Skoleelever er imponerende gode til at artsbestemme naturens mikroliv

I 2023 satte Astra i samarbejde med Statens Naturhistoriske Museum tusindvis af elever på en vanskelig opgave: De skulle finde og artsbestemme organismer, som både er svære at få øje på og vanskelige at identificere som en del af Masseeksperiment: Mikroliv. Et nyt videnskabeligt studie viser nu, at eleverne ofte ramte rigtigt, når de skulle artsbestemme organismerne.

Som en del af eksperimentet gik eleverne på opdagelse i parker, skove og andre grønne områder og indsamlede tusindvis af prøver af mosser, laver og mikroskopiske bjørnedyr. Formålet var at bidrage til et forskningsprojekt, hvor man ville lave en kortlægning af mikrolivet i den danske natur – et område man ved relativt lidt om.  

Nu har forskere efteranalyseret og kvalitetssikret materialet. Resultaterne viser, hvor præcist eleverne kunne artsbestemme de organismer, de havde fundet. På slægtsniveau ramte elevernes bestemmelser rigtigt i 90,2 procent af tilfældene, mens de på artsniveau ramte rigtigt i 79,7 procent af tilfældene.

Studiet viser, at man med et gennemtestet forskningsdesign kan bruge Citizen Science til at indsamle biodiversitetsdata af høj kvalitet i stor skala.

– Noget af det, der overrasker mig mest, er, hvor høj kvalitet elevernes artsbestemmelser havde, da vi sammenlignede dem med eksperternes. Samtidig lykkedes det os at finde både nye arter i Danmark og for videnskaben. Det viser, at eleverne rent faktisk kan levere vigtige data, som kan være en del af forskningen, siger Juan Ignacio Ramirez, postdoc ved Statens Naturhistoriske Museum og førsteforfatter på studiet.

Elevernes data har et højt videnskabeligt niveau

Eleverne indsamlede prøver af mosser og laver fra hele landet og arbejdede efterfølgende med at identificere arterne ved hjælp af undervisningsmaterialer, videoer og artsbestemmelsesguides. Prøver og registreringer blev siden kontrolleret og verificeret af forskere fra Statens Naturhistoriske Museum.

En af studiets centrale konklusioner er, at eleverne var gode til at artsbestemme de organismer, de arbejdede med. På slægtsniveau var der 90,2 procent overensstemmelse mellem elevernes og eksperternes bestemmelser, mens overensstemmelsen på artsniveau var 79,7 procent.

Det høje niveau af overensstemmelse hænger ifølge studiet sammen med et tæt samarbejde mellem forskere, undervisere og projektledere om at udvikle protokoller og materialer, som eleverne kunne arbejde med.

– Når man vil bruge Citizen Science, er det afgørende at udvikle metoder, der både er realistiske for deltagerne og giver forskerne data af tilstrækkelig kvalitet. I dette projekt har samarbejdet mellem forskere, undervisere og skoler været centralt for at få de to hensyn til at hænge sammen, siger Juan Ignacio Ramirez.

Hjælpen førte til fund af nye arter

Elevernes bidrag viste ikke kun, at metoden kunne fungere. De mange indsamlinger gav også forskerne et stort materiale til at undersøge biodiversiteten.

I materialet identificerede forskerne 69 arter af mosser, 29 arter af laver og 55 arter af bjørnedyr. 41 af bjørnedyrsarterne var ikke tidligere registreret i Danmark, og foreløbigt har ni arter vist sig at være nye for videnskaben.

I alt indsamlede elever fra 443 skoler mere end 4.000 biodiversitetsregistreringer og tusindvis af fysiske prøver fra 94 af landets kommuner. Den data er efterfølgende integreret i Arter.dk og bruges også i videre økologisk forskning, blandt andet til at undersøge samspillet mellem mosser, laver og bjørnedyr.

Anders P. Tøttrup, forskningschef ved Statens Naturhistoriske Museum, professor i Citizen Science og medforfatter på studiet, peger på, at store Citizen Science-projekter som Masseeksperiment kan gøre det muligt at indsamle data på tværs af et helt land, samtidig med at forskerne fortsat har ansvaret for projektets design, kvalitetssikring og analyse.

– Studiet viser, at vi kan skabe ny viden ved at forbinde forskere med skoler og andre dele af samfundet. Hvis vi designer projekterne rigtigt, kan alle mennesker bidrage til at skabe den grundlæggende viden, vi har brug for om naturen, siger Anders P. Tøttrup.

– Det betyder ikke, at forskerne bliver mindre vigtige – tværtimod. Forskernes rolle bliver blandt andet at formulere spørgsmålene, udvikle metoderne og analysere de data, som det ellers ville være svært at indsamle i så stor en skala, fortsætter han.

Gør eleverne til en del af den virkelige forskning

For eleverne var eksperimentet samtidig en mulighed for at arbejde med naturvidenskab på en anden måde end i den almindelige undervisning. De kom ud i felten, indsamlede prøver og arbejdede med autentiske naturvidenskabelige metoder, hvor deres bidrag indgik i et større videnskabeligt projekt.

Det nye studie viser samtidig, at elevernes engagement var højt. Både elever og lærere rapporterede høj motivation, og eleverne fremhævede blandt andet muligheden for selv at undersøge naturen og bidrage til forskning.

– Eleverne var meget bevidste om, at de ikke bare deltog i den almindelige naturfagsundervisning. De var ude i felten, benyttede autentiske undersøgelsesmetoder, observerede og indmeldte data og indsendte fysiske prøver. Langt de fleste var opmærksomme på, at de bidrog direkte til et forskningsprojekt. Den kombination af at være ude i felten, undersøge noget med autentiske metoder og vide, at arbejdet havde et reelt videnskabeligt formål, var en vigtig del af projektet, siger Lene Christensen, programleder for Masseeksperiment hos Astra og medforfatter på studiet.

Erfaringerne fra Mikroliv er blevet brugt i de efterfølgende eksperimenter – og også i årets Masseeksperiment: Ukendt Insekt, som netop nu gennemføres med 30.294 elever fra 532 skoler i 95 af landets 98 kommuner.

Årets eksperiment udvikles af Astra, det nationale naturfagcenter, i år i samarbejde med forskere fra Statens Naturhistoriske Museum og Norges teknisk-naturvitenskapelige universitet og bygger videre på erfaringerne fra tidligere års eksperimenter.