Lodsen lægger fra land
28.9.2026 08:09:00 CEST | Greve Kommune | Pressemeddelelse
Ensomhed kan desværre være en følgesvend for mænd over 60 år, der har svært ved at finde fællesskaber og bekendtskaber. Det skal den nye klub 'Lodsen' ændre på.

Ensomhed kan desværre være en følgesvend for mænd over 60 år, der har svært ved at finde fællesskaber og bekendtskaber.
Det vil en gruppe frivillige gøre noget ved med Strandcentret i Greve som omdrejningspunkt. Derfor slår det nye fællesskab ’Lodsen’ dørene op mandag den 5. oktober kl. 10.00-11.30.
”Mændene er ikke helt så gode til selv at opsøge hinanden. Derfor skal vi gøre en større indsats for at skabe relationer mellem dem. De har brug for lidt mere støtte og opmuntring end kvinderne,” forklarer Connie Vejlø, plejecenterleder på Strandcentret Plejecenter.
Center som omdrejningspunkt
Det nye fællesskab ser dagens lys i samarbejde med Hemingway Club, der allerede har andre herre- og dameklubber i Greve Kommune.
”Det her tiltag er lidt anderledes. Det tager udgangspunkt i plejecenteret, fordi målgruppen måske ikke er helt så mobil, som deltagerne i de andre klubber,” fortæller centerlederen.
Det er plejecenteret og de frivillige, der skal finde medlemmer til klubben, mens Hemingway Club sørger for aktiviteterne, når der er møde den første mandag i hver måned kl. 10.00-11.30.
Kamp mod ensomhed
De månedlige møder byder på fællessang, aktiviteter og spændende oplæg med rig mulighed for at hygge sig i selskab med andre mænd.
En lods hjælper skibe sikkert på vej. Den nye klub skal inspirere mænd til at opdage nye muligheder, være en del af fællesskabet og udvide vennekredsen.
”Vi ved at mange mænd, der er kommet op i årene, kan føle sig ensomme. Derfor håber vi, at ’Lodsen’ kan skabe nogle relationer og være med til at nedbringe ensomheden,” slutter Connie Vejlø.
Det er gratis at deltage i møderne i ’Lodsen’, hvor alle mænd over 60 år er velkomne.
Nøgleord
Kontakter
Connie VejløPlejecenterlederStrandcentret Plejecenter
Tlf:20 51 02 12Følg pressemeddelelser fra Greve Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Greve Kommune
Borgermøde om fremtidens seniorbofællesskaber23.10.2026 10:56:43 CEST | Pressemeddelelse
Borgere kan sætte deres præg på ny strategi for seniorbofællesskaber i Greve.
Klingenberg vandt årets store erhvervspris9.10.2026 08:08:56 CEST | Pressemeddelelse
Klingenberg A/S fra Karlslunde er kendt for at tilbyde plads på holdet til lærlinge, praktikanter og unge i juniormesterlærer. I går aftes vandt de kommunens største erhvervspris.
Fodboldalliancer skal løfte Greves unge7.10.2026 08:09:00 CEST | Pressemeddelelse
Et samarbejde mellem Greve Kommune, DBU, det lokale foreningsliv og lokale aktører skal de kommende år hjælpe børn og unge ind i fællesskabet.
Hjælp til elever uden for fællesskabet6.10.2026 12:49:21 CEST | Pressemeddelelse
Medarbejdere fra PPR øger hjælpen til at forebygge mistrivsel blandt elever i folkeskolerne.
Budget vedtaget: Fire partier står sammen om Greves fremtid6.10.2026 10:34:51 CEST | Pressemeddelelse
Greve Kommunes budget for 2027 og de følgende år er nu vedtaget. Budgettet sikrer investeringer i velfærd, kapacitet og kommunens bygninger samtidig med, at det giver ro til at gennemføre de politiske prioriteringer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum