Anmeldte cykeltyverier i Aarhus falder med 35 procent
21.9.2026 09:29:43 CEST | Forsikring & Pension | Pressemeddelelse
I første halvår 2026 fik forsikringsselskaberne 1.008 anmeldelser om cykeltyveri i Aarhus. Det er det laveste antal i den fireårige sammenligning, viser nye tal fra forsikringsbranchen.

Færre aarhusianere har anmeldt en cykel stjålet til deres forsikringsselskab. Antallet faldt fra 1.553 i første halvår 2025 til 1.008 i samme periode i 2026. Det er 545 færre anmeldelser og svarer til et fald på 35,1 procent. Det viser den nyeste opgørelse fra F&P – forsikring og pension.
De nye tal er de laveste blandt de fire sammenlignelige første halvår. Der blev registreret 1.215 anmeldelser i første halvår 2023, 1.773 i 2024 og 1.553 i 2025. Antallet i første halvår 2026 ligger dermed også 17,0 procent under niveauet i 2023, som var det hidtil laveste i sammenligningen.
“Det er en markant og glædelig udvikling, at antallet af anmeldte cykeltyverier i Aarhus er faldet med mere end en tredjedel på et år. Det betyder, at væsentligt færre aarhusianere har oplevet besværet og bøvlet ved at få stjålet deres cykel,” siger Pia Holm Steffensen, underdirektør, F&P.
Aarhus tegner sig dog fortsat for en betydelig del af de anmeldte cykeltyverier. De 1.008 anmeldelser i kommunen svarer til 9,3 procent af de i alt 10.798 forsikringsanmeldte cykeltyverier på landsplan i første halvår 2026.
“Selv med det store fald har mere end 1.000 aarhusianere mistet deres transportmiddel på blot seks måneder, og det skal vi fortsat have fokus på, siger Pia Holm Steffensen og fortsætter:
- Vi er meget nysgerrig på, hvad der mon ligger bag faldet i antallet af stjålne cykler, for vi kan se den samme tendens i landstallene, og vi håber, den fortsætter. Det vil også være afgørende for, hvilke konkrete løsninger, der oplagt kan peges på til forebyggelse af cykeltyverier,” siger Pia Holm Steffensen.
Nøgleord
Kontakter
Birgitte HougaardPresserådgiver
Tlf:41 91 91 19bho@fogp.dkVedhæftede filer
F&P er brancheorganisation for forsikrings- og pensionsselskaberne i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Forsikring & Pension
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Forsikring & Pension
Flere danskere mister arbejdsevnen – både nedslidning blandt seniorer og psykiske problemer blandt unge presser arbejdsmarkedet10.10.2026 07:58:56 CEST | Pressemeddelelse
89.000 danskere modtager i dag erstatning for tab af erhvervsevne gennem deres pensionsordning. Det er 27 pct. flere på fire år. Udviklingen drives især af fysisk nedslidning blandt seniorer, mens en stigende gruppe unge mister arbejdsevnen på grund af psykiske lidelser, viser ny undersøgelse.
Finanslovsforslaget tager vigtige skridt for både vækst, klimatilpasning og forebyggelse9.10.2026 08:28:39 CEST | Pressemeddelelse
Regeringens forslag til finanslov for 2027 indeholder flere positive initiativer, som kan styrke både Danmarks modstandsdygtighed og konkurrencekraft. F&P glæder sig særligt over fokus på klimatilpasning og en styrket forebyggelsesindsats
Ny model for kystsikring er god for balance mellem land og by – men den store plan mangler8.10.2026 11:17:52 CEST | Pressemeddelelse
Flere penge, større hensyn til natur og et skel mellem helårs- og sommerhuse er blandt gode elementer i den nye aftale om kystsikring af Danmark. Sådan lyder det fra F&P – forsikring og pension, der dog også rejser et par bekymringspunkter.
F&P: Tryghed og konkurrencekraft står centralt i ny politisk sæson6.10.2026 12:59:54 CEST | Pressemeddelelse
I sin åbningstale til Folketinget lægger statsminister Mette Frederiksen (S) op til at styrke tryghed og konkurrencekraften i det danske samfund. Samtidig giver statsministeren udtryk for en klar ambition om, at der skal bygges flere boliger i de dele af landet, hvor behovet er størst. Her ser F&P et oplagt potentiale for et tættere samarbejde og fælles løsninger.
Flere kvinder står i dag på egne ben som pensionister30.9.2026 10:43:52 CEST | Pressemeddelelse
Ny analyse fra pensionsbranchenforeningen viser, at ægtefællepension fortsat spiller en vigtig rolle for mange ældre kvinder. Men tallene viser også, hvordan et mere modent pensionssystem har givet nyere generationer af kvinder deres egne pensionsopsparinger og dermed mere økonomisk uafhængighed.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum