Strandvejens særlige karakter skal beskyttes
21.9.2026 06:00:00 CEST | Greve Kommune | Pressemeddelelse
Nyt tillæg til lokalplanen for Strandvejsområdet strammer reglerne for byggeri langs vejen.

I kvarterene langs Strandvejen skal der være lys og luft mellem husene. Derfor har politikerne netop vedtaget et nyt tillæg til lokalplan 12.50, der præciserer reglerne for husene i området.
Målet er at bevare Strandvejskvarterets nuværende præg og beskytte beboerne mod indkig fra høje nabohuse og tagterrasser tæt på skel.
Nyt tillæg til lokalplanen for Strandvejsområdet strammer reglerne for byggeri langs vejen.
"De seneste år har vi oplevet, at der bliver bygget tættere og højere. Det ændrer områdets karakter og kan skabe konflikter mellem naboer. Det ønsker vi ikke, og derfor har vi nu gjort reglerne tydelige. Samtidig opfordrer vi alle boligejere, bygherrer og rådgivere til at sætte sig grundigt ind i reglerne og respektere dem, så Strandvejsområdet fortsat er et attraktivt sted at bo", siger Brigitte Klintskov Jerkel, formand for Plan- og Klimaudvalget.
Af tillægget fremgår det, at der ikke længere må bygges tagterrasser i husene ved Strandvejen uanset om det er nybyggeri eller eksisterende huse.
Desuden skærper politikerne reglerne for tæt-lave boliger som rækkehuse og dobbelthuse. Husene skal altid placeres mindst fem meter fra naboskel, og husenes maksimale højde bliver afgjort af, hvor langt der er til nabogrunde.
Ifølge Brigitte Klintskov Jerkel handler ændringerne både om områdets udtryk og hensynet til naboerne.
"Vi ønsker at bevare Strandvejskvarterets særlige præg med åbne og forholdsvis lave huse. Derfor skal der være passende afstand mellem bygningerne og respekt for naboernes privatliv," siger hun.
Tillægget har været i fire ugers offentlig høring. Greve Kommune har modtaget 87 høringssvar, og langt de fleste bakker op om ændringerne.
Lokalplanen 12.50 og Tillæg 2 kan læses på greve.dk/lokalplan.
Kontakter
Brigitte Klintskov JerkelFormand for Plan- og Klimaudvalget
Tlf:51 72 60 25bkj@greve.dkBilleder

Følg pressemeddelelser fra Greve Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Greve Kommune
Borgermøde om fremtidens seniorbofællesskaber23.10.2026 10:56:43 CEST | Pressemeddelelse
Borgere kan sætte deres præg på ny strategi for seniorbofællesskaber i Greve.
Klingenberg vandt årets store erhvervspris9.10.2026 08:08:56 CEST | Pressemeddelelse
Klingenberg A/S fra Karlslunde er kendt for at tilbyde plads på holdet til lærlinge, praktikanter og unge i juniormesterlærer. I går aftes vandt de kommunens største erhvervspris.
Fodboldalliancer skal løfte Greves unge7.10.2026 08:09:00 CEST | Pressemeddelelse
Et samarbejde mellem Greve Kommune, DBU, det lokale foreningsliv og lokale aktører skal de kommende år hjælpe børn og unge ind i fællesskabet.
Hjælp til elever uden for fællesskabet6.10.2026 12:49:21 CEST | Pressemeddelelse
Medarbejdere fra PPR øger hjælpen til at forebygge mistrivsel blandt elever i folkeskolerne.
Budget vedtaget: Fire partier står sammen om Greves fremtid6.10.2026 10:34:51 CEST | Pressemeddelelse
Greve Kommunes budget for 2027 og de følgende år er nu vedtaget. Budgettet sikrer investeringer i velfærd, kapacitet og kommunens bygninger samtidig med, at det giver ro til at gennemføre de politiske prioriteringer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum