I tråd med tiden: National handlingsplan for tekstiler er på plads
2.10.2026 12:09:04 CEST | Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet | Pressemeddelelse
En af de helt store belastninger på både klima og miljø er tekstiler. Branchen har i dag lanceret en national tekstilhandlingsplan. Den skal være spadestikket til en sektor, hvor bæredygtighed og cirkularitet fylder mere.
Tekstilsektoren sidder på et enormt potentiale.
Det er potentialet for genbrug og genanvendelse. I dag stammer 99 procent af materialerne i den globale tekstilindustri nemlig fra nye ressourcer.
For at gøre op med det og arbejde for en mere bæredygtig sektor blev et konsortium bestående af centrale aktører i tekstilbranchen nedsat i 2025. De skulle udarbejde en national handlingsplan for tekstiler, og den er i dag blevet præsenteret med klima-, energi- og forsyningsminister Samira Nawa.
”Vi skal være i tråd med tiden. Og tiden er ikke til masseproduktion og tekstilaffald i uanede mængder. For når vi bruger ressourcer, som vi gør i dag, så tager vi friheden fra fremtidens generationer. Derfor skal vi arbejde for en mere bæredygtig tekstilsektor, og derfor er jeg glad for at se, at branchen nu har syet de første sting i den rigtige retning,” siger klima-, energi- og forsyningsminister Samira Nawa.
Det er brancheorganisationen Dansk Mode & Textil, TRACE og Lifestyle and Design Cluster, som har drevet arbejdet med handlingsplanen.
”Tekstilerne spiller en nøglerolle i danskernes hverdag, og den nationale handlingsplan skal sikre, at vi får mere ud af færre tekstiler. Det kræver mindre forbrug og produktion, længere levetid, mere reparation og genbrug og bedre genanvendelse. Handlingsplanen skaber den nødvendige ramme og samler indsatserne, hvilket er afgørende for at nedbringe klima- og miljøaftrykket fra tekstiler,” siger forperson for sektorsamarbejdet Marie Busck, Chief Sustainability Officer i Dansk Mode & Textil.
Handlingsplanen er opdelt i tre spor. I det første spor er der fokus på at gøre den danske tekstilindustri mere konkurrencedygtig og klar på det kommende producentansvar, som skal indføres i hele Europa.
Spor nummer to handler om at sætte fælles standarder og metoder, som skal hjælpe med at stable en cirkulær tekstilinfrastruktur på benene.
Det sidste spor er rettet mod borgere og civilsamfund, så man som forbruger kan lære mere om, hvordan man får mest muligt ud af det, man allerede har.
Læs mere om handlingsplanen på tekstilhandlingsplan.dk.
Hvad er tekstilhandlingsplanen?
- Der blev med finansloven 2025 aftalt mellem den daværende regering, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti, at der skulle udarbejdes en national handlingsplan for tekstiler, som skal bidrage til at sætte retning for en bæredygtig udvikling i tekstilindustrien.
- Som følge af det blev et sekretariat bestående af centrale aktører i tekstilbranchen nedsat for at udarbejde handlingsplanen og arbejde videre med initiativerne i samarbejde med eksterne aktører.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
I Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet arbejder vi for målet om at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 procent i Danmark i 2030 og for et visionært, grønt lederskab både i Danmark og ude i verden.
Følg pressemeddelelser fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
3,2 mia. kr. til elektrificering af Danmark9.10.2026 09:02:32 CEST | Nyhed
Regeringen vil med finanslovsforslaget for 2027 afsætte 3,2 mia. kr. over de kommende 4 år for at bane vej for elektrificering i de danske hjem, hos virksomhederne og på vejene.
Nyt udspil: Regeringen vil styrke elnettet og de lokale hensyn5.10.2026 08:30:50 CEST | Pressemeddelelse
Der er ikke plads nok i elnettet, og det tager for lang tid at bygge mere. Derfor vil regeringen rulle den grønne løber ud i nærmest hele Danmark. På den måde kan der bygges elnet hurtigere, smidigere og med et større hensyn til naboer og natur.
Nye tiltag skal sætte skub i udbygningen af fjernvarmen3.10.2026 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den grønne omstilling skal helt ud i de danske hjem. Derfor foreslår regeringen med finansloven at afsætte yderligere 200 millioner kroner til Fjernvarmepuljen i 2027. Samtidig forbedres fjernvarmeselskabernes muligheder for at finansiere nye fjernvarmerør.
Bredt flertal har stemt for akutplanen for elnettet1.10.2026 10:30:12 CEST | Pressemeddelelse
Et bredt flertal af Folketingets partier har i dag vedtaget akutplanen for elnettet. Samtidig er den politiske forståelse bag blevet til en aftale, hvor alle partierne er enige om, at Danmark står i en akut situation, der kalder på handling nu.
Nyt fokus på risici i årets klimaprogram30.9.2026 15:00:10 CEST | Pressemeddelelse
Årets klimaprogram er et kasseeftersyn og indeholder en ny analyse af usikkerheder af de væsentligste bidrag til Danmarks reduktioner af drivhusgasser frem mod 2030 og 2035, hvor implementeringen følges tættere. Samtidig er der en plan, der sikrer, at nødvendige beslutninger kan træffes i tide for at nå klimamålene.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum