Efterårsferie med nærvær, fantasi og bevægelse
28.9.2026 14:25:54 CEST | Viborg Bibliotekerne | Pressemeddelelse
Skal efterårsferien fyldes med mindeværdige og hyggelige oplevelser, som hele familien kan samles om, så kan Viborg Bibliotekerne og en bred vifte af klubber, institutioner og foreninger i Viborg Kommune byde på noget til enhver smag.

Efterårsferiens tema er ’Andre verdener’, som kan udforskes på forskellige måder gennem bibliotekets aktiviteter og tilbud (og i bøgernes verdener, selvfølgelig).
De lokale klubber, foreninger og institutioner inviterer til alt fra ridning, havfruesvømning og springgymnastik til fodbold- og basket turneringer, udflugter til Randers og Odense samt et hav af kunstneriske værksteder – der er rigeligt at vælge imellem uanset om man har behov for fordybelse og kreativitet eller for at bruge kroppen og energien.
Find dit indre kraftdyr og de frække flunkere
På Hovedbiblioteket i Viborg og på Bjerringbro Bibliotek kan børnene bruge fantasien for fuld styrke til workshoppen ”Find dit indre kraftdyr”. Her skal der designes, udtænkes, pyntes og konstrueres.
Flunkerne fra de populære kig-og-find bøger, lander traditionen tro på Bjerringbro Bibliotek, hvor hele familien kan prøve at finde flunkernes finurlige gemmesteder.
’Hunden Ib’ og ’Den lille Prins’
Hvornår har du sidst været i teater sammen med dit barn eller barnebarn? Måske har I aldrig prøvet at have den slags kulturelle oplevelse sammen? Viborg Bibliotekerne inviterer til hele to teaterforestillinger til både de mindste og de lidt ældre børn. Teater Next bringer klassikeren ”Den lille prins” til live i en forunderlig dukketeaterforestilling.
Forfatter Peter Nordahl synger og fortæller historierne fra de elskede billedbøger om Hunden Ib.
Fuglekasser, bålhygge og nat i naturen
I Naturvidenskabernes Hus kan I prøve kræfter med fuglekassebyggeri. Daugbjerg Kalkgruber inviterer til Halloween-hygge med troldejagt. I Bjerring kan I prøve at finde vej gennem majslabyrinten. FDF’erne i Stoholm hygger ved bål. På Naturskolen kan I udforske naturen i nattens mulm og mørke.
Til kunstnertyperne
Viborg Kunsthal inviterer til tre forskellige familieworkshops med udgangspunkt i de aktuelle udstillinger. Skovgaard Museet udfordrer jer med at skabe kunst med føle- og lyttesans og Bogtrykmuséet viser, hvordan I kan lave personlige visitkort.
Sport, udflugter, sjov og leg
Gymnastik og spring, selvforsvar og karate, fodbold og basket, havfruesvømning og Aqua Camp, ridning, seje tricks på en cykel, pickleball, floorball eller badminton? Skal krudtet bruges på en sjov måde, er der meget at vælge imellem. I kan også prøve bowling, besøge Randers Regnskov eller Magiske Dage i Odense. I kan møde aktivitetshuset Trille og danse Silent Disco eller deltage i en bred vifte af aktiviteter til familiedage i Ørum, Bjerringbro og Møldrup.
Mange af aktiviteterne er gratis, nogle kræver tilmelding og har en tilmeldingsfrist. Derfor er det en god idé at tjekke programmet ud og finde det, der passer jeres familie - inden billetterne bliver revet væk. Det trykte program kan findes på Viborg Kommunes biblioteker og billetterne kan bestilles på ferieaktiviteter.viborg.dk
Rigtig god ferie til alle børn og børnefamilier i Viborg Kommune fra alle os på Viborg Bibliotekerne!
Nøgleord
Kontakter
Børnekulturkonsulent, Viborg Bibliotekerne
Rikke Kamedula Skovsbo
mail: rks@viborg.dk
tlf.: 20 63 08 41
Billeder




Links
Følg pressemeddelelser fra Viborg Bibliotekerne
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Viborg Bibliotekerne
Fra Ferguson til Grøn Trepart: Hvad sker der med det danske landbrug?16.10.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I Viborg Kommune fylder landbruget godt i landskabet. Nu står landbruget over for endnu en stor forandring. Historiker Esben Bøgh Sørensen gæster Hovedbiblioteket i Viborg og fortæller om udviklingen fra Ferguson-traktoren til Grøn Trepart
Foredrag om Bjerringbro – en af Vestdanmarks ældste stationsbyer13.10.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Tag med på en fascinerende rejse gennem 175 års dansk jernbanehistorie, når direktør Jens Toftgaard fra Danmarks Jernbanemuseum er gæst i Gudenåhuset d. 27. oktober
Blues, nøgleharper og nye stjerner: Viborg Bibliotekerne inviterer til en hel uge med dansk musik9.10.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Spil Dansk ugen i Viborg fejres med blues, nøgleharper og nye stjerner. Oplev den danske sangskat i din baghave, når Viborg Bibliotekerne inviterer til Spil Dansk ugen 2026
Keramik og grafik i Gudenåhuset6.10.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mariane Majgaard, der har keramisk og grafisk værksted sammen med sit galleri i Lemvig, er oktober måneds udstiller i Gudenåhuset, Bjerringbro Bibliotek
Morgensang på Skakbrættet1.10.2026 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Der venter en helt særlig morgensang, når sæsonen skydes i gang på Hovedbiblioteket i Viborg d. 19. oktober: I løbet af sommeren er en fin gave flyttet ind på Skakbrættet. Et flygel doneret af den konservatorieuddannede musikpædagog Karen Kjærulf. Derfor er morgensangen denne dag samtidig en indvielse af flygelet
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum