Flere bliver mødre blandt dem, der er boligejere – men færre unge kvinder ejer deres egen bolig

Færre unge danske kvinder ejer i dag deres bolig. I 2010 ejede 55 procent af de 30-34-årige kvinder den bolig, de boede i – i 2019 var det faldet til 44 procent. 

Og det kan være en faktor for det faldende danske børnetal. I 2024 var det gennemsnitlige fødselstal 1,47 barn pr. kvinde – det er tæt på det laveste niveau, der nogensinde er målt.  

Hvis man sammenligner unge kvinder, der bor i leje- eller andelsbolig, og unge kvinder, der ejer (eller er medejer af) den bolig, de bor i, så får en større andel af kvinderne i ejerbolig børn. Det viser en ny analyse fra forskere i ROCKWOOL Fonden og flere universiteter. 

Blandt barnløse unge kvinder i ejerbolig blev 7,1 procent af kvinderne i de undersøgte årgange mødre for første gang i løbet af i 2022. Blandt kvinder i leje- eller andelsbolig var det kun 4,7 procent, der blev mødre.  

Forskellen på 2,4 procentpoint betyder, at 50 procent flere af de barnløse kvinder, der bor i ejerbolig, får deres første barn (i gennemsnit) sammenlignet med kvinder, der bor til leje eller i andelsbolig. I 2008 var forskellen kun på 30 procent. 

Og det er når forskerne både tager højde for, at langt flere kvinder i ejerbolig bor sammen med en partner, samt udelukker de socioøkonomiske forskelle, der i øvrigt kan være mellem ejere og lejere, fx uddannelsesniveau og indtægt fx.  

”Vi kan se en stigende forskel mellem unge i leje- eller andelsbolig og unge i ejerbolig. Vi ved ikke om unge i lejeboliger i højere grad udskyder eller opgiver at få børn, men vi kan konstatere en skævhed, der er blevet større gennem 2010'erne. Faldende børnetal er en af de samfundsændringer vi lige nu har sværest ved at forklare. Og unge pars boligsituation er en af de oplagte – men mindre undersøgte – områder at søge efter en forklaring,” siger Peter Fallesen, forskningsprofessor i ROCKWOOL Fonden. 

Fod under eget bord 
I gamle dage talte man om at voksenlivet startede, når man fik fod under eget bord – altså, når man fik sit eget hjem. Et sted at bo er stadig en forudsætning for at stifte familie, men især i de store byer har stærkt stigende priser på ejerboliger gjort det sværere for unge at komme ind på ejerboligmarkedet, og mange steder er lejepriserne også fulgt med op.  

I forskningsprojektet har forskerne derfor undersøgt, om unge kvinders boligforhold hænger sammen med deres beslutning om (eller mulighed for) at blive mødre. Og konklusionen er, at det gør det – men kun til en vis grad: Forskerne vurderer, at mellem en fjerdedel og en tredjedel af faldet i førstefødsler blandt de 20–34-årige kvinder kan have en sammenhæng til det, at færre kvinder i dag ejer deres egen bolig. 

”Fødes der færre børn, fordi de unges livsvilkår har ændret sig, fx at færre har ejerbolig, fast job osv.? Eller skyldes det, at færre unge har lyst til eller mulighed for at få børn - uanset hvordan de bor? Svaret er: begge dele. Resultaterne her tyder på, at boligen spiller en rolle for fødselstallet – måske fordi det kan være sværere at gå fra en lille leje- eller andelsbolig til en større og mere baby-venlig bolig- og det betyder, at boligmarkedet ikke kun er et fordelingsspørgsmål, men også kan påvirke landets demografi,” siger Peter Fallesen, 

Færre bliver mor – også blandt boligejere 
Men forskernes data viser med stor tydelighed, at andelen af kvinder, der føder deres første barn, er faldet i alle boligformer – også blandt boligejere. Fra 2005 til 2022 faldt den med 12 procent blandt danske kvinder med ejerbolig og med 23 procent blandt kvinder i leje- og andelsbolig. Forskellen mellem lejere og ejere er altså blevet større. 

” Det har overrasket os, at faldet også rammer boligejerne. De har en sikker base, lavere usikkerhed om fremtiden og opbygger gradvist en formue i boligen – og alligevel får også de færre børn end før. Det jo peger på, at der også er noget andet og mere grundlæggende på spil end blot adgangen til en bolig,” siger Peter Fallesen, 

Fertilitet har ændret sig på tværs af boligform 
Forskningsprojektet her er den første store undersøgelse, der sammenholder boligforhold og fertilitet baseret på registerdata for hele befolkningen. Den dokumenterer nogle sammenfald mellem udviklingen i boligejerskab og forældreskab - ikke årsagssammenhænge. Når forskerne følger kvinderne, kan de se, at de unge pars beslutning om børn og bolig ofte sker samtidig, men data siger ikke noget om prisen på boligerne. 

”De, der får børn, er også i stor stil dem, der køber bolig. Men man kan ikke dermed konkludere, at boligejerskab i sig selv fremmer beslutningen om at få børn. Det kan lige så vel være, at planer om at få barn fremmer beslutningen om at købe en bolig, Men vi kan se en skævhed mellem ejere og lejere, og vi kan se, at den skævhed bliver større, og vi ved fra anden forskning, at fertiliteten stiger, når man har en ejerbolig, der vokser i værdi,” siger Peter Fallesen. 

FAKTA om forskningsprojektet: ”Changes in homeownership and entry into parenthood in the Nordic countries” (en del af projektet “NORDPARENT - Determinants of later and forgone parenthood in the Nordic countries: Examining the Role of Housing and Labor Market Careers”.) 

Forskere: 

• Jessica Nisén, INVEST Research Flagship Centre, Turku Universitet, Finland; Helsinki Institute for Demography and Population Health, Helsinki Universitet, Finland; Max Planck Institute for Demographic Research, Rostock, Tyskland  

• Lars Dommermuth, Statistisk Sentralbyrå (Statistics Norway), Oslo, Norge 

• Sofi Ohlsson-Wijk, Sociologisk Institut, Stockholms Universitet, Sverige 

• Peter Fallesen, ROCKWOOL Fonden, København; Swedish Institute for Social Research (SOFI), Stockholms Universitet; Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet 

Data:  

• Registerdata for hele befolkningen i fire nordiske lande: Danmark, Finland, Norge og Sverige. (bl.a. befolknings-, bolig-, uddannelses- og indkomstregistre).  
   

• Alle kvinder født i de fire lande er fulgt fra det år, de fylder 20, indtil de får deres første barn, udvandrer, fylder 45 eller dør. Perioden er 2005–2022 (baggrundsoplysninger fra 2004–2021). 
   

• I Danmark indgår 868.464 kvinder, svarende til godt 6 mio. observationsår og 393.158 førstefødsler. På tværs af de fire lande indgår ca. 3,7 mio. kvinder. 
   

• Undersøgelsen omfatter kun kvinder født i landet. Indvandrede kvinder indgår ikke, og mænd er ikke analyseret selvstændigt. 
   

• I 2024 var det gennemsnitlige fødselstal 1,47 barn pr. kvinde. Kun i 1980erne var det lavere – helt nede på 1.38 barn per kvinde i 16983. Faldet skyldes først og fremmest, at færre unge mænd og kvinder overhovedet bliver forældre. (Blandt de familier, der får deres første barn, er antallet af senere-fødte søskende forholdsvis konstant.)

• Link til forskningsrapporten på ROCKWOOL Fondens hjemmeside. https://rockwoolfonden.dk/udgivelser/flere-kvinder-bliver-moedre-blandt-dem-der-er-boligejere-men-faerre-unge-kvinder-ejer-deres-egen-bolig/