Udenrigsministeren: Kasakhstan og Usbekistan åbner nye muligheder for Danmark
30.9.2026 15:00:00 CEST | Udenrigsministeriet | Pressemeddelelse
Besøget i Usbekistan og Kasakhstan skal styrke Danmarks relationer til to af regionens vigtigste lande, åbne nye muligheder for dansk erhvervsliv og bidrage til et stærkere europæisk aftryk i Centralasien. Derfor rejser udenrigsministeren fra den 30. september til den 3. oktober til Almaty og Astana i Kasakhstan og Tasjkent i Usbekistan.
De centralasiatiske lande befinder sig i et geopolitisk krydsfelt mellem Europa, Rusland og Kina. Regionen har i århundrede forbundet øst og vest og har siden Ruslands fuldskalainvasion af Ukraine fået en større rolle for Europas adgang til handelsruter, energikilder og kritiske råstoffer. Det skaber et vindue for et stærkere dansk og europæisk engagement.
”Kasakhstan er Centralasiens største økonomi. Usbekistan er regionens folkerigeste land. Og begge ønsker et tættere politisk og økonomisk samarbejde med Danmark og EU. Det åbner nye muligheder for dansk erhvervsliv og stærkere politiske relationer i Centralasien” siger udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen.
Danmark udpegede tidligere i år en Særlig Repræsentant for Centralasien, og med rejsen følger det første danske ministerbesøg i Kasakhstan siden 2009 og det første nogensinde i Usbekistan.
På rejsen vil udenrigsministeren være ledsaget af en erhvervsdelegation med danske virksomheder og deltage i den officielle åbning af Carlsbergs nye fabrik i Almaty. I hovedstæderne Astana i Kasakhstan og Tasjkent i Usbekistan vil udenrigsministeren have politiske drøftelser, der skal styrke de politiske relationer og dermed skabe bedre vilkår og adgang for danske virksomheder i regionen – herunder indgå bilaterale samarbejdsaftaler med begge lande, som skal understøtte det økonomiske samarbejde.
For pressehenvendelser, kontakt pressevagten@um.dk.
Følg pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Møde i Det Udenrigspolitiske Nævn20.10.2026 10:13:33 CEST | Pressemeddelelse
Det Udenrigspolitiske Nævn holder møde tirsdag den 20. oktober kl. 15.45.
Dansk udviklingsbistand skaber resultater - for partnerlandene og for Danmark8.10.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny redegørelse gør status for dansk udviklingssamarbejde i 2025 – et år, hvor den globale udviklingsbistand oplevede det største fald nogensinde på 23 procent. Danmark har valgt en anden kurs og fastholder FN-målsætningen om at bruge 0,7 procent af BNI på udviklingsbistand.
Møde i Det Udenrigspolitiske Nævn7.10.2026 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Det Udenrigspolitiske Nævn holder møde onsdag den 7. oktober kl. 15.00.
Møde i Det Udenrigspolitiske Nævn7.10.2026 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Det Udenrigspolitiske Nævn holder møde onsdag den 7. oktober kl. 14.00.
Kongeriget Danmarks 7. ICCPR-rapport5.10.2026 14:26:57 CEST | Nyhed
Kongeriget Danmark har fremsendt sin 7. periodiske ICCPR-rapport til FN’s Menneskerettighedskomité. Rapporten kan læses nedenfor.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum