Kvindelandsholdet vender tilbage til Esbjerg: Nu skal hele Sydvestjylland i rødt og hvidt
18.9.2026 09:00:00 CEST | Esbjerg Kommune | Pressemeddelelse
Lørdag den 5. december kl. 14 bliver Esbjerg Stadion igen hjemmebane for Danmarks kvindelandshold, når Zambia gæster Vestkysten i en vigtig VM-forberedelseskamp.

Nu får Esbjerg igen besøg af nogle af landets største sportsprofiler. Når Danmarks kvindelandshold løber på banen på Esbjerg Stadion den 5. december, er ambitionen ikke blot at skabe en stor sportsoplevelse, men også at samle hele Sydvestjylland om en dag i de rød-hvide farvers tegn.
"Vi glæder os til gensynet med Danmarks kvindelandshold her i Esbjerg. Det betyder meget for byen, at vi kan tiltrække en landskamp på allerhøjeste niveau og give fodboldfans i hele området en stor oplevelse. Jeg håber, at vi kan fylde stadion og skabe en stærk kulisse, der giver spillerne den bedst mulige opbakning fra første fløjt," siger borgmester Jesper Frost Rasmussen.
Da kvindelandsholdet gæstede Esbjerg i 2024, mødte over 5.400 tilskuere op på stadion. Nu håber kommunen og arrangørerne på endnu en festdag i rødt og hvidt.
"Nu har vi chancen for at vise kvindelandsholdet, hvorfor Esbjerg er en af Danmarks stærkeste fodboldbyer. Med Esbjerg Stadion som ramme har vi alle forudsætninger for at skabe en stor oplevelse for både spillere og publikum. Vi håber, at hele Sydvestjylland vil tage de røde og hvide farver på og være med til at give spillerne den opbakning, de fortjener," siger Jacob Haag, direktør for Sport & Event Park Esbjerg.
Kampen mod Zambia er en del af Danmarks forberedelser frem mod sommerens VM-slutrunde i Brasilien og bliver samtidig en sjælden mulighed for at opleve landsholdsfodbold på højeste niveau i Esbjerg.
"Kvindelandsholdet er et fantastisk forbillede for både børn og voksne, og vi er stolte over igen at kunne danne rammen om en landskamp. Når landsholdet spiller i Esbjerg, er det ikke kun en stor sportsbegivenhed. Det er også en mulighed for at samle hele området om en fælles oplevelse og vise den stærke opbakning, der findes til dansk fodbold også her i Sydvestjylland," siger Nicolaj Køhlert, Projektchef EfB Elite Kvinder.
Esbjerg Kommune opfordrer derfor både familier, fodboldklubber, skoleklasser og alle andre med lyst til en stor sportsoplevelse til at tage turen på stadion.
Billetsalget åbner den 28. oktober kl. 12 på billet.dbu.dk.
Fakta
- Danmark - Zambia
- Lørdag den 5. december 2026 kl. 14.00
- Esbjerg Stadion
- Billetsalg fra 28. oktober kl. 12.00 på billet.dbu.dk
Kontakter
Jacob Haag
Direktør for Sport & Event Park Esbjerg
Mail: jh@sepe.dk , mobil: 27 21 65 77
Nicolaj Køhlert
Projektchef EfB Elite Kvinder
Mobil: 41 18 50 36, mail: nik@efb.dk
Jesper Frost RasmussenBorgmester i Esbjerg Kommune
Tlf:27241800jesra@esbjerg.dkBilleder


Om Esbjerg Kommune
Esbjerg er landets femtestørste by og Danmarks EnergiMetropol. Vi har sat ambitiøse klimamål og går forrest i den bæredygtige udvikling, hvor byen spiller en central rolle for hele Europas grønne kurs.
I Esbjerg Kommune er pionerånd og viljen til fremdrift en del af DNA'et, og der er ikke langt fra idé til handling. Vores nye mål for Esbjerg er at blive et fyrtårn inden for oplevelser og kultur. Her er allerede masser af spændende muligheder, og nu sætter vi turbo på, så endnu flere får øje på Esbjerg.
Danmarks ældste by, Ribe, ligger i Esbjerg Kommune, og her emmer det af kultur og charme, lige som stationsbyen Bramming er populær og driftig. Samtidig nyder Esbjerg Kommune godt af en perlerække af aktive landsbyer med stærke fællesskaber.
Følg pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Udbud skal styrke oplevelsen af Mandø23.10.2026 11:31:46 CEST | Pressemeddelelse
Esbjerg Kommune udbyder nu traktorbuskørslen mellem Vadehavscentret og Mandø. Det kommende samarbejde skal skabe bedre sammenhæng mellem transport, billetsalg og formidling og samtidig give bedre muligheder for samarbejde med virksomheder og foreninger på Mandø.
De første social- og sundhedsassistenter i Esbjerg er nu specialiseret i demens9.10.2026 12:00:16 CEST | Pressemeddelelse
19 social- og sundhedsassistenter fra Esbjerg Kommune har som de første gennemført en ny specialiseringsuddannelse i demens. Den nye viden skal direkte ud i hverdagen og styrke omsorgen for mennesker med demens.
Vandets magt og mystik: Fantasyfestival afslører næste års tema8.10.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Sunkne riger, havuhyrer, forheksede søer og magiske kræfter. Den 18. og 19. september 2027 dykker Fantasyfestival ned i temaet Vandets magt og mystik og lader for første gang Esbjergs særlige forhold til havet danne afsæt for festivalens univers.
Nye grønne byrum i Esbjerg indvies30.9.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
En parkeringsplads er blevet til en park, Stormgade har fået mere grønt, og den vestlige del af Kongensgade har fået et helt nyt udtryk. Alle er velkomne til indvielsen onsdag den 7. oktober, når der sættes punktum for områdefornyelsen i Bymidte Vest.
59 klimapartnere har sat rødder i Esbjerg29.9.2026 09:15:18 CEST | Pressemeddelelse
Langs Estrupvej står 59 nye træer som et synligt symbol på Esbjergs grønne erhvervsliv. Ét træ repræsenterer hver af kommunens klimapartnere, som sammen med Esbjerg Kommune arbejder for at gøre den grønne omstilling til konkret handling.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum