Stort studie: DIF get2sport-foreninger løfter trivsel og faglighed hos børn og unge i udsatte boligområder
28.9.2026 17:43:29 CEST | Danmarks Idrætsforbund | Pressemeddelelse
Ny stor rapport har kortlagt data fra medlemmer i DIF get2sport-foreninger i udsatte boligområder sammenlignet med jævnaldrende uden for foreningerne i perioden 2018-24. Undersøgelsen viser en højere trivsel i skolen, flere blandt de foreningsaktive gennemfører folkeskolen og markant flere begynder på en ungdomsuddannelse.

Et aktivt fritidsliv er afgørende for børn og unges skoleglæde og resultater. Det viser en ny omfattende undersøgelse fra VIVE, der har fulgt unge i DIF get2sport-foreninger i udsatte boligområder sammenlignet med deres jævnaldrende over en periode på seks år. Undersøgelsen, der er støttet af Nordea-fonden, viser, at 87 procent af get2sport-medlemmer i udsatte boligområder trives. Det gælder for 84 procent af deres jævnaldrende i områderne. Samtidig afslutter 93 procent af DIF get2sport-medlemmer i udsatte boligområder 9. klasse med afgangseksamen mod 86 procent af den generelle befolkning i udsatte boligområder.
”Get2sport er et skoleeksempel på den betydning, foreningslivet har for integrationen i Danmark. Her møder børn og unge vores grundlæggende danske værdier om demokrati, frihed og ligestilling, som ikke nødvendigvis hersker hjemme hos dem. Unge i udsatte boligområder oplever oftere end andre negativ social kontrol. Her kan foreningslivet være en bærende bro til fællesskabet for de unge, der vil bryde med de undertrykkende miljøer”, siger Morten Bødskov, udlændinge- og integrationsminister.
I Ishøj Kommune har effekterne af DIF get2sport været kendt længe, men det er en ekstra understregning, når der nu er tal bag oplevelserne.
”Vi har længe vidst, at det virker, men nu kan vi også se, hvor godt det virker. Det glæder mig, fordi vi i Ishøj har et stærkt fokus på, at sunde og aktive liv giver gode liv for den enkelte og for fællesskabet. Derfor er det så vigtigt at give det enkelte barn et lille skub i den rigtige retning. I dag har vi seks foreninger, som arbejder med get2sport og samarbejdet mellem vores skoler og idrætsforeningerne er noget, vi vil fortsætte med”, siger Merete Amdisen, borgmester i Ishøj Kommune.
Flere unge godt på vej
DIF get2sport har eksisteret siden 2005 og er i dag til stede i flere end 70 foreninger i 25 kommuner, hvor børn og unge er blevet inkluderet i et vigtigt fællesskab i det lokale foreningsliv.
”Rapporten viser, at deltagelse i idrætsfællesskaber kan række langt ud over træningsbanen. Når børn og unge bliver en del af en inkluderende foreningskultur med voksne rollemodeller, kan det få betydning for både deres trivsel, skolegang og videre vej i livet. Det er stærke resultater,” siger Nordea-fondens uddelingschef Christine Paludan-Müller.
Med de nye tal og gode erfaringer i ryggen ønsker DIF at fremme samarbejdet lokalt, så endnu flere børn kan få glæde af et aktivt fritidsliv.
”Resultaterne bekræfter os i, at foreningslivet bør være en helt central del af arbejdet med at løse trivselsudfordringerne i landets folkeskoler. Derfor vil vi arbejde for, at endnu flere børn og unge får mulighed for at deltage. Det kommer både foreningerne, skolerne og ikke mindst de unge til gavn,” siger Morten Mølholm Hansen, administrerende direktør i DIF, Danmarks Idrætsforbund.
Det viser undersøgelsen:
- 87 procent af get2sport-medlemmer i udsatte boligområder trives. Det er højere end den generelle befolkning i udsatte boligområder, hvor tallet er 84 procent.
- 93 procent af get2sport-medlemmer i udsatte boligområder afslutter 9. klasse med afgangseksamen. Det samme gør sig gældende for 86 procent af den generelle befolkning i udsatte boligområder.
- 91 procent af get2sport-medlemmer i udsatte boligområder påbegynder en ungdomsuddannelse. Det samme gælder 81 procent af deres jævnaldrende i udsatte boligområder.
- Markant flere af de unge get2sport-medlemmer fra udsatte boligområder har et fritidsjob. Andelen ligger mellem 9 og 19 procentpoint højere end deres jævnaldrende afhængig af alder.
Kilde: VIVE
Fakta om DIF get2sport:
- Har eksisteret siden 2005
- Sikrer et velfungerende idrætsforeningsliv ved at aflaste de frivillige kræfter i idrætsforeninger i de udsatte boligområder
- Samarbejder med 25 kommuner, 53 boligområder og 75 idrætsforeninger over hele landet
Nordea-fonden støtter pige- og evalueringsindsatsen med 19 mio. kr. - Midlerne skal blandt andet bruges til at få flere piger i get2sport-foreningerne gennem opsøgende indsatser hos forældrene, mikrofodboldskoler for de mindste børn og sociale aktiviteter for både børn og voksne
Nøgleord
Kontakter
Christina Borregaard-OtzenKommunikationskonsulent
Kan også sørge for kontakt til de andre parter i pressemeddelelsen
DIF blev stiftet tilbage i 1896 og er interesseorganisation for foreningsidrætten i Danmark. Gennem årene er der kommet flere og flere specialforbund til, så DIF-familien i dag består af 63 forbund, godt 8.250 idrætsforeninger og flere end 2,1 millioner medlemmer. DIF er samtidig national olympisk komité i Danmark.

Følg pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
GF Forsikring og Danmarks Idrætsforbund (DIF) kårer Årets Idrætsforening 20269.10.2026 09:30:02 CEST | Pressemeddelelse
Alle kan nu indstille en idrætsforening til prisen GF Forsikring og DIF’s Årets Idrætsforening 2026. Der er 80.000 kroner til vinderforeningen, som afsløres ved det store SPORT 2026-show i Herning.
DIF og AL Sydbank klar med hjælp til frivillige foreninger7.10.2026 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
DIF og AL Sydbank har indgået en aftale, der skal gøre det lettere for frivillige foreninger at håndtere deres bankforretning. Foreningerne får blandt andet adgang til en fast bankrådgiver med erfaring fra foreningslivet og en række særlige bankvilkår.
DIF og headspace: Sammen kan vi få flere unge til at trives5.10.2026 13:19:03 CEST | Pressemeddelelse
Værktøjskassen er fyldt med både samtaler og idræt – det fælles mål er bedre trivsel for unge i hele landet, når DIF, Danmarks Idrætsforbund, og headspace Danmark nu indgår samarbejde.
På et år har kulturpas nået flere end hver fjerde i målgruppen30.9.2026 08:02:00 CEST | Pressemeddelelse
12.683 unge, der hverken er i job eller uddannelse, har fået et kulturpas, siden ordningen gik i luften for et år siden, og antallet vokser fortsat. Det er mange unge i en svær gruppe på kort tid, mener ungdomsforsker.
DIF Innovation Lab etablerer base i Herning30.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
DIF Innovation Lab i Herning skal bringe idrættens aktører og sportsindustrien endnu tættere sammen i vestdanmark.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum