ESE Festival vender tilbage – nu kan du være med
21.9.2026 07:00:00 CEST | Esbjerg Kommune | Pressemeddelelse
Fra den 22. til 31. januar 2027 vender ESE Festival tilbage med kultur, fællesskab og nye oplevelser midt i den mørke vintertid. Festivalen bliver skabt af mennesker i hele Esbjerg, og nu åbner tilmeldingen for alle, der har en idé til programmet.

Er du klar til at bringe liv i vintermørket, så er ESE Festival din mulighed for at være med. ESE Festival vender tilbage i januar 2027 og inviterer endnu en gang hele Esbjerg til at skabe festivalen sammen. Byen fyldes med små og store oplevelser, der får os til at opdage nye sider af Esbjerg – og hinanden.
Festivalen bygger videre på erfaringerne fra første år. Ambitionen er fortsat at skabe en festival i øjenhøjde, hvor lokale idéer, engagement og skaberlyst får plads.
"Med ESE Festival skaber vi liv og fællesskab på et tidspunkt af året, hvor vi har ekstra brug for at mødes. Den første festival viste, hvor meget der kan opstå, når borgere, foreninger, kulturaktører og virksomheder bidrager med hver deres idé. Det er netop den energi, vi vil bygge videre på i 2027," siger Susanne Dyreborg, formand for Kultur- og Fritidsudvalget i Esbjerg Kommune.
Har du en idé?
ESE Festival bliver ikke skabt ét sted eller af én arrangør. Programmet bliver til i et samarbejde mellem borgere, foreninger, virksomheder, kulturinstitutioner og kreative kræfter fra hele kommunen.
Derfor er der nu åbent for tilmelding af arrangementer til festivalprogrammet.
Et arrangement kan være en koncert, workshop, samtale, udstilling, byvandring, smagsoplevelse eller noget helt andet. Det kan foregå i en kulturinstitution, en butik, et værksted, et forsamlingshus, på en arbejdsplads eller et overraskende sted i byen.
Arrangementet behøver ikke være stort. Det vigtigste er, at det giver mennesker mulighed for at opleve noget, blive inspireret eller møde hinanden midt i vintermørket.
"Man behøver hverken have prøvet det før eller komme med en færdig festivalproduktion. Måske har man en lille idé, et særligt lokale eller noget, man brænder for at dele med andre. Vi hjælper gerne med sparring, så flere kan få deres idé til at blive en del af festivalen," siger Linda Christensen, kultur- og oplevelseskonsulent i Esbjerg Kommune.
Kultur midt i hverdagen
ESE Festival sætter fokus på hverdagskultur med kant og nærvær. Festivalen skal gøre det muligt at opleve Esbjerg på nye måder – også på en almindelig vinterdag.
Gæsterne kan blandt andet glæde sig til intime koncerter, lysoptog, talks, kreative aktiviteter, lydvandringer, smagsoplevelser og stemningsfulde byrum. Det endelige program bliver skabt af de mange forskellige bidrag.
"ESE Festival skal vise, at Esbjerg er en levende kulturby hele året. Kultur er ikke kun de store begivenheder. Det er også de nære oplevelser, de lokale initiativer og de møder, der opstår, når mennesker gør noget sammen," siger Susanne Dyreborg, formand for Kultur- og Fritidsudvalget.
Bliv en del af festivalen
Borgere, foreninger, kulturinstitutioner, virksomheder og andre interesserede kan indsende forslag til arrangementer frem til 14. december 2026.
Læs mere, og tilmeld et arrangement på www.esefestival.dk.
ESE Festival finder sted fra den 22. til 31. januar 2027.
Fakta om ESE Festival
- ESE Festival finder sted den 22.–31. januar 2027.
- Festivalen byder på kulturoplevelser i Esbjerg.
- Programmet bliver skabt i samarbejde med borgere, foreninger, virksomheder, kulturinstitutioner og kreative kræfter.
- Både små og store arrangementer kan blive en del af festivalen.
- Forslag til arrangementer kan indsendes frem til 14. december 2026
- Læs mere på www.esefestival.dk.
Kontakter
Kontakt om tilmelding og arrangementer
Linda Christensen
Kultur- og oplevelseskonsulent
mobil: 2423 5748, mail: lc22@esbjerg.dk
Susanne DyreborgFormand for Kultur & Fritidsudvalget
Tlf:23 13 18 83susdy@esbjerg.dkOm Esbjerg Kommune
Esbjerg er landets femtestørste by og Danmarks EnergiMetropol. Vi har sat ambitiøse klimamål og går forrest i den bæredygtige udvikling, hvor byen spiller en central rolle for hele Europas grønne kurs.
I Esbjerg Kommune er pionerånd og viljen til fremdrift en del af DNA'et, og der er ikke langt fra idé til handling. Vores nye mål for Esbjerg er at blive et fyrtårn inden for oplevelser og kultur. Her er allerede masser af spændende muligheder, og nu sætter vi turbo på, så endnu flere får øje på Esbjerg.
Danmarks ældste by, Ribe, ligger i Esbjerg Kommune, og her emmer det af kultur og charme, lige som stationsbyen Bramming er populær og driftig. Samtidig nyder Esbjerg Kommune godt af en perlerække af aktive landsbyer med stærke fællesskaber.
Følg pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Udbud skal styrke oplevelsen af Mandø23.10.2026 11:31:46 CEST | Pressemeddelelse
Esbjerg Kommune udbyder nu traktorbuskørslen mellem Vadehavscentret og Mandø. Det kommende samarbejde skal skabe bedre sammenhæng mellem transport, billetsalg og formidling og samtidig give bedre muligheder for samarbejde med virksomheder og foreninger på Mandø.
De første social- og sundhedsassistenter i Esbjerg er nu specialiseret i demens9.10.2026 12:00:16 CEST | Pressemeddelelse
19 social- og sundhedsassistenter fra Esbjerg Kommune har som de første gennemført en ny specialiseringsuddannelse i demens. Den nye viden skal direkte ud i hverdagen og styrke omsorgen for mennesker med demens.
Vandets magt og mystik: Fantasyfestival afslører næste års tema8.10.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Sunkne riger, havuhyrer, forheksede søer og magiske kræfter. Den 18. og 19. september 2027 dykker Fantasyfestival ned i temaet Vandets magt og mystik og lader for første gang Esbjergs særlige forhold til havet danne afsæt for festivalens univers.
Nye grønne byrum i Esbjerg indvies30.9.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
En parkeringsplads er blevet til en park, Stormgade har fået mere grønt, og den vestlige del af Kongensgade har fået et helt nyt udtryk. Alle er velkomne til indvielsen onsdag den 7. oktober, når der sættes punktum for områdefornyelsen i Bymidte Vest.
59 klimapartnere har sat rødder i Esbjerg29.9.2026 09:15:18 CEST | Pressemeddelelse
Langs Estrupvej står 59 nye træer som et synligt symbol på Esbjergs grønne erhvervsliv. Ét træ repræsenterer hver af kommunens klimapartnere, som sammen med Esbjerg Kommune arbejder for at gøre den grønne omstilling til konkret handling.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum