Svendborgbanens naboer opfordres til at tjekke træer
23.9.2026 09:05:58 CEST | Banedanmark | Pressemeddelelse
Træer, der vælter ned over jernbanen, er et stigende problem og koster dyrt i reparationer og forsinkelser. På Svendborgbanen er der på tre år væltet 32 træer. Derfor opfordrer Banedanmark naboer til jernbanen til at tjekke deres træer.

Fra i dag modtager over 3600 fynboer et brev fra Banedanmark med en opfordring til at tjekke de træer, der grænser op til jernbanen.
Træer, der vælter ned over jernbanen, er nemlig en udfordring for togdriften. Det kan forårsage store skader på infrastrukturen, forsinke mange mennesker og potentielt være farligt for passagerer og medarbejdere i toget, hvis et træ vælter ned over banen. Det kan risikere at skabe store forsinkelser og ødelægge skinner eller tog. Derfor er det vigtigt, at banens naboer er opmærksomme på træerne i deres have.
”Mange af de træer, der vælter ned over jernbanen, kommer fra private haver. Banedanmark gør selv en stor indsats for at spotte og fælde usunde træer på vores egne arealer, men vi har brug for, at naboerne også hjælper til, så vi sammen kan holde banen fri for træer,” siger Morten Lykke-Hansen, der er sektionschef i Banedanmark.
Fakta om væltede træer på Svendborgbanen
- Banedanmark sender i uge 39 breve ud til 3675 private borgere, der bor nær banen med opfordring om at tjekke deres træer.
- Banedanmark fører tilsyn med træer på egne arealer, men ikke på privat grund. Det er grundejerens eget ansvar at tilse og sikre træer på sin grund, så de ikke vælter og gør skade eller forsinker passagererne.
- I perioden 2023-2025 er der væltet 32 træer på strækningen Odense-Svendborg. Af dem var 11 nabotræer.
- På landsplan væltede der i samme periode over 600 træer.
Banedanmark fører ikke tilsyn med træer på privat grund, og det er altså grundejeren selv, der har ansvaret for at holde sine træer sunde og sikre sig, at de ikke er i risiko for at vælte.
Klimaforandringer kan få flere træer til at vælte
Svendborgbanen mellem Odense og Svendborg er en strækning flere skovområder, og det kan ses i statistikken over væltede træer på strækningen. I perioden 2023-2025 væltede der 32 træer, hvoraf 11 var private nabotræer.
”Svendborgbanen er én af de baner, hvor der vælter flest nabotræer, og det vil vi gerne ændre på. Derfor håber vi, at banens naboer vil tage sig tid til at læse vores gode råd og opsøge hjælp til at håndtere usunde træer, hvis det er nødvendigt. Det er til gavn for alle, der rejser med toget, at vi passer på træerne langs banen,” siger Morten Lykke-Hansen.
Banedanmark forventer, at udfordringen med væltede træer på jernbanen kan blive større i takt med at klimaet byder på kraftigere regn og hyppigere storme. Den udvikling gør nemlig, at træerne står mindre stabilt i den vådere jord.
På Banedanmarks hjemmeside kan du få gode råd og information om, hvordan du skal forholde dig til risikotræer, hvis du bor nær banen: Giv dine træer et sundhedstjek | Banedanmark
5 tegn på, at dit træ er i fare for at vælte:
- Døde grene
Er der døde eller afknækkede grene? Har træets krone dårlig fylde? Har bladene en unormal størrelse eller farve? Skifter bladene farve tidligt? - Revner i stammen
Sidder barken løs og er død? Har stammen en unormal farve? Er der sår og revner i barken, indsunken bark eller hul i stammen? - Dårlige rødder
Har træets rødder dårlige livsbetingelser? Er jorden rundt om træet ofte meget våd? Er der blevet gravet i nærheden af træet, så en del af rødderne måske er skåret over? - Svampe på træet
Er der svampe rundt om eller på træet? Det kan være ved roden, på stammen og/eller grenene. Udefra kan træet se friskt ud, men svampe kan være tegn på, at træet er råddent inden i. - Svag træstruktur
Har stammen en todelt stamme (tvege)? Hælder kronen til den ene side og/eller har træet lange og tunge grene?
Kontakter
Banedanmark Presse
Tlf:+45 82 34 13 13presse@bane.dkOm Banedanmark
Banedanmark er en styrelse under Transportministeriet med mere end 2.500 medarbejdere, som forvalter den danske jernbane. Vi bygger en helt ny attraktiv, grøn jernbane til nye, moderne eltog, mens vi kører på den gamle. Det gør vi ved at vedligeholde og opgradere eksisterende strækninger samtidigt med, at vi bygger en helt ny togkorridor til Europa og udruller nye signaler og elektrificerer. Dermed skaber vi forudsætningen for, at hundredtusindvis af danskere hver dag kan tage toget, og at mange tusind tons gods kan transporteres på jernbanen.
Følg pressemeddelelser fra Banedanmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Banedanmark
Skinnefræseren kommer til Vestjylland14.10.2026 07:22:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 155 tons tunge skinnefræser vender tilbage til Danmark for at fræse små revner væk fra skinnerne. Nu skal den på arbejde på det vestjyske skinnenet.
Skinnefræseren kommer et kort smut til Trekantsområdet13.10.2026 07:18:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 155 tons tunge skinnefræser vender tilbage til Danmark for at fræse små revner væk fra skinnerne. Det bliver til et par enkelte kørsler i Trekantsområdet.
Ny gangbro åbnet på Hillerød Station12.10.2026 15:01:00 CEST | Pressemeddelelse
I begyndelsen af oktober blev den nye gangbro på Hillerød Station løftet på plads og i dag kan passagererne så for første gang tage den nye gangbro hen over stationen.
Skinnefræseren kommer til Fyn - to gange endda9.10.2026 07:43:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 155 tons tunge skinnefræser vender tilbage til Danmark for at fræse små revner væk fra skinnerne. Og den gæster både hovedstrækningen på tværs af Fyn og Svendborgbanen.
Fynske overkørsler fornys i forbindelse med nyt signalsystem6.10.2026 09:55:40 CEST | Pressemeddelelse
Trafikanter, som skal krydse Svendborgbanen, bliver mødt med helt nye overkørselsanlæg. I forbindelse med installeringen af det nye digitale signalsystem er sikkerheden i en række overkørsler blevet opgraderet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum