Nu kan alle landets daginstitutioner og dagplejer få en bogpakke
18.9.2026 14:00:00 CEST | Børne-, Ældre- og Boligministeriet | Pressemeddelelse
Nye bogpakker til landets daginstitutioner og dagplejer skal give flere børn adgang til bøger og gode læseoplevelser.
Det tidlige møde med bøger og højtlæsning kan være med til at sikre børn en livslang glæde ved litteratur og fortællinger og samtidig understøtte deres sproglige udvikling.
Regeringen har derfor afsat 20 millioner kroner til initiativet Bogfrø – De små læser, der skal bringe bogpakker og understøttende pædagogisk materiale ud til daginstitutioner og dagplejer i hele landet.
Landets seks centralbiblioteker har i den forbindelse fået til opgave at indkøbe og sammensætte bogpakker med tilhørende formidlingsaktiviteter, herunder gennemføre besøg i daginstitutioner og dagplejer med højtlæsning for børnene og vejledning til det pædagogiske personale.
Bogpakkerne vil blive delt gratis ud til alle daginstitutioner og dagplejer, som tilmelder sig på initiativets hjemmeside.
Børne-, ældre- og boligminister Jacob Mark siger:
”Bøger åbner døre til nye verdener. De giver os mulighed for at glemme tid og sted og lade os rive med af fortællingens kraft. Men nogle daginstitutioner og dagplejer mangler simpelthen nye bøger på hylderne. Det forsøger vi derfor nu at ændre på. Med initiativet ønsker vi at give flere børn mulighed for at møde bøger i hverdagen, finde glæden ved højtlæsning og så frøene til, at deres læseglæde kan spire frem og vokse sig stor.”
Kulturminister Zenia Stampe siger:
”De seneste PISA-tal bør få alle alarmklokker til at ringe, og jeg er bekymret over, at det står så skidt til med vores børns læseevner. At være god til at læse er nemlig en superkraft i en tid, hvor vores hjerner mudres til med skærme og algoritmer. Jeg tror på, at vi overser noget vigtigt, hvis vi kun er optaget af indlæring af bogstaver og konkrete læsefærdigheder. Vi skal fange børnenes nysgerrighed og udfolde fortællingernes magi for dem. De skal opleve, at når du åbner en bog, åbner du en ny verden. ‘Bogfrø’ er et godt skridt i den rigtige retning, men vi kommer også til at gøre mere for at få læselysten til at gro hos børnene.”
Læs mere om ”Bogfrø – De små læser” her, hvor der også er mulighed for at tilmelde sig initiativet. Tilmelding skal ske senest den 8. oktober 2026.
Nøgleord
Kontakter
Pressetelefon
Tlf:+45 23 64 42 92Om:
Børne-, Ældre- og Boligministeriet er ministeriet, som har ansvaret for børne-, ældre- og boligpolitik
Følg pressemeddelelser fra Børne-, Ældre- og Boligministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Børne-, Ældre- og Boligministeriet
Nyt lovforslag skal bane vejen for styrkede minimumsnormeringer i daginstitutioner20.10.2026 12:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Nyt lovforslag skal bane vejen for, at ledere i daginstitutioner ikke længere skal tælle med i opgørelser af minimumsnormeringer. Samtidig lægges der med lovforslaget op til at sænke forældrebetalingen og forbedre vilkårene for privatinstitutioner og private pasningsordninger.
Ny evaluering: Transportordning hjælper mennesker med demens med at fastholde et aktivt liv9.10.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hjemmeboende mennesker med let til moderat demens har gennem de seneste to år kunnet få hjælp til transport til fritidsaktiviteter. Ny VIVE-rapport viser, at den såkaldte befordringsordning har gjort en positiv forskel for de borgere, der har benyttet den.
Nye regler skal bane vej for flere boliger til særligt udsatte borgere8.10.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen ændrer nu reglerne for ”skæve boliger”, så det bliver lettere at etablere flere boliger til mennesker i hjemløshed og andre særligt udsatte borgere. Samtidig hæves støtten til både boligerne og de sociale viceværter.
Nu kan kommunerne igen søge støtte til etablering af lokalplejehjem8.10.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I morgen åbner den anden af i alt tre ansøgningspuljer, som skal hjælpe kommunerne i gang med at etablere lokalplejehjem. Samtidig er der lanceret nyt vejledningsmateriale, som skal understøtte kommunernes arbejde med den nye plejehjemsmodel.
Erfaren partner skal bidrage til arbejdet med rekruttering af udenlandsk arbejdskraft fra Indien og Filippinerne til ældreplejen5.10.2026 13:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Børne-, Ældre- og Boligministeriet har i samarbejde med Udenrigsministeriet gennemført et EU-udbud, der i de kommende år skal gøre det muligt at rekruttere international arbejdskraft fra Indien og Filippinerne til den danske ældrepleje.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum