Barndom i modgang: Børn der vokser op med flere belastninger har større risiko for at dø tidligere

Forestil dig et barn: Det har været indlagt på hospitalet utallige gange. Måske har det også fået en psykisk diagnose som teenager. Samtidig er det vokset op i en familie præget af arbejdsløshed, fattigdom eller alkoholmisbrug.

Nogle børn vokser op med belastninger på krop eller sind og i en familie, der er presset på flere fronter – for eksempel økonomisk eller psykisk. Disse belastninger er ikke bare svære i sig selv, men kan have store konsekvenser i voksenlivet.

Især børn, der lever med et krydspres af mange belastninger, ser ud til at have en større risiko for at dø tidligt i voksenlivet end andre børn.

Et nyt studie fra Københavns Universitet viser nemlig, at børn, der både vokser op med helbredsmæssige problemer og omfattende belastninger i familien, har mere end syv gange så høj risiko for at dø fra 16-årsalderen og i det tidlige voksenliv, end børn der er vokset op med få eller ingen belastninger.

”Det er et helt vildt tal i et samfund, hvor vi bryster os af at have fri og lige adgang til sundhedsvæsenet. Men her ser vi altså nogle børn, der i den grad er udsatte, og som mærker ulighed i sundhed på egen krop selv mange år efter,” siger Naja Hulvej Rod, der er professor i epidemiologi ved Center for Kompleksitet og Sundhed og hovedforfatter på det nye studie.

Data fra over en million danskere

Studiet bygger på registerdata fra 1,2 millioner danskere født mellem 1980 og 2001, som forskerne har fulgt til og med 2022, frem til de afgik ved døden eller emigrede – altså unge voksne fra 16 til 42 år.

Konkret har forskerne studeret en række belastninger, som de har grupperet i tre ”lag”:

• Belastninger hos barnet selv: Forhold omkring fødslen, for eksempel om de er født for tidligt, samt barnets fysiske og mentale helbred, for eksempel om de har fået en psykisk diagnose eller ofte har været i kontakt med hospitalsvæsenet.
• Belastninger i familien: Her har forskerne blandt andet set på, om der er fattigdom, langvarig arbejdsløshed, alvorlig sygdom, dødsfald, psykisk sygdom, stof- eller alkoholmisbrug i familien.
• Belastninger i lokalområdet: Data om det område, som barnet er vokset op i, blandt andet indkomst-, uddannelses- og arbejdsløshedstal.

Krydspres er et ekstra pres

Forskerne analyserede både, i hvor høj grad belastningerne optræder sammen, og hvordan de hænger sammen med dødelighed fra 16-årsalderen.

De fandt, at den gruppe af børn, der oplever flest belastninger i familien, oftere også har helbredsmæssige problemer (for eksempel har 26 procent også fået en mental hebredsdiagnose i barndommen sammenlignet med 7 procent blandt de mindst belastede børn) og bor i udsatte lokalområder (28 procent versus 16 procent).

Studiet viser også, at hver af de tre former for belastning er forbundet med øget risiko for at dø i ung voksenalder.

Men især når der var et krydspres mellem helbredsmæssige belastninger hos barnet selv og mange belastninger i familien, fandt forskerne flere dødsfald, end man ellers kunne forvente ud fra de enkelte belastninger. Denne gruppe udgjorde 1,4 procent af samlede gruppe, som studiet undersøgte.

”I nogle tilfælde ser det ud til, at de her belastninger på tværs af lag forstærker hinandens negative betydning og kan øge risikoen for en for tidlig død. Det er formentlig et udtryk for, at nogle børn allerede tidligt i livet befinder sig i en særlig sårbar situation, hvor flere belastninger hænger sammen og kan forstærke hinandens konsekvenser,” siger Naja Hulvej Rod.

”Overdødeligheden skyldes formentlig både de belastninger, som vi undersøger, og så en række belastninger, som vi ikke måler på – for eksempel luftforurening, mobning eller omsorgssvigt. Man kan tolke det sådan, at de mest belastede børn oftere rammes af en ophobning af belastninger på samme tid.”

Behov for en sammenhængende indsats

Ifølge forskerne understreger resultaterne, at der er behov for at justere, hvordan vi i samfundet forebygger ulighed i sundhed:

”Vi er nødt til at se på barnets samlede livssituation og tænke forebyggelse bredere end den enkelte sygdom eller den enkelte belastning, siger Naja Hulvej Rod og tilføjer:

”Hvis vi vil mindske ulighed i sundhed, skal vi ikke kun fokusere på at behandle problemer, når de opstår. Vi skal også være bedre til at identificere børn og familier, der oplever flere former for belastning, og sikre, at de får den rette støtte på tværs af sundheds-, social- og andre velfærdsområder.”

Om studiet

• Studiet undersøger sammenhængen mellem en række belastninger på individ-, familie- og nabolagsniveau – for eksempel om barnet har en psykisk diagnose, om der er alkoholmisbrug i familien og fattigdom i lokalområdet – og overdødelighed.
• Studiet er et såkaldt registerstudie, der bygger på data fra 1.235.519 danskere, der blev født mellem 1980 og 2001. Forskerne har fulgt dem til og med 2022 (altså maksimalt til 42-årsalderen), eller til de afgik ved døden eller emigrede. Datasættet ekskluderer børn, der gik bort før de fyldte 16 år.
• I perioden var der 7.320 dødsfald i den observerede gruppe.
• Forskerne har ikke analyseret alle potentielle belastninger blandt børn, der også kan have en indvirkning på overdødelighed, såsom ikke-diagnosticerede sygdomme, boligforhold, omsorgssvigt, luftforurening og mobning.
• Da studiet bygger på registerdata, kan det ikke påvise en direkte årsagssammenhæng mellem de belastninger, som forskerne har målt på, og overdødelighed, men udelukkende pege på en statistisk sammenhæng.
• Studiet er publiceret i det videnskabelige tidsskrift The Lancet Regional Health - Europe.