Regionshospitalet Randers klar til næste fase i stort hospitalsbyggeri
15.9.2026 08:11:35 CEST | Regionshospitalet Randers | Pressemeddelelse
Mange måneders forberedelser skal nu omsættes til praksis på den store byggeplads i Randers, hvor det nye hospitalsbyggeri, der er blevet døbt Vita, skal stå færdigt i 2033.

I mere end halvandet år har der været tæt samarbejde mellem Region Midtjyllands fælles bygherreorganisation, Regionshospitalet Randers og konsortiet - bestående af 5E Byg, LINK Arkitektur og underrådgiverne INGENIØR’NE og Langebæk.
Som henholdsvis totalentreprenør og totalrådgiver har konsortiet som et samlet hold været tidligt inddraget i processen, og det har været godt givet ud.
- Vi har brugt mange måneder på at forventningsafstemme og planlægge byggeriet. Det har været en god proces, vi har været langt rundt allerede og er blevet enige om stort og småt sammen med både underentreprenørerne og leverandørerne. Derfor står vi meget stærkt i den her totalentreprise, og nu er vi klar til for alvor at realisere vores planer på byggepladsen, siger Martin Risborg Nielsen, projektchef hos 5E Byg.
Det går efter planen
Der er nu afleveret et endeligt tilbud på byggeriet, og prisen flugter med den økonomiske aftale på ca. 1 mia. kroner, der er indgået med regionsrådet.
- Vi har et rigtigt godt og konstruktivt samarbejde med konsortiet, og vi kan se, at vi er på rette vej, både praktisk og økonomisk, så lige nu kører det efter planen, siger sundheds- og hospitalsdirektør Henrik Larsen.
Og helt efter planen sker der nu et faseskifte i projektet, idet arbejdet med nedrivning af to eksisterende bygninger netop er gået i gang. Nedbrydningen begynder dog indefra, da materialerne skal separeres og sorteres, så de i størst muligt omfang kan genbruges eller genanvendes. Så der går stadig lidt tid, før bygningerne er væk, og selve byggeriet af Vita kan gå i gang.

Fakta om Vita
- Targetprisen for Vita er 1 mia. kr.
- Byggeriet skal efter planen står klar i 2033
- Byggeriet forventes at blive omkring 22.500 m2
- Vita kommer til at rumme:
- Operationsstuer
- Opvågningspladser
- Intensivafsnit
- Fødeafsnit
- Sengeafsnit for nyfødte
- Sengeafsnit
Nøgleord
Kontakter
Henrik LarsenSundheds- og hospitalsdirektørRegionshospitalet Randers
Tlf:78 42 01 01henlar@rm.dkJanni LundagerKommunikationschefRegionshospitalet Randers
Tlf:20 52 13 70janlua@rm.dkLinks
Regionshospitalet Randers
Regionshospitalet Randers er akuthospital for Kronjylland og Djursland og dækker dermed den nordøstlige del af Region Midtjylland. I hospitalets område er der ca. 230.000 indbyggere.
Følg pressemeddelelser fra Regionshospitalet Randers
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Regionshospitalet Randers
Hospital og praktiserende læger styrker samarbejdet om ældre patienter21.10.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Regionshospitalet Randers tilbyder nu praktiserende læger onlinekonferencer om ældre patienter. Det er en forebyggende indsats, der især gavner patienterne.
Hvordan skal fremtidens sundhedsvæsen se ud? Nu får borgerne ordet13.10.2026 08:11:56 CEST | Pressemeddelelse
Hvor langt skal man rejse for at få behandling? Hvordan skaber vi bedre sammenhæng mellem hospital, egen læge og kommune? Og hvilke sundhedstilbud skal være tættere på hjemmet? Den 20. og 21. oktober inviterer Sundhedsråd Kronjylland til dialogmøder i Hadsten og Kolind, hvor borgernes erfaringer og idéer skal være med til at forme Kronjyllands første nærsundhedsplan.
Hjertemedicinsk tilbud på vej til Grenaa Sundhedshus21.9.2026 07:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra 1. november 2026 kan hjertemedicinske patienter tilknyttet Regionshospitalet Randers få klaret en del af deres udredning i Grenaa Sundhedshus.
Nyt studie: Kontrol efter fjernelse af tarmpolypper kan udskydes med to år17.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et stort, internationalt studie viser, at patienter med forstadier til tyk- og endetarmskræft kan nøjes med fem år mellem kontrollerne i stedet for tre – uden øget risiko for kræft. Det kan både skåne patienterne og frigøre ressourcer i sundhedsvæsenet.
Vi er klar til at vaccinere mod covid-19 og influenza fra den 1. oktober14.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
De første invitationer er sendt ud med tilbud om at blive vaccineret, og snart følger flere efter. Regionshospitalet Randers er klar på vaccinationscentrene.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum