Mobility Denmark udvider medlemskredsen med motorcykelimportører
22.9.2026 07:00:00 CEST | Mobility Denmark | Pressemeddelelse
Brancheorganisationen Mobility Denmark udvider nu medlemskredsen til også at omfatte importører af motorcykler. Dermed samles endnu en del af den danske mobilitetssektor i organisationen.

Mobility Denmark fortsætter udviklingen af organisationen i takt med, at mobilitetsbranchen forandrer sig. Efter de seneste års udvidelser med finansierings- og leasingselskaber, ladeoperatører samt virksomheder inden for delebiler og biludlejning omfatter medlemskredsen nu også motorcykelimportører.
“Motorcykelimportørerne står over for mange af de samme politiske og regulatoriske dagsordener som resten af vores medlemmer. Derfor er det et naturligt skridt at udvide medlemskredsen, så vi kan samle endnu en del af mobilitetsbranchen i ét fælles branchefællesskab,” siger Mads Rørvig, adm. direktør i Mobility Denmark.
Motorcykler er et fleksibelt transportmiddel, som, udover privat brug, anvendes til væsentlige samfundsopgaver. Det gælder blandt andet i politiets arbejde, hvor motorcyklens fremkommelighed og fleksibilitet kan være afgørende. Samtidig udvikler branchen sig løbende med nye sikkerhedsløsninger, teknologier og mobilitetsbehov, herunder også elektriske modeller. Med de nye medlemmer udvider Mobility Denmark sit fokus til endnu flere transportformer og styrker samtidig organisationens samlede repræsentation af mobilitetssektoren. De første nye medlemmer er Ducati Danmark og BMW Motorrad Danmark, og forventningen er at bygge på med flere:
“Vi ser frem til at blive en del af Mobility Denmark og bidrage til at sætte endnu mere fokus på motorcykler som en vigtig del af den samlede mobilitet. Der er mange fælles dagsordener inden for trafiksikkerhed, teknologisk udvikling og gode rammevilkår, hvor vi kan stå stærkere gennem et fælles branchefællesskab,” siger Pernille Ingemann, Produktchef, Ducati Danmark.
“Vi ser frem til at bidrage til Mobility Denmarks arbejde og til at indgå i et stærkt branchefællesskab. Mange af de udfordringer og muligheder, som præger mobilitetsområdet, går på tværs af køretøjstyper, og derfor giver det god mening, at motorcykelbranchen nu bliver en del af den fælles dialog,” siger Niklas Waldell, Motorrad Country Manager, BMW Motorrad Denmark.
Nøgleord
Kontakter
Mads RørvigAdm. direktørMobility Denmark
Tlf:30 16 10 04mr@mobility.dkMobility Denmark
Følg os på følgende kanaler:
Fakta
Mobility Denmark er brancheorganisation for bilproducenter, bilimportører, ladeoperatører, finansierings- og leasingselskaber samt delebilstjenester og biludlejning.
Kildeangivelse
Gengivelse af tekst: Mobility Denmark
Følg pressemeddelelser fra Mobility Denmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Mobility Denmark
Dansk varebilsmarked nærmer sig elektrisk førerposition i Norden20.10.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I tredje kvartal kørte mere end hver anden nye varebil i Danmark på el. Det er dog fortsat Norge, der har den højeste elandel i Norden.
Bilsalget boomer i Norden, men højere afgifter lurer i Danmark13.10.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nyregistreringerne steg i hele Norden i september. Fra nytår vil danske bilkøbere dog møde højere priser, hvis de vælger en elbil.
Nu udgør rene benzinbiler under halvdelen af personbilerne i Danmark2.10.2026 06:25:00 CEST | Pressemeddelelse
Elbilerne ændrer den danske bilpark markant. For første gang udgør rene benzinbiler under halvdelen af personbilerne på de danske veje.
Tredje kvartal var elbilernes – men nu hæver politikerne afgiften1.10.2026 12:26:24 CEST | Pressemeddelelse
Danskerne køber elbiler som aldrig før. Alligevel står flere populære modeller til en prisstigning fra nytår.
Regeringens finanslovsudspil kan gøre elbiler 28.000 kroner dyrere: »Man kan ikke kalde sig grøn og straffe dem, der vælger grønt«28.9.2026 21:49:26 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen vil lade registreringsafgiften på elbiler stige fra nytår som led i sit finanslovsudspil. Mobility Denmark tager skarpt afstand fra forslaget, der kan gøre flere populære elbiler markant dyrere.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum