans, det er kontrasternes fantastiske glans. Eva Perón var en sammensat karakter, og man kan glæde sig til at opleve Sara Viktoria Bjerregaard og Cecilie Stenspil spille hver deres version af hende," siger instruktør Niclas Bendixen.

En storslået opsætning
Opsætningen udnytter Operaens imponerende rammer med scenografi af Benjamin la Cour, 36 musikere fra Det Kongelige Kapel, et stort hold musicalperformere samt koret Vocalicious. Kostumedesigner Anja Vang Kragh, som tidligere har designet for Dior, skaber de smukke kostumer fra bondeklæder til gallakjoler.

På scenen ses blandt andet også Kenneth M. Christensen i rollen som Che, Juan Kellermann som Juan Perón og Carsten Svendsen som sangeren Agustín Magaldi.

Evita synges på dansk med danske og engelske overtekster.

Evita spiller på Operaens Store Scene fra den 14. november - 20. december 2026.

Du kan læse mere HER
Download billeder HER

Kunstnerisk hold
Komponist: Andrew Lloyd Webber
Librettist: Tim Rice
Dirigent: Joakim Hallin / Carlos Vázquez
Iscenesættelse: Niclas Bendixen
Scenograf: Benjamin la Cour
Kostumedesign: Anja Vang Kragh
Lysdesign: Ulrik Gad
Lyddesign: Tim Høyer
Koreografi: Signe Fabricius
Oversættelse: Helle Hansen

Medvirkende
Eva Péron: Sara Viktoria Bjerregaard / Cecilie Stenspil
Che: Kenneth M. Christensen
Juan Péron: Julian Kellerman
Agustín Magaldi: Carsten Svendsen
Se alle medvirkende HER

Kontakter

Billeder

Sara Viktoria Bjerregaard og Cecilie Stenspil som Evita
Sara Viktoria Bjerregaard og Cecilie Stenspil som Evita
Foto: Klaus Vedfelt
Download
Sara Viktoria Bjerregaard som Evita
Sara Viktoria Bjerregaard som Evita
Foto: Klaus Vedfelt
Download
Cecilie Stenspil som Evita
Cecilie Stenspil som Evita
Foto: Klaus Vedfelt
Download

Følg pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye