Ny forskning: Din studieretning kan spille næsten en lige så stor rolle for din løn som, hvor længe du læser

Din fremtidige løn og dine grundlæggende færdigheder inden for læsning og matematik hænger ikke kun sammen med, hvor længe du har studeret, men også med, hvad du har studeret.

Det viser et nyt forskningsprojekt fra University College London, der er støttet af ROCKWOOL Fonden, og som har undersøgt sammenhængen mellem studieretning, færdigheder og løn blandt 7.300 voksne danskere, herunder 880 nyuddannede på arbejdsmarkedet.

"Det bemærkelsesværdige er, at lønforskellene stadig er tydelige, selv når vi tager højde for forskelle i folks læse- og regnefærdigheder. Det handler altså ikke kun om, at nogle mennesker har bedre færdigheder end andre – det handler om, at det, man uddanner sig inden for, har betydning for, hvilken type arbejde man ender i, og hvor godt det er lønnet," fortæller Imran Tahir, ph.d.-studerende ved University College London, der er en af forskerne bag rapporten.

Rapporten viser, at personer med en baggrund i samfundsvidenskab, business og jura har de højeste indkomster. Til sammenligning har dem, der har læst naturvidenskab, matematik og IT, i gennemsnit omkring 14 procent lavere indkomst, mens færdiguddannede med humanistiske uddannelser, herunder sprog og kunst, har op til 40 procent lavere indkomst.

Størrelsen af lønforskellene er ifølge forskningsrapporten betydelig og kan svare til forskellen mellem en person med en kort uddannelse og en person med en videregående uddannelse.

Store forskelle på læse- og regnefærdigheder

Forskerne bruger resultater fra PIAAC-tests, som måler læse- og regnefærdigheder på en skala fra 0 til 500, til at sammenligne forskellige studieretninger med personer, der har læst samfundsvidenskab, erhvervsøkonomi eller jura.

I den sammenligning scorer personer fra ingeniørfag omkring 7,5 point lavere i regnefærdigheder og 17,5 point lavere i læsefærdigheder.

Forskellen er større for personer med en læreruddannelse, som ligger omkring 18,5 point lavere i regnefærdigheder og 16 point lavere i læsefærdigheder. Blandt personer med en baggrund i landbrugs- og veterinærfag er forskellen omkring 15 point i regnefærdigheder og hele 35 point i læsefærdigheder.

Humaniora skiller sig derimod ikke nævneværdigt ud. Her ligger læse- og regnefærdighederne omtrent på samme niveau som blandt personer med en baggrund i samfundsvidenskab, erhvervsøkonomi og jura.

Rapporten viser, at forskellene mellem nogle studieretninger næsten svarer til forskellen mellem personer med og uden en videregående uddannelse.

Derudover peger rapporten på, at af de forskelle i færdigheder, som modellen kan forklare, kan omkring 30 procent tilskrives studieretning, mens uddannelsesniveau står for 35–40 procent af forskellen, og ca. 35–40 procent kan forklares med ens baggrund.