Spies

Charterferiens rejse fra luksusvare til folkeeje: Så dyrt var det at rejse i 1956

16.9.2026 10:01:00 CEST | Spies | Pressemeddelelse

Del

Da Spies for 70 år siden indrykkede den første annonce, kostede den fire ugers lange ferie på Mallorca næsten en hel månedsløn. I dag kan en tilsvarende ferie købes for omkring en fjerdedel af en gennemsnitlig månedsløn.

Den første Spies-annonce fra 1956
Den første Spies-annonce fra 1956

En af årets travleste og dyreste ferierejseuger nærmer sig, nemlig efterårsferien. Men er det egentlig så dyrt at rejse i 2026? Var det, som mange af os typisk vil tænke, meget billigere at rejse i gamle dage? I anledningen af at Danmarks største rejsearrangør fejrer 70-års jubilæum, har Spies været en tur i arkiverne og undersøgt prisen på den første charterferie, og sammenlignet den med prisen på den samme rejse i dag.

Dengang kostede ferien en formue
Da Spies indrykkede deres første annonce i 1956, gik turen til Mallorca, hvor gæsterne kunne anskaffe sig en fire ugers ferie. De første gæster blev sendt afsted i januar 1957. Rejsen kostede 995 kroner. Omregnet til nutidens købekraft og økonomi svarer det til omkring 20.000 kroner. Rejsen foregik dog under helt andre forhold end i dag. De første gæster rejste gennem Europa med tog og skib, og transporten kunne tage mere end et døgn. I dag flyver gæsterne direkte til Mallorca på få timer, samtidig med at hotelstandard, komfort og rejseoplevelse generelt er blevet markant forbedret.

Samtidig udgjorde ferieudgiften en langt større del af danskernes løn end en rejse vil gøre i dag. Hvor charterferien i 1950'erne var et luksusgode for relativt få danskere, er den i dag blevet tilgængelig for brede dele af befolkningen.

Antallet af arbejdstimer fortæller historien bedst. Hvor de første Spies-gæster skulle arbejde op mod seks uger for at få råd til fire uger på Mallorca, kan en gennemsnitlig dansker i dag tjene den samme ferie hjem på godt én arbejdsuge.

"Da Spies begyndte at sende danskere sydpå, var en udlandsrejse noget, de færreste havde råd til. I dag er charterferien blevet en naturlig del af mange danskeres liv, og det er en udvikling, som Spies har været med til at drive gennem syv årtier," siger Sofie Folden Lund, kommunikationschef hos Spies.

Om priserne
  • Første Spies-rejse til Mallorca kostede 995 kr. pr. person svarende til 18.000-22.000 kr. i dag (Danmarks Statistik)
  • 995 kr. svarede i 1956 til omkring 170-250 arbejdstimer for en daværende gennemsnitlig lønmodtager.
  • De billigste fire ugers Mallorca-rejser hos Spies i dag koster fra ca. 10.000 kr. pr. person
  • Det svarer til omkring 42-45 arbejdstimer for en gennemsnitlig dansk lønmodtager i dag.

Stigende velstand og et mere tilgængeligt rejsemarked
Ifølge Ann Lehmann Erichsen, Danmarks nye ambassadør for finansiel dannelse i EU, illustrerer tallene, hvor markant mere tilgængelig charterferien er blevet for danskerne gennem de seneste 70 år.

"Når en ferie er gået fra at koste omkring en månedsløn til få dages arbejde, fortæller det en historie om både stigende velstand og et mere tilgængeligt rejsemarked. Mange fokuserer på, at priserne er steget, men glemmer, at lønningerne er steget endnu mere. Reallønnen er vokset gennem årtierne, og danskerne er blevet markant rigere. Derfor har langt flere i dag råd til at rejse, end de havde i 1950'erne," siger Ann Lehman Erichsen.

Rejser er rykket op ad prioriteringslisten
Udviklingen handler dog ikke kun om billigere og mere effektive rejser. Den afspejler også en markant ændring i danskernes forbrugsmønstre gennem de seneste årtier. Ifølge Ann Lehmann Erichsen prioriterer danskerne i dag en mindre del af deres indkomst på nødvendigheder end tidligere generationer, mens oplevelser og rejser fylder mere i budgettet.

"Vi bruger i dag en mindre del af vores indkomst på mad, mens vi bruger en større del på rejser og oplevelser. Det hænger sammen med, at vi er blevet rigere, og at langt flere har økonomisk mulighed for at prioritere ferie og fritid," siger Ann Lehmann Erichsen.

Ifølge hende er charterferien derfor ikke kun en historie om transport og turisme, men også om danskernes voksende velstand og ændrede forbrugsvaner. Hvor tidligere generationer brugte størstedelen af deres indkomst på nødvendigheder, er ferie og oplevelser i dag blevet en naturlig prioritet for mange danskere.

Spies fylder 70 år 

I 2026 fylder Spies 70 år. Det markerer vi ved at åbne feriealbummet og fortælle historier om, hvordan danskernes ferie har forandret sig gennem syv årtier – fra de første chartereventyr til den måde, vi rejser på i dag. Om destinationerne, flyrejsen, maden, menneskene, vanerne og alle de minder, vi har taget med hjem. Meget har ændret sig siden 1956, men ønsket om den gode ferie består. I 70 år har Spies sendt danskerne afsted på ferier, de ikke vil hjem fra.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Spies - Danmarks førende rejsearrangør

Spies er Danmarks førende rejsearrangør med rejser til næsten 400 rejsemål i over 60 lande. Spies arrangerer charterrejser samt krydstogter og fleksible pakkerejser med rutefly. Vi tilbyder også flybilletter og hotelovernatninger til dem, der vil rejse på egen hånd. Rejserne sælges via internet og telefon. Spies har ca. 285.000 rejsende om året og indgår i den nordiske rejsekoncern, Nordic Leisure Travel Group, sammen med Ving i Sverige og Norge samt Tjäreborg og Globetrotter.

Spies er for andet år i træk kåret som Danmarks bedste arrangør af charterrejser ved Danish Travel Awards 2023.

Følg pressemeddelelser fra Spies

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Spies

Voksenhoteller hitter: Spies udvider med tre nye hoteller på Cypern, Tenerife og i Alanya22.10.2026 06:02:00 CEST | Pressemeddelelse

Flere danskere vælger ferie på hoteller kun for voksne. Hos Spies er efterspørgslen efter børnefri hoteller steget med 13 procent i år, og den stigende interesse får nu Danmarks største rejsearrangør til at åbne tre nye LiveEz-hoteller på henholdsvis Tenerife, Cypern og Tyrkiet. Det første er åbnet denne vinter, mens Cypern og Tyrkiet åbner til sommeren 2027.

Rekordmange danskere på charter i efterårsferien – kun 200 pladser tilbage6.10.2026 06:58:17 CEST | Pressemeddelelse

Efterårsferien bliver den største nogensinde hos Spies målt på antallet af chartergæster. Mere end 10.000 charterpladser er sat til salg i uge 42, og få dage før de første store afrejsedage er kun omkring 200 tilbage. Alene fra torsdag til mandag sender Spies 49 charterfly fra Danmark mod syden. Størst chance for at sikre sig en af de sidste rejser er lige nu lørdag fra København til Mallorca.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye