DI: Regeringen styrker samarbejdet med erhvervslivet om krisestyring
25.9.2026 15:24:52 CEST | DI - Dansk Industri | Pressemeddelelse
Minister for samfundssikkerhed og beredskab Lisbeth Bech-Nielsen står bag et nyt og meget stærkt initiativ om opbygningen af et dansk totalberedskab i tæt samarbejde med erhvervslivet. Initiativet får stor ros fra landets største erhvervsorganisation, Dansk Industri (DI), som bliver en del af samarbejdet.

For at imødegå det skærpede trusselsbillede etablerer regeringen nu en tættere operativ kontakt mellem myndigheder, erhvervsliv og civilsamfundsorganisationer. Målet er at sikre bedre koordination før, under og efter kriser. Der oprettes en direkte linje mellem myndighedernes Nationale Situationscenter og National Operativ Stab til erhvervslivet og civilsamfundsorganisationerne. Det er DI, der sammen med Røde Kors og Dansk Erhverv, påtager sig opgaven. Ordningen er midlertidig, mens der etableres en mere udbygget og varig struktur.
- Det er et meget stort skridt i opbygningen af et egentligt dansk totalberedskab, at samarbejdet mellem myndighederne og erhvervslivet nu bliver endnu tættere og endnu mere operationelt. I DI vil vi sammen med vores medlemmer til enhver tid prioritere at bidrage til vores fælles sikkerhed og beredskab, siger adm. direktør Lars Sandahl Sørensen, DI.
DI har igennem længere tid arbejdet intensivt med at styrke samarbejdet mellem erhvervsliv og myndigheder omkring trusselsvurderinger og hændelser. Det nye initiativ er et vigtigt første skridt.
- Virksomhederne efterspørger hurtigere og mere konkret samt operationel information fra myndighederne om trusler og hændelser, som de kan agere efter og på. Nu kommer der med ministerens initiativ handling bag ordene. Det er meget, meget positivt, siger Lars Sandahl Sørensen.
Samarbejdet og udviklingen af totalberedskabet må ikke stoppe her:
- Vi skal blive ved med at skabe øget forståelse mellem myndigheder og virksomheder. Virksomhederne har brug for myndighedernes viden og råd. Samtidig har mange danske virksomheder helt unik viden om konkrete trusler både lokalt og rundt om i verden, som kan kvalificere myndighedernes arbejde. Vi arbejder benhårdt på at formidle den viden og det samarbejde på tværs, så vi i fællesskab kan blive klogere og lære af vores erfaringer, siger Lars Sandahl Sørensen.
Kontakter
Yderligere oplysninger kan fås hos presserådgiver Ben Ron på tlf. 2830 5452.
Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
DI: Tre ud af fire danskere frygter ikke, at AI tager deres job14.10.2026 06:38:52 CEST | Pressemeddelelse
En ny befolkningsundersøgelse fra Dansk Industri (DI) og Epinion viser, at trods en ofte dyster debat om kunstig intelligens forventer et klart flertal af danskerne ikke, at AI vil erstatte deres job. Samtidig oplever mange allerede, at teknologien gør dem hurtigere og bedre til deres arbejde.
DI: Finansloven skal sikre dansk velstand i fremtiden9.10.2026 08:03:01 CEST | Pressemeddelelse
Flere STEM-uddannelsespladser, investeringer i kunstig intelligens, elektrificering samt lavere selskabsskat. Det er blandt højdepunkterne i regeringens finanslovsforslag. Samtidig advarer Dansk Industri mod nye skatter og afgifter samt høj offentlig forbrugsvækst, som risikerer at bremse vækst og arbejdspladser.
DI: Danmark skal mere end fordoble elektrificeringen frem mod 20357.10.2026 13:15:04 CEST | Pressemeddelelse
Danmark bør sætte et politisk pejlemærke om, at mindst 45 procent af landets energiforbrug skal dækkes direkte af elektricitet i 2035. Det foreslår Dansk Industri (DI) i en ny handlingsplan, som samtidig efterlyser en politisk aftale om fremtidens elnet og otte milliarder kroner til elektrificering af virksomheder, tung transport og havne.
Ny aftale mellem Danmark og Tyskland baner vejen for nyt europæisk erhvervseventyr7.10.2026 11:16:01 CEST | Pressemeddelelse
Danmark og Tyskland har denne uge indgået en aftale om CO2-fangst og -lagring, der gør det muligt at transportere CO2 på tværs af landenes grænser og lagre den i undergrunden.
DI: CPR-læk øger risikoen for svindel mod virksomheder5.10.2026 15:23:19 CEST | Pressemeddelelse
DI opfordrer virksomheder til straks at gennemgå deres procedurer for identitetskontrol efter et omfattende læk af omkring 8,8 millioner personers CPR-oplysninger.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum