Fremtidens cement er levende
22.9.2026 06:00:00 CEST | Aalborg Universitet | Pressemeddelelse
Ny forskning fra Aalborg Universitet peger på en fremtid, hvor cement kan reparere sig selv, lagre energi, optage CO2 og reagere på omgivelserne ved hjælp af mikroorganismer.

Forestil dig en fremtid, hvor hullet i vejen forsvinder af sig selv. Hvor bygningen du arbejder i, også fungerer som et stort batteri. Hvor det allestedsnærværende cement ikke længere er død og hård, men i stedet en levende masse af mikrobakterier med nyttige egenskaber.
Det lyder måske som ren science fiction, men den fremtid er tættere på, end du tror. I en ny videnskabelig artikel præsenterer Qi Luo fra Aalborg Universitet begrebet levende cement, et byggemateriale designet til at huse mikroorganismer med specifikke egenskaber. Det betyder, at cementen bliver levende, selvom den udadtil og i praksis vil ligne og have de samme egenskaber, som den cement, vi kender i dag.
"Vi har set gode resultater med at tilføre mikroorganismer til det cement, vi allerede har i dag. Men hvis vi fra starten designer cementen til at være levested for mikroorganismerne, kan vi tilføre flere nye mikroorganismer og deres brugbare egenskaber til cementen. Det kan f.eks. være mikroorganismer, der danner kalkaflejringer, når de får vand på sig, og på den måde skaber et fast materiale ud af vand. Det vil reelt betyde selvreparerende cement," siger han.
Qi Luo og kollegaer har tidligere demonstreret et koncept for en biologisk cement-type, hvor mikroorganismer gjorde det muligt at lagre og frigive energi i et cementbaseret materiale. Ved hjælp af særlige elektroaktive bakterier, kan cementen komme til at fungere som et batteri.
En ny måde at tænke cement på
Det er måske ikke overraskende, at den cement vi kender i dag, er et meget svært miljø for levende organismer at trives i. Høj pH-værdi og manglende næringsstoffer er de primære udfordringer, og derfor er det nødvendigt at ændre cementens struktur, så der bliver plads til liv. Traditionelt har forskningen fokuseret på, om mikroorganismer kan overleve i cement. Konceptet om levende cement vender dette spørgsmål på hovedet og spørger i stedet, hvordan cement kan designes til aktivt at understøtte og samarbejde med mikroorganismer. Det kan blandt andet ske ved at tilpasse strukturer, fugtforhold og kemiske miljøer, så de understøtter biologisk aktivitet. Vel at mærke uden at gå på kompromis med de kvaliteter som har gjort cement til det foretrukne byggemateriale over hele verden: tilgængelighed, holdbarhed og lethed at arbejde med.
Fakta
- Artiklen Living Cement for Microbial Intelligence er publiceret i tidsskriftet Cell Reports Physical Science.
- Forfatter er adjunkt Qi Luo fra Institut for Byggeri, By og Miljø ved Aalborg Universitet.
- Artiklen introducerer en ny forskningsvision om at udvikle cement som et aktivt levested for mikroorganismer frem for blot et materiale, hvor de kan overleve.
- Mulige fremtidige anvendelser omfatter selvhelende beton, CO₂-lagring, energilagring og intelligente byggematerialer.
Yderligere information:
- Qi Luo, adjunkt ved Institut for Byggeri, By og Miljø på Aalborg Universitet, qil@build.aau.dk, tlf.: +45 9356 2247
- Simon Danneskiold-Samsøe, journalist og presserådgiver, Aalborg Universitet, ssd@adm.aau.dk, tlf.: +45 3115 7533
Følg pressemeddelelser fra Aalborg Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aalborg Universitet
Forskere finder tilbagevendende mønstre i diabetesdata fra 15 lande16.10.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt studie fra Aalborg Universitet viser, at mennesker med diabetes oplever de samme udfordringer med blodsukkerkontrollen på bestemte tidspunkter af dagen og ugen. Fundet peger på et stort uudnyttet potentiale i de data, som glukosemålere indsamler.
Socialt udsatte rammes hårdest af oversvømmelser i Danmark9.10.2026 06:01:00 CEST | Pressemeddelelse
En kortlægning fra Aalborg Universitet viser, at sårbare borgere er markant mere udsatte ved kystoversvømmelser og stormfloder. Kystsikring beskytter primært økonomiske værdier og infrastruktur men overser sociale konsekvenser.
Ikke alle har samme ret til at vise vrede8.10.2026 09:20:00 CEST | Pressemeddelelse
Køn og etnisk baggrund har betydning for, hvem der føler sig nødt til at holde vreden tilbage, og dermed også for, hvem der har mulighed for at reagere på uretfærdigheder. Det viser ny forskning fra Aalborg Universitet.
Ambulanceforbruget blandt ældre falder5.10.2026 09:53:48 CEST | Pressemeddelelse
Danskerne bliver ældre, men antallet af ambulanceudrykninger pr. ældre borger falder. Det viser en analyse af tre millioner ambulanceudrykninger i Danmark. Årsagen bag bør undersøges yderligere, fastslår forskere.
Aalborg Universitet investerer i AI-kompetencer for alle undervisere1.10.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Aalborg Universitet indfører som det første universitet i Danmark systematisk kompetenceudvikling som livslang læring for universitetets undervisere.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum