Det Internationale Råd vælger sin første formand
22.9.2026 14:56:33 CEST | Billund Kommune | Pressemeddelelse
Det Internationale Råd i Billund Kommune har nu konstitueret sig og ser frem til at understøtte videreudviklingen af Billund Kommune som en mangfoldig kommune.

Antallet af internationale borgere i Billund Kommunes byer og landdistrikter stiger, samtidig med at det lokale erhvervsliv i betydelig grad anvender international arbejdskraft for at understøtte den ønskede vækst. Dette medfører et voksende behov for, at Billund Kommune fortsat udvikles som et sted, hvor det er godt at leve og bo for både danskfødte og internationale borgere.
På denne baggrund besluttede kommunalbestyrelsen som led i konstitueringsaftalen at nedsætte et internationalt råd, der som rådgivende organ kan understøtte denne vigtige udvikling på tværs af Billund Kommune.
Mandag 21. september 2026 holdt rådet sit første møde, hvor medlemmerne konstituerede sig og fordelte posterne. Her pegede medlemmerne på Ashwini Shastri som formand og Kate Carr som næstformand.
En attraktiv og inkluderende kommune
“Vi glæder os til at trække i arbejdstøjet og være med til at give borgere og erhvervsliv en endnu bedre mulighed for at bidrage til udviklingen af Billund Kommune. Grundlæggende handler det om at styrke Billund Kommune som et attraktivt og inkluderende sted at bo, leve og arbejde for alle borgere – uanset nationalitet og kulturel baggrund," siger Ashwini Shastri, formand for Det Internationale Råd i Billund Kommune.
Rådet består af i alt ni medlemmer, hvoraf to af er medlemmer af kommunalbestyrelsen. De øvrige syv repræsentanter er udpeget af LEGO Group, Billund Erhverv, International School of Billund, Billund International, Billund Landdistriktsråd, Kultur- og Fritidsrådet og Ungerådet.
Medlemmer af Det Internationale Råd:
- Ashwini Shastri
- Kate Carr
- John Dixon
- Regina Rasmussen
- Rosaline Kirketerp-Møller
- Roxana Augustinov
- Thomas H. Laursen
- Martin Ebmark
- Klaus Sønderup Lorenzen
Kontakter
Anya PalmKommunikationschefBillund Kommune
Tlf:20482139anpa@billund.dkFølg pressemeddelelser fra Billund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Billund Kommune
Det nye Ungeråd sætter fokus på mobilitet20.10.2026 08:17:55 CEST | Pressemeddelelse
Det kommende års Ungeråd har nu konstitueret sig og har allerede fokus rettet mod emner, der berører unge, heriblandt bedre mobilitet i kommunen.
Tre forskellige projekter har fået del i de Grønne Puljer7.10.2026 08:48:33 CEST | Pressemeddelelse
De to Grønne Puljer på i alt godt 2 mio. kr. fra Havremarken Solcellepark i Billund og Solcelleparken Herregårdsvej i Urup blev uddelt på kommunalbestyrelsens seneste møde den 6. oktober 2026. I alt 10 projekter havde søgt om midlerne, som endte med at blive fordelt på tre projekter i hhv. Urup, Filskov og Grindsted.
Danmark får EM i dart 2028 hjem på 50-års jubilæet med Billund som værtsby2.10.2026 13:55:29 CEST | Pressemeddelelse
Europamesterskabet i dart vender tilbage til Danmark i 2028. Den Europæiske Dartunion har tildelt mesterskabet til Danmark, hvor, Dansk Dart Union, Billund Kommune og Sport Event Denmark står bag værtskabet. Samtidig markerer EM 2028 et særligt jubilæum, da det er 50 år siden, Danmark var med til at skabe turneringen.
Visionen om Børnenes Hovedstad skal leve videre i ny struktur29.9.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Gennem 14 års samarbejde mellem Billund Kommune og LEGO Fonden har arbejdet med Billund som Børnenes Hovedstad udviklet sig og opnået bredere forankring. Det modnede samarbejde går nu ind i en ny fase, hvor det fællesejede selskab Center for Børnenes Hovedstad vil blive afviklet. Den fælles ambition om Billund som Børnenes Hovedstad fortsætter, men samarbejdet får fremover en ny form.
Det er aldrig for sent at bede om hjælp28.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I uge 40 deltager Billund Kommune i den landsdækkende alkoholkampagne, der skal skabe større åbenhed om alkohol og gøre det lettere for borgere og pårørende at søge hjælp, hvis alkohol fylder for meget i hverdagen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum