Aalborg Universitet er et af Europas bedste ingeniøruniversiteter
28.9.2026 06:00:00 CEST | Aalborg Universitet | Pressemeddelelse
Igen er Aalborg Universitet (AAU) i toppen af europæiske ingeniøruniversiteter ifølge en internationalt anerkendt bedømmelsesinstitution.

Aalborg Universitet er blandt Europas bedste til at producere forskning indenfor ingeniørfagene som f.eks. forsvarsteknologi, cybersikkerhed og bæredygtige energisystemer. Det viser en ny bedømmelse, hvor AAU igen i år er placeret blandt de bedste europæiske ingeniøruniversiteter på den anerkendte rangliste, som ’U.S. News & World Report’ netop har udgivet. I år er AAU placeret som nummer fire blandt alle europæiske universiteter.
”Det er rigtig flot, at AAU igen ligger helt i toppen blandt Europas ingeniøruniversiteter. Det skyldes først og fremmest vores mange dygtige forskere og studerende, som hver dag skaber stærke resultater. Samtidig er vi gode til at arbejde på tværs af fag og tæt sammen med virksomheder og samfund om at udvikle teknologi, der gør en forskel,” siger Thomas Bak, dekan på Det Tekniske Fakultet for IT og Design på AAU.
Top tre i Europa på U.S. News & World Reports “Best Global Universities for Engineering” er i år ETH Zurich (Schweiz), Imperial College London (England) og Delft University of Technology (Holland).
Et lille fald
De seneste otte år har AAU været i top tre i Europa. og i en årrække også helt øverst på skamlen, men denne gang er podiepladsen gledet af hænde. Alligevel er vurderingen en anerkendelse af det faglige miljø på ingeniøruddannelserne, og en bekræftelse af, at AAU hører til den absolutte elite blandt ingeniøruniversiteter.
”Konkurrencen er ekstrem tæt på internationalt niveau, og selvom vi er gledet en plads tilbage i forhold til sidste år, så har vi igennem en lang årrække ligget i toppen. Det vidner om, at vi gør mange ting rigtigt på den lange bane, og vi fortsætter med at styrke AAU’s strategiske arbejde med at levere forskning og uddannelse i ingeniørfagene på den absolut øverste hylde i Europa,” siger Jesper Wengel, prorektor for forskning på Aalborg Universitet.
Ingeniørvidenskab er repræsenteret på tre af Aalborg Universitets fire fakulteter, nemlig Det Tekniske Fakultet for IT og Design, Det Ingeniør- og Naturvidenskabelige Fakultet og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, så bedømmelsen afspejler forskningen bredt på universitetet.
Se hele listen her: Top Engineering Schools in the World - US News Education
Yderligere information:
- Simon Danneskiold-Samsøe, journalist og presserådgiver, ssd@adm.aau.dk, tlf.: 31157533
Følg pressemeddelelser fra Aalborg Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aalborg Universitet
Forskere finder tilbagevendende mønstre i diabetesdata fra 15 lande16.10.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt studie fra Aalborg Universitet viser, at mennesker med diabetes oplever de samme udfordringer med blodsukkerkontrollen på bestemte tidspunkter af dagen og ugen. Fundet peger på et stort uudnyttet potentiale i de data, som glukosemålere indsamler.
Socialt udsatte rammes hårdest af oversvømmelser i Danmark9.10.2026 06:01:00 CEST | Pressemeddelelse
En kortlægning fra Aalborg Universitet viser, at sårbare borgere er markant mere udsatte ved kystoversvømmelser og stormfloder. Kystsikring beskytter primært økonomiske værdier og infrastruktur men overser sociale konsekvenser.
Ikke alle har samme ret til at vise vrede8.10.2026 09:20:00 CEST | Pressemeddelelse
Køn og etnisk baggrund har betydning for, hvem der føler sig nødt til at holde vreden tilbage, og dermed også for, hvem der har mulighed for at reagere på uretfærdigheder. Det viser ny forskning fra Aalborg Universitet.
Ambulanceforbruget blandt ældre falder5.10.2026 09:53:48 CEST | Pressemeddelelse
Danskerne bliver ældre, men antallet af ambulanceudrykninger pr. ældre borger falder. Det viser en analyse af tre millioner ambulanceudrykninger i Danmark. Årsagen bag bør undersøges yderligere, fastslår forskere.
Aalborg Universitet investerer i AI-kompetencer for alle undervisere1.10.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Aalborg Universitet indfører som det første universitet i Danmark systematisk kompetenceudvikling som livslang læring for universitetets undervisere.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum