Vær med til at vælge årets danske roman
2.10.2026 11:00:00 CEST | Næstved Bibliotek og Borgerservice | Pressemeddelelse
Næstved Bibliotek inviterer til DR Romanklub, hvor deltagerne sammen med læsere fra hele landet kårer årets bedste danske roman. Vi mødes seks gange fra december til maj med start mandag den 7. december kl. 19.00-20.30.

I år starter vi igen en DR Romanklub på Næstved Bibliotek.
Her læser vi de seks romaner, som er nomineret til DR Romanprisen 2027. Vi mødes seks mandage fra december til maj og taler om månedens bog. Når vi har læst alle romanerne, indstiller vi vores tre favoritter til Romanprisen.
Biblioteket sørger for at skaffe bøgerne en måned før Romanklubben mødes. Hvis du har lyst til at læse alle de seks nominerede titler og mod på at drøfte dem med de andre deltagere – så meld dig ind i Romanklubben.
Hvad skal vi læse?
De første tre titler er allerede nomineret:
Maria Hesselager - I mit hus (læses i december)
Kamilla Hega Holst – C (læses i januar)
Jesper Wung-Sung – Sandøs rose (læses i februar)
De sidste tre titler meldes ud senere.
Praktisk info
Vi mødes følgende mandage kl. 19.00-20.30 på Næstved Bibliotek:
7. december, 11. januar, 8. februar, 8. marts, 5. april og 3. maj
Der er 12 pladser i romanklubben, og det er gratis at deltage. Du skal tilmelde dig via www.naesbib.dk senest den 7. november – men der plejer at være rift om pladserne, så overvej om du tør vente så længe!
Om DR Romanprisen
Hvert år kårer Danmarks Radio sammen med lyttere og læsere fra hele landet årets mest interessante danske roman. DR vælger i samråd med repræsentanter fra landets biblioteker de seks kandidater blandt årets danske romaner og tester dem på læsere i hele landet.
Vinderen af DR Romanprisen findes sidst i maj 2027 efter en afstemning blandt alle DR Romanklubberne.
Nøgleord
Kontakter
Jens Kryger NielsenBibliotekar
Tlf:55884136jknie@naestved.dkLena Lund OlsenBibliotekar, pressemedarbejder
Tlf:5588 4021leols@naestved.dkBilleder

Næstved Bibliotek og Borgerservice
- består af Næstved Bibliotek, Fensmark Bibliotek, Fuglebjerg Bibliotek, Glumsø Bibliotek og Korskilde Bibliotek. Sammen driver vi et moderne biblioteks- og borgerservicetilbud for alle borgere i Næstved Kommune med det erklærede formål, at borgerne opnår indsigt og udsyn til at navigere i eget liv.
Følg pressemeddelelser fra Næstved Bibliotek og Borgerservice
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Næstved Bibliotek og Borgerservice
Klimatilpasning i køkkenhaven16.10.2026 08:36:45 CEST | Pressemeddelelse
Forfatter Yen Frydensberg Egebak besøger Næstved Bibliotek og fortæller om den regenerative nyttehave og helårsdyrkning af grøntsager. Det sker torsdag den 5. november kl. 19.00-20.30.
Få tips til grønnere børnemad til foredrag med kok Christian Schødts13.10.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Torsdag d. 29. oktober kl. 19.00-21.00 er der foredrag på Næstved Bibliotek, hvor madfar, TV-kok, forfatter og ernæringsassistent Christian Schødts deler ud af gode råd til, hvordan vi skaber madglæde hos børn – én bid ad gangen.
Oplev spændende dokumentarfilm om Huavefolket og vindmølleparker i Mexico12.10.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Tirsdag d. 27. oktober kl. 19:30 - 20:45 viser Bio Næstved og Næstved Bibliotek dokumentarfilmen "Wind Wind" om vindmølleparker og oprindelige folk i Mexico. Efter filmen er der foredrag ved instruktør Niels Boel om klimaforandringerne i Latinamerika og debat om vindmølleparker, herunder Vestas og hensynet til lokale befolkninger.
Gratis foredrag om angstens mekanismer12.10.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Onsdag d. 28. oktober kl. 19:00 – 21:30 inviterer Psykinfo – Kompetencecenter for Recovery til gratis foredrag om angstens mekanismer i Salen på Næstved Bibliotek.
Litterær gåtur i skoven7.10.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Oplev en unik kombination af vandring og litteratur, når Næstved Bibliotek inviterer til en litterær gåtur i Herlufsholmskoven. Det foregår onsdag den 28. oktober kl. 15.30-17.00.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum