Redegørelse: Dansk elforsyning kræver en kapacitetsmekanisme
18.9.2026 06:30:00 CEST | Dansk Fjernvarme | Pressemeddelelse
Energinets årlige redegørelse blotlægger de risici, der er for, at Danmark i fremtiden bliver langt mere sårbar i sin elforsyning. Det kræver bl.a. politisk handling, mener Dansk Fjernvarme og peger på, at der skal arbejdes for en kapacitetsmekanisme.

Det er nødvendigt med politisk handling her og nu for at sikre elforsyningssikkerheden på den lange bane.
Det er budskabet fra Dansk Fjernvarme i kølvandet på, at Energinet har sendt sin årlige redegørelse over elforsyningssikkerheden i høring, der viser, at Danmark kommer til at mangle strøm i fremtiden, når sol- og vindenergi ikke kan levere.
- Danskerne har stadig sikkerhed for, at der er strøm i deres elstik nu. Men det er vigtigt, at Christiansborg, beslutningstagerne og myndighederne er klar på, at der skal gøres noget her og nu, hvis det også skal være tilfældet på den længere bane, lyder det fra chefkonsulent i Dansk Fjernvarme, Michael Søgaard Schrøder.
Det er problematisk, at den danske selvforsyningsgrad falder til omkring 30 procent om 10 år, hvilket er langt under Danmarks nabolande, konkluderer Energinets redegørelse.
- Vi er inde ved noget af det, der er kritisk. Når selvforsyningsgraden falder så meget, bliver vi nemlig dybt afhængige af vores naboer, og det gør os sårbare, og vi kan med rette blive kritiseret for ikke at være solidariske i at løse opgaven med at sikre effekttilstrækkelighed i det europæiske marked, som vi er en del af, forklarer Michael Søgaard Schrøder og fortsætter:
- Heldigvis er der en løsning der sikrer effekttilstrækkelighed og selvforsyningen: Nemlig en kapacitetsmekanisme, som kan sammenlignes med at Energinet eller staten tegner en forsikring mod effektmangel, siger Michael Søgaard Schrøder
Regulerbar elproduktion tages hurtigere ud af drift
I takt med, at Danmark elektrificeres, og der opstilles mere vind og sol, bliver elforbruget og udsvingene i elproduktionen højere og større. Samtidig bliver den termiske regulerbare elproduktion i form af kraftværker lukket og udfaset, fordi der ikke er økonomi i at holde anlæggene i drift. Energistyrelsen vurderer således i et høringsnotat til redegørelsen, at Danmark går fra ca. 5 GW i dag til ca. 2,5 GW i 2035.
Det gør elforsyningen sårbar, men en kapacitetsmekanisme kan sikre, at flere kraftværker kan fortsætte driften og bidrage til elforsyningssikkerheden.
Energinet skriver direkte i sin redegørelse, at: ” [Det er] Energinets vurdering, at der vil være behov for en kapacitetsmekanisme i Danmark, i form af et kapacitetsmarked…”
I december 2025 blev der vedtaget en lov, der baner vejen for en kapacitetsmekanisme, men at der stadig mangler den endelige politiske beslutning om rent faktisk at implementere den kapacitetsmekanisme.
- I Dansk Fjernvarme ser vi naturligvis gerne, at det sker så snart som muligt. Vi ser ind i en fremtid, hvor flere og flere kraftværker lukker ned, men en kapacitetsmekanisme vil give bedre muligheder for at fastholde en positiv økonomi i de anlæg, der er garanti for elforsyningssikkerheden og løfter vores ansvar overfor EU i at fastholde en solidarisk og acceptabel selvforsyningsgrad, siger Michael Søgaard Schrøder, chefkonsulent i Dansk Fjernvarme.
Kontakter
Sofie Karoline HøgedalPresseansvarlig
Tlf:+45 22 53 27 44skh@danskfjernvarme.dkDansk Fjernvarme
Dansk Fjernvarme er en af Danmarks største brancheorganisationer og er interesseorganisation for landets cirka 350 fjernvarmeselskaber, der forsyner omkring 69 procent af alle danske boliger med grøn og effektiv varme. Hovedkontoret ligger i Fjernvarmens Hus i Kolding med en afdeling beliggende centralt i København. I dag kommer 78 procent af fjernvarmen fra vedvarende energi, og sektoren har som mål at blive CO2-klimaneutral i 2030.
Følg pressemeddelelser fra Dansk Fjernvarme
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Fjernvarme
Nu træder akutplan om elnet i kraft med uholdbar regel om elkedler19.10.2026 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
I dag den 19. oktober træder elnettets akutplan med bekendtgørelser i kraft. For fjernvarmen betyder det, at man som udgangspunkt prioriteres i kategori 2 ved ansøgning om tilslutning til elnettet, men der spændes ben for elkedler til at levere fjernvarme og fleksibilitet til elsystemet. Det er uholdbart, mener Dansk Fjernvarme.
Godt og grønt finanslovsudspil har fokus på de rigtige ting9.10.2026 08:44:18 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen præsenterer en finanslov, der vil sætte retning for den grønne omstilling i el- og varmesektoren - Med 650 mio. kroner til øget elektrificering i 2027, og 200 mio. kroner til Fjernvarmepuljen for at fremme grøn varme.
Flere penge i fjernvarmepuljen sætter politisk retning for gasudfasningen3.10.2026 13:28:29 CEST | Pressemeddelelse
Fjernvarmepuljen kommer på Finansloven i 2027, og et benspænd i fjernvarmens finansieringsmuligheder ændres, så fjernvarmen kan komme ud til danskere, der vil af med den fossile og dyre gas.
Godt at få akutplanen på plads - nu skal der handles1.10.2026 10:21:07 CEST | Pressemeddelelse
Den politiske akutplan til prioritering af elnettets kapacitet er blevet vedtaget og er landet et godt sted. Dermed kan der nu igen sættes gang i elektrificeringen af samfundet, og fjernvarmen kan fortsætte sin elektrificering af fjernvarmeproduktionen, kommenterer Dansk Fjernvarme.
Dansk Fjernvarme: I dag er en milepæl for CCS i Danmark og EU18.9.2026 11:06:29 CEST | Pressemeddelelse
Nu bliver der sejlet CO2 ud i Nordsøen. Det er en milepæl for udviklingen af CO2-fangst og -lagring i EU og i Danmark. Det viser Danmarks grønne ambitioner og baner vejen for, at der skal komme endnu mere CO2-fangst til fordel for klimaet og klimamålene.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum