Nordjylland hårdt ramt af stormskader
24.9.2026 07:00:00 CEST | Forsikring & Pension | Pressemeddelelse
Næsten halvdelen af landets registrerede stormskader i første halvår 2026 lå i Region Nordjylland. Særligt Frederikshavn, Aalborg og Hjørring kommuner havde usædvanligt mange skader, viser ny opgørelse.

Region Nordjylland blev hårdt ramt af stormskader i årets første seks måneder. Forsikringsselskaberne registrerede 7.444 stormskader i regionen. Det svarer til 46 procent af de i alt 16.214 stormskader på landsplan. Det viser en ny landsdækkende opgørelse af forsikringsskader fra F&P – forsikring og pension.
Skadestallene efter storm svinger fra år til år, men niveauet for første halvår af 2026 er usædvanligt højt, viser opgørelsen. Især stormen Dave i starten af 2026 kan tydeligt aflæses i tallene.
- De fleste nordjyder husker nok stormen Dave i april, for den ramte især Nordjylland med stor kraft og satte sine ødelæggende spor over regionen. På kort tid blev mange boliger og virksomheder ramt, og tallene viser jo usædvanligt mange skader. Det understreger, hvor store konsekvenser en enkelt voldsom vejrhændelse kan få, siger Pia Holm Steffensen, underdirektør, F&P.
De højeste kommunale skadetal i regionen blev registreret i Frederikshavn med 1.834 skader, Aalborg med 1.716 og Hjørring med 1.643. Brønderslev havde 502 skader. Tilsammen stod de fire kommuner for 5.695 skader, svarende til godt tre fjerdedele af alle registrerede stormskader i Nordjylland.
Opgørelsen dokumenterer ikke i sig selv en fortsat stigende udvikling. Men den viser usædvanligt mange stormskader i en konkrete periode efter en konkret vejrhændelse.
- Skadestallene kan svinge meget fra år til år, når det handler om storm. Men med klimaforandringerne må vi forvente mere vildt vejr, både regn, storm og tørke. Derfor skal vi blive bedre til at forebygge og klimatilpasse vores boliger, virksomheder og fælles infrastruktur, siger Pia Holm Steffensen.
Boligejere kan begrænse risikoen for stormskader ved løbende at vedligeholde tag, hegn og udhuse og ved at sikre trampoliner, havemøbler og andre løse genstande, når myndighederne varsler storm.
For virksomheder kan konsekvensen af en ødelæggende storm være voldsom i form af tabt produktion og kunder, hvis driften må ligge stille. Her handler forebyggelse særligt om at holde bygningerne vedligeholdt og være særlig opmærksom på taget, overveje sikkerheden ved høje træer i umiddelbar nærhed, og hvorvidt materialer, der ligger ved bygningen er tilstrækkeligt sikret.
Nøgleord
Kontakter
Birgitte HougaardPresserådgiver
Tlf:41 91 91 19bho@fogp.dkVedhæftede filer
F&P er brancheorganisation for forsikrings- og pensionsselskaberne i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Forsikring & Pension
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Forsikring & Pension
Flere danskere mister arbejdsevnen – både nedslidning blandt seniorer og psykiske problemer blandt unge presser arbejdsmarkedet10.10.2026 07:58:56 CEST | Pressemeddelelse
89.000 danskere modtager i dag erstatning for tab af erhvervsevne gennem deres pensionsordning. Det er 27 pct. flere på fire år. Udviklingen drives især af fysisk nedslidning blandt seniorer, mens en stigende gruppe unge mister arbejdsevnen på grund af psykiske lidelser, viser ny undersøgelse.
Finanslovsforslaget tager vigtige skridt for både vækst, klimatilpasning og forebyggelse9.10.2026 08:28:39 CEST | Pressemeddelelse
Regeringens forslag til finanslov for 2027 indeholder flere positive initiativer, som kan styrke både Danmarks modstandsdygtighed og konkurrencekraft. F&P glæder sig særligt over fokus på klimatilpasning og en styrket forebyggelsesindsats
Ny model for kystsikring er god for balance mellem land og by – men den store plan mangler8.10.2026 11:17:52 CEST | Pressemeddelelse
Flere penge, større hensyn til natur og et skel mellem helårs- og sommerhuse er blandt gode elementer i den nye aftale om kystsikring af Danmark. Sådan lyder det fra F&P – forsikring og pension, der dog også rejser et par bekymringspunkter.
F&P: Tryghed og konkurrencekraft står centralt i ny politisk sæson6.10.2026 12:59:54 CEST | Pressemeddelelse
I sin åbningstale til Folketinget lægger statsminister Mette Frederiksen (S) op til at styrke tryghed og konkurrencekraften i det danske samfund. Samtidig giver statsministeren udtryk for en klar ambition om, at der skal bygges flere boliger i de dele af landet, hvor behovet er størst. Her ser F&P et oplagt potentiale for et tættere samarbejde og fælles løsninger.
Flere kvinder står i dag på egne ben som pensionister30.9.2026 10:43:52 CEST | Pressemeddelelse
Ny analyse fra pensionsbranchenforeningen viser, at ægtefællepension fortsat spiller en vigtig rolle for mange ældre kvinder. Men tallene viser også, hvordan et mere modent pensionssystem har givet nyere generationer af kvinder deres egne pensionsopsparinger og dermed mere økonomisk uafhængighed.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum