Danmarks bedste uddannelsesafdeling ligger på Aarhus Universitet
25.9.2026 11:24:17 CEST | Aarhus Universitet: Health | Pressemeddelelse
Sundhedsstyrelsen giver topkarakteren ”særdeles god” på samtlige 16 bedømte parametre. Derfor går ”Sundhedsstyrelsens Uddannelsespris 2026 – bedste uddannelsesafdeling" i år til Sektion for Ortodonti på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Aarhus Universitet.

Hvert år uddeler Sundhedsstyrelsen en uddannelsespris til den afdeling – ofte på et hospital – der har gjort en særlig indsats for at uddanne speciallæger og specialtandlæger.
I år går prisen for bedste uddannelsesafdeling til Sektion for Ortodonti på Institut for Odontologi og Oral Sundhed ved Aarhus Universitet. Sektionen varetager den ene af landets to specialtandlægeuddannelser i ortodonti (tandregulering).
”Inspektorerne er under deres besøg blevet imponerede over en forbilledlig uddannelseskultur, der bygger på fællesskab og en stærk kultur for erfarings- og vidensdeling. Bl.a. fremhæves det gode samarbejde mellem uddannelsestandlægerne, de kliniske undervisere og vejlederne, hvor undervisning, supervision og vejledning prioriteres i en travl hverdag,” siger enhedschef i Sundhedsstyrelsen Claus Malta Nielsen.
”Sundhedsstyrelsens Uddannelsespris 2026 – bedste uddannelsesafdeling” bliver tildelt på baggrund af rapporter og vurderinger fra Sundhedsstyrelsens inspektorer, der hvert år besøger ca. 250 videreuddannelsessteder inden for medicin og odontologi.
Sektion for Ortodonti havde inspektorbesøg i februar 2025, og sektionen fik bedømmelsen ”særdeles god”, den højest mulige bedømmelse, i samtlige 16 parametre.
Uddannelsesprisen glæder professor Peter Stoustrup, der er leder af specialtandlægeuddannelsen i ortodonti og står i spidsen for Danmarks bedste uddannelsesafdeling.
”Uddannelsesprisen er en anerkendelse af, at vi leverer en ambitiøs videreuddannelse på et højt fagligt niveau uden at gå på kompromis med de sociale aspekter, som, vi tror, er afgørende for at skabe et godt læringsmiljø,” forklarer han.
”Det høje faglige niveau og det gode læringsrum, som vi tilstræber i videreuddannelsen, er skabt på sektionen over en lang årrække. Det her er en uddannelsespris til alle på Sektion for Ortodonti. Den er opnået gennem flid og samarbejde og er en anerkendelse af den store indsats, som alle sektionens medarbejdere yder for at skabe en specialvidereuddannelse i særklasse,” siger Peter Stoustrup.
Peter Stoustrup fik overrakt prisen af enhedschef i Sundhedsstyrelsen Claus Malta Nielsen på Institut for Odontologi og Oral Sundhed, Aarhus Universitet torsdag d. 24. september 2026.
Kontakt
Professor, sektionsleder og videreuddannelsesleder Peter Stoustrup
Aarhus Universitet, Institut for Odontologi og Oral Sundhed
Telefon: 61 33 44 64
Mail: pstoustrup@dent.au.dk
Billeder
Health Sciences er det sundhedsvidenskabelige fakultet på Aarhus Universitet, hvis hovedopgaver er forskning og uddannelse. Fakultetet udbyder en lang række sundhedsuddannelser, bl.a. læge, tandlæge, idræt og folkesundhedsvidenskab. Health Sciences består af fem institutter, ca. 4.400 studerende, 1.500 ansatte og 600 ph.d.-studerende.
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Health
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Health
Ny metode kan reparere fejl i gener13.10.2026 12:10:57 CEST | Pressemeddelelse
Forskere fra Aarhus Universitet har vist, at en ny form for genbehandling kan rette fejl i patienters stamceller. På sigt kan metoden måske bruges til behandling af sjældne, arvelige sygdomme, som påvirker vores immunforsvar.
Aarhus Universitet styrker international forskning med 13 topprofessorer12.10.2026 09:53:40 CEST | Pressemeddelelse
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Aarhus Universitet har fejret og officielt indsat 13 nye Honorary Skou-professorer fra blandt andre Harvard, Oxford og King’s College London. Fakultetet har nu 65 Honorary Skou-professorer i alt.
Drikkevandsforsker modtager Skou-prisen 20268.10.2026 09:38:31 CEST | Pressemeddelelse
Lektor Jörg Schullehner fra Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet modtager Jens Christian Skou-prisen 2026 for sin forskning i sammenhængen mellem drikkevand og sundhed.
Patienter efterlyser mere end medicin og kirurgi mod endometriose8.10.2026 09:28:31 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt dansk studie kortlægger, hvilke former for behandling og støtte personer med endometriose og adenomyose selv finder relevante. Mange peger på specialiseret fysioterapi, fertilitetsbehandling, ernæringsvejledning og psykologisk støtte - og resultaterne kan bidrage til mere sammenhængende behandlingsforløb.
Kan den rigtige musik forbedre unges nattesøvn?8.10.2026 09:23:18 CEST | Pressemeddelelse
Lektor Kira Vibe Jespersen fra Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet modtager 2,4 mio. kr. fra TrygFonden til at undersøge, hvordan forskellige typer musik påvirker søvnen hos unge med søvnbesvær.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
