Energiselskabet OK åbner hurtig- og lynlader nr. 2.000
23.9.2026 06:38:24 CEST | OK | Pressemeddelelse
Den første åbnede i 2020. Nu åbner OK hurtig- og lynladeudtag nr. 2.000. Det er Danmarks største netværk af hurtig- og lynladere til elbiler. Og der er mange flere på vej.

Med 700.000 elbiler på vejene stilles der store krav til ladenetværket i Danmark, som skal kunne følge med behovet for opladning.
Energiselskabet OK har de seneste år investeret massivt i ladeinfrastrukturen. Den første hurtiglader blev etableret i Sønderborg i 2020, mens OK’s første lynlader blev sat i drift nær Odense i 2021.
Nu – fem år senere – kan OK åbne hurtig- og lynladeudtag nummer 2.000. Det er Danmarks største netværk af hurtig- og lynladere.
- Vi er stolte over, at vi på få år har bygget Danmarks største netværk af hurtig- og lynladere til elbiler. Et landsdækkende, pålideligt og hurtigt netværk af ladere gør det endnu nemmere at skifte til elbil – og nemmere at lade for dem, der allerede er skiftet, siger Michael Lamberth, kommerciel direktør i energiselskabet OK.
Hurtig- og lynladeudtag nr. 2.000 åbner som en del af OK’s ladepark nr. 25 på Jyllingevej i Rødovre, hvor der etableres i alt tolv lynladeudtag.
Danmarks største netværk af hurtig- og lynladere
Ud over flest hurtig- og lynladere tæller OK’s ladenetværk også knap 3.900 normalladepunkter. Ved udgangen af 2026 forventer OK at have etableret over 6.100 offentlige ladepunkter i alt på tværs af landet.
Og udbygningen af ladenetværket fortsætter de kommende år.
- Lige nu er hver fjerde privatbil en elbil. Men ladeinfrastrukturen skal selvfølgelig også kunne håndtere, når endnu flere biler udelukkende kører på strøm. Derfor fortsætter vi med at investere massivt i lynhurtige ladestandere på de rette placeringer overalt i Danmark, siger Michael Lamberth.
Siden 2020 har OK investeret milliarder af kroner i selskabets ladenetværk til elbiler.
Ladestanderne er tilgængelig for alle og kan benyttes ved hjælp af dankort eller app/kort fra OK.
Hvis man ønsker, kan man kvit og frit støtte en af de knap 4.500 foreninger over hele landet, som indgår i OK’s foreningssamarbejde. Når man lader bilen op, sender man dermed automatisk 1 øre pr. kWh til den forening, man har valgt.
Fakta om OK’s ladenetværk til elbiler:
- OK’s ladenetværk tæller i dag samlet set ca. 5.800 ladepunkter fordelt over hele landet
- Ca. 1.000 lynladepunkter (+100 kW), ca. 1.000 er hurtigladepunkter (75-99 kW) og ca. 3.800 normalladepunkter (11-22 kW).
- Med åbningen i Rødovre har OK i alt 25 lynladeparker – og flere er på vej.
- Med 2.000 hurtig- og lynladere er der overalt i landet maksimalt 15 km. til nærmeste DC-lader fra OK.
- OK forventer at have etableret 6.150 offentligt tilgængelige ladepunkter inden udgangen af 2026.
Nøgleord
Kontakter
Jens BomholtPresse- og kommunikationschef
Tlf:50 60 53 52jebm@ok.dkBilleder
- OK er et bredt funderet energiselskab for private og erhverv. På hylderne er alt fra brændstof og ladestandere til grøn el og varmepumper.
- OK er desuden en af de største elleverandører i Danmark
- OK er et dansk andelsselskab med datterselskaber som Coop, Kamstrup, Enity og GodEnergi.
- OK omfatter mere end 680 tankstationer, mere end 250 svanemærkede vaskehaller samt mere end 85 truckstationer, og OK er således Danmarks største tankstationskæde.
- OK har mere end 5.800 offentligt tilgængelige ladepunkter til elbiler fordelt over hele landet - herunder Danmarks største netværk af hurtig- og lynladere.
- OK støtter knap 4.500 lokale klubber og foreninger over hele landet.
Følg pressemeddelelser fra OK
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra OK
Sådan gør du boligen klar til kulden og sparer på varmen22.10.2026 07:55:00 CEST | Pressemeddelelse
Vinterkulden kan hurtigt sætte gang i varmeforbruget. Men med nogle enkle greb kan du holde bedre på varmen og undgå at bruge mere energi end nødvendigt.
Køen til elnettet vokser: OK vil etablere 70 batterier over hele landet uden ny nettilslutning8.10.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mens mange venter på ny netkapacitet, vil energiselskabet OK etablere 70 batterianlæg over hele landet. Batterierne skal lagre grøn og billig strøm, aflaste elnettet lokalt og sikre kapacitet til den stigende elektrificering uden behov for ny nettilslutning.
Fynbo er Danmarks bedste til at oplade elbilen: Kører 1.500 kilometer om måneden for under 200 kroner6.10.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Lucinda Pedersen fra Jordløse på Fyn er god til at lade sin elbil, når strømmen er billig. Faktisk er hun så god, at energiselskabet OK netop har kåret hende til Danmarks Bedste Lader. Hun har på et år ”tanket” elbilen til det, der svarer til en benzinpris på 2,37 kr. literen.
Strøm til over 1 kr. i snit: September er den dyreste måned siden 202230.9.2026 05:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Den gennemsnitlige elpris i september ender over 1 krone pr. kWh. Det gør det til den dyreste måned for danske elkunder siden december 2022. Måneden har dog også budt på masser af timer med billig strøm.
Danmarks største netværk af hurtig- og lynladere til elbiler når milepæl: Onsdag indvies lader nr. 2.00021.9.2026 06:00:00 CEST | Presseinvitation
Pressen er inviteret, når energiselskabet OK, der har landets største netværk af hurtig- og lynladere til elbiler, indvier ladestander nr. 2.000 som det første ladeselskab i Danmark. Det sker i Rødovre, hvor borgmester Britt Jensen klipper snoren, og hvor man bl.a. kan opleve en 113 år gammel elbil.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


