Regeringen vil forlænge ledsageordning for ældre med synshandicap
4.10.2026 09:30:00 CEST | Børne-, Ældre- og Boligministeriet | Pressemeddelelse
Ældre med synshandicap skal have gode muligheder for at færdes trygt uden for hjemmet og deltage i sociale aktiviteter. Med finanslovsforslaget for 2027 vil regeringen forlænge ledsageordningen.
Behovet for at besøge familie og venner, handle ind eller gå på biblioteket eller i parken, ophører ikke, fordi man bliver ældre.
For ældre med synshandicap kan det imidlertid være svært at gøre de ting på egen hånd. Med en støttende hånd og et par ekstra øjne kan en ledsager her hjælpe med at skabe tryghed, når man færdes uden for hjemmet.
Derfor foreslår regeringen nu at forlænge ledsageordningen for ældre med synshandicap. Med finanslovsforslaget afsætter regeringen 30 mio. kr. i 2027 til at videreføre ordningen, som har vist sig meget populær.
Med ordningen får ældre over 67 år, som på grund af deres alder ikke har ret til ledsageordning efter serviceloven, mulighed for op til syv timers ledsagelse om måneden. Det giver dem bedre mulighed for at komme ud af hjemmet og deltage i kultur-, fritids- og samfundslivet.
Regeringen vil samtidig finde en varig løsning, så det også efter 2027 vil være muligt for ældre med synshandicap at deltage i aktiviteter uden for hjemmet.
Børne-, ældre- og boligminister Jacob Mark siger:
”Det er afgørende for mig, at man skal kunne leve et godt og aktivt liv, også når man bliver ældre og har et synshandicap. Det skal ikke være ens syn, der afgør, om man kan deltage i sociale arrangementer, gå en tur i parken eller tage på café. Derfor skal ledsageordningen, som har stor betydning for mange ældres livskvalitet, forlænges til næste år, ligesom jeg mener, vi skal have fundet en permanent løsning for, hvordan ordningen kan fortsætte.”
Socialminister Monika Rubin siger:
”For mig handler socialpolitik først og fremmest om frihed. Frihed til at være en del af et fællesskab og kunne leve et socialt liv som andre. Ledsagerordningen har givet ældre med synshandicap friheden til at besøge venner og familie, klare ærinder eller tage på ture i naturen. Alt sammen grundlæggende menneskelige behov, der ikke ophører, den dag man fylder 67 år. Jeg er glad for, at vi nu viderefører ordningen, for man skal ikke undervurdere den livskvalitet, den bidrager til hos de berørte”.
Fakta om ledsageordningen og ældre med synshandicap
- Ledsageordningen for ældre med synshandicap er målrettet borgere over 67 år med en synsrest på 10 pct. eller mindre i forhold til normalsyn, som ikke er omfattet af den eksisterende ledsageordning efter servicelovens § 97. Ordningen giver mulighed for op til syv timers ledsagelse om måneden til aktiviteter uden for hjemmet.
- På tværs af aldersgrupper er der i dag ca. 12.500 blinde og stærkt svagsynede i Danmark, hvoraf stør-stedelen er ældre. Dansk Blindesamfund anslår, at den relevante målgruppe for ordningen udgør om-kring 1.000 personer. I august 2025 benyttede 946 personer ordningen, som særligt bruges til indkøb og andre praktiske ærinder, lægebesøg, gåture og fysisk aktivitet, kulturoplevelser samt besøg hos fa-milie og venner.
- Flere undersøgelser peger på, at ældre, der er blinde eller har et alvorligt synshandicap, er en særligt sårbar gruppe. Sammenlignet med den øvrige befolkning har gruppen blandt andet større risiko for en-somhed og social isolation, modtager mere hjemmehjælp og har vanskeligere ved at udføre almindelige hverdagsaktiviteter. Undersøgelser peger desuden på, at gruppen generelt har en lavere livskvalitet.
Nøgleord
Kontakter
Pressetelefon
Tlf:+45 23 64 42 92Om:
Børne-, Ældre- og Boligministeriet er ministeriet, som har ansvaret for børne-, ældre- og boligpolitik
Følg pressemeddelelser fra Børne-, Ældre- og Boligministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Børne-, Ældre- og Boligministeriet
Nyt lovforslag skal bane vejen for styrkede minimumsnormeringer i daginstitutioner20.10.2026 12:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Nyt lovforslag skal bane vejen for, at ledere i daginstitutioner ikke længere skal tælle med i opgørelser af minimumsnormeringer. Samtidig lægges der med lovforslaget op til at sænke forældrebetalingen og forbedre vilkårene for privatinstitutioner og private pasningsordninger.
Ny evaluering: Transportordning hjælper mennesker med demens med at fastholde et aktivt liv9.10.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hjemmeboende mennesker med let til moderat demens har gennem de seneste to år kunnet få hjælp til transport til fritidsaktiviteter. Ny VIVE-rapport viser, at den såkaldte befordringsordning har gjort en positiv forskel for de borgere, der har benyttet den.
Nye regler skal bane vej for flere boliger til særligt udsatte borgere8.10.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen ændrer nu reglerne for ”skæve boliger”, så det bliver lettere at etablere flere boliger til mennesker i hjemløshed og andre særligt udsatte borgere. Samtidig hæves støtten til både boligerne og de sociale viceværter.
Nu kan kommunerne igen søge støtte til etablering af lokalplejehjem8.10.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I morgen åbner den anden af i alt tre ansøgningspuljer, som skal hjælpe kommunerne i gang med at etablere lokalplejehjem. Samtidig er der lanceret nyt vejledningsmateriale, som skal understøtte kommunernes arbejde med den nye plejehjemsmodel.
Erfaren partner skal bidrage til arbejdet med rekruttering af udenlandsk arbejdskraft fra Indien og Filippinerne til ældreplejen5.10.2026 13:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Børne-, Ældre- og Boligministeriet har i samarbejde med Udenrigsministeriet gennemført et EU-udbud, der i de kommende år skal gøre det muligt at rekruttere international arbejdskraft fra Indien og Filippinerne til den danske ældrepleje.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum