Større reparation af Vejlefjordbroen går i gang lørdag aften
2.10.2026 08:00:00 CEST | Vejdirektoratet | Pressemeddelelse
Lørdag aften den 3. oktober kl. 20 går Vejdirektoratet i gang med at udskifte fuger på Vejlefjordbroen i de sydgående spor af E45 Østjyske Motorvej. Arbejdet står på over den kommende måned, og kommer til at genere trafikken på E45 Østjyske Motorvej.

De næsten 100.000 trafikanter, der dagligt passerer Vejlefjordbroen, vil den kommende måned opleve længere rejsetid på broen, hvor Vejdirektoratet udskifter to af broens i alt fem dilatationsfuger i sydgående retning.
Broarbejdet går i gang lørdag den 3. oktober og bliver udført i aften- og nattetimerne for at genere trafikken mindst muligt. Der bliver arbejdet alle ugens syv dage (nætter) for at gøre arbejdet færdigt så hurtigt som muligt.
Under renoveringen vil der i dagtimerne mellem klokken 05.30 og 19.00 fortsat være tre kørespor åbne i hver retning, dog bliver hastigheden i sydgående retning i dagtimerne sat ned til 50 km/t på grund af to ”bump” hen over de fuger, der skal udskiftes. Hver aften kl. 19.00 bliver trafikken flyttet over til den normale nordgående retning (østlige brohalvdel), hvor der vil være én vognbane i hver retning. Det betyder længere rejsetid og kødannelse i begge retninger.
Trafikanter skal forberede sig på længere rejsetid og kø i begge retninger. I sydgående retning i dagtimerne, må trafikanterne forvente længere rejsetid især morgen og eftermiddag. Skal man krydse Vejlefjordbroen efter kl. 19 og 3-4 timer frem, skal man forvente kø i begge retninger.
I weekender er entreprenørens arbejdstider lidt anderledes. De starter arbejdet lidt senere om aftenen og trafikomlægningen om morgenen rykker til omkring kl. 7.30. I forbindelse med efterårsferien er der også ændret lidt på arbejdstider for at genere ud- og hjemrejse mindst muligt.
Arbejdstider weekend og i forbindelse med efterårsferien:
Lørdag den 3.10, der spærres fra kl. 20.00 og åbnes den 4.10 kl. 07.30
Fredag den 9.10, der spærres fra kl. 21.00 og åbnes den 10.10 kl. 07.30
Lørdag den 10.10, der spærres fra kl. 21.00 og åbnes den 11.10 kl. 07.30
Fredag den 16.10, der spærres fra kl. 20.00 og åbnes den 17.10 kl. 07.30
Lørdag den 17.10, der spærres fra kl. 21.00 og åbnes den 18.10 kl. 07.30
Vejdirektoratet beklager de gener vores vejarbejde på Vejlefjordbroen måtte give, og du kan følge projektet på vejdirektoratet.dk. Har du spørgsmål til arbejdet, er du altid velkommen til at kontakte os.
Kontakter
Allan Højgaard MadsenProjektlederVejdirektoratet
Tlf:72 44 23 15ahm@vd.dkAnne-Mette NyhuusKommunikationskonsulentVejdirektoratet
Tlf:72 44 30 78Tlf:22 98 30 78an6@vd.dkVejdirektoratets pressetelefon
Tlf:51 83 33 93Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Egensevej spærres tre nætter på grund af broarbejde20.10.2026 14:54:32 CEST | Pressemeddelelse
Fra mandag den 26. til onsdag den 28. oktober 2026 spærres Egensevej i Aalborg i begge retninger hver aften og nat kl. 18.00 til 06.00. Trafikken ledes ad en omkørsel, og bilister skal regne med 15-20 minutters ekstra rejsetid.
Vejdirektoratet gør kryds nord for Nørresundby mere sikkert15.10.2026 11:34:28 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet går nu i gang med at forbedre trafiksikkerheden i krydset mellem Høvejen og Hvorupgårdvej nord for Nørresundby. Her skal en ny venstresvingsbane mindske risikoen for uheld.
Stort skift på Hillerødmotorvejens forlængelse14.10.2026 10:56:24 CEST | Pressemeddelelse
Fra natten mellem den 16. og 17. oktober bliver trafikken på en stor del af Hillerødmotorvejens forlængelse flyttet over på de nyanlagte spor til den kommende motorvej. Flytningen markerer dermed en stor milepæl for motorvejsudvidelsen.
Volderslevvej spærres mellem Energivej og den store rundkørsel frem til februar 202712.10.2026 08:09:40 CEST | Pressemeddelelse
Fra 12. oktober og frem til februar 2027 spærres Volderslevvej for gennemkørende trafik fra Energivej og frem til den store rundkørsel, da der etableres cykelsti og fortov langs Volderslevvej.
Frederiksværksgade spærres for biler frem til 20289.10.2026 10:58:53 CEST | Pressemeddelelse
Tirsdag den 27. oktober bliver et stykke af Frederiksværksgade lukket i forbindelse med arbejdet på Hillerødmotorvejens forlængelse. Lukningen forventes at vare frem til starten af 2028. Desuden vil en del af Banestien blive spærret fra den 20. oktober, mens der fra den 12. oktober vil være spærringer af et spor på Hillerødmotorvejens forlængelse mellem Herredsvejen og Isterødvej i aften- og nattetimerne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum