ROCKWOOL Fonden

Nye tal: Så meget stiger volden, når der spilles Superliga

17.9.2026 06:00:00 CEST | ROCKWOOL Fonden | Pressemeddelelse

Del

Volden stiger med 22 procent uden for banen, når der spilles Superligafodbold i en kommune. Og volden stiger mest, når F.C. København eller Brøndby er involveret. Det viser en ny analyse fra ROCKWOOL Fonden.

Når Superligakampene fløjtes i gang, og jubelbrøl stiger op fra stadions rundt omkring i Danmark, så stiger også antallet af voldsepisoder i kommunerne, når det lokale Superligahold spiller hjemmekamp. 

Ser man på Superligaen samlet, så stiger antallet af rapporterede voldshændelser i gennemsnit med 22 procent i en kommune, når det lokale Superligahold spiller på hjemmebane. Det svarer til 0,6 ekstra voldsepisoder pr. kamp sammenlignet med lignende dage, hvor der ikke spilles Superligakamp i kommunen. Når stigningen er høj, men antallet af voldsepisoder lavt, så skyldes det, at antallet af voldsepisoder på en almindelig dag som regel er lavt. 

”Når tallene viser, at stigningen i vold på tværs af Superligaen er begrænset, tyder det på, at fodboldvold i Danmark måske ikke er så stort et problem, som det til tider bliver gjort til, og at det i høj grad skyldes enkelte hold og enkelte ekstreme episoder, men da vi taler om anmeldte voldsepisoder, kan der være et stort mørketal,” fortæller Mikkel Mertz. 

En del af stigningen skyldes blandt andet, at vold mod f.eks. politiet og andre myndigheder stiger med 43 procent, når det lokale Superligahold spiller hjemmekamp. 

Ifølge analysen har Superligaen samlet set ledt til lidt mere end 1.800 ekstra voldshændelser i perioden 2008-2023 i de 21 kommuner, som havde et Superligahold i den periode, der er blevet undersøgt. 

Volden stiger mest, når FCK og Brøndby spiller 

Stigningen er mere markant, når det er Brøndby eller F.C. København, der jagter tre point. 

Der er omkring 2,5 ekstra rapporterede voldshændelser i en kommune, eller hvad der svarer til næsten fire gange flere hændelser end den gennemsnitlige kamp, når enten F.C. København eller Brøndby løber på banen. 

”Det er vigtigt at få sat konkrete tal på, når vi debatterer fodboldvold, nu hvor vi har fået en ny hooliganpakke, der indfører en række omdiskuterede tiltag som fx mulighed for hårdere straffe og karantæner til dem, der begår vold,” fortæller Mikkel Mertz, forsker hos ROCKWOOL Fonden, der står bag analysen. 

Analysen ser også på hvor meget volden stiger, når holdene spiler udebanekampe. Her står F.C. København og Brøndby også for de største stigninger i antallet af voldsepisoder. 

Analysen har undersøgt udviklingen i voldsepisoder ved at sammenligne antallet af voldsepisoder i en kommune på dage, hvor det lokale Superligahold spiller hjemmekamp, med antallet af voldsepisoder i kommunen på den samme slags dag, den samme måned og år, hvor Superligaholdet ikke spillede hjemme.

Kontakter

Links

Om ROCKWOOL Fonden

ROCKWOOL Fonden er en upartisk og selvfinansieret fond. Vi leverer uafhængig forskning og viden om mulige løsninger på samfundets udfordringer.

ROCKWOOL Fonden blev etableret i december 1981, hvor seks medlemmer af Kähler-familien overdrog hvad der svarer til 25 % af aktierne i ROCKWOOL International. Fra starten var det et erklæret mål at bidrage med uafhængig, troværdig forskning til gavn for brede dele af befolkningen, og dette er siden blevet komplementeret med tilvejebringelse af viden om mulige løsninger på de udfordringer, samfundet står overfor. 

For både forskning og interventioner er det overordnede mål at bidrage til en styrkelse af velfærdsstatens sociale og økonomiske bæredygtighed ved at skabe ny og uafhængig viden om og mulige løsninger på samfundsmæssige udfordringer.

Følg pressemeddelelser fra ROCKWOOL Fonden

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra ROCKWOOL Fonden

Flere bliver mødre blandt dem, der er boligejere – men færre unge kvinder ejer deres egen bolig20.10.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Andelen af unge kvindelige boligejere er støt faldende, og det kan være en faktor i det faldende børnetal. Danske kvinder, der ejer deres bolig, havde i 2022 50 procent højere sandsynlighed for at få deres første barn sammenlignet med kvinder, der bor i leje- eller andelsbolig. Og forskellen mellem lejere og ejere vokser, viser et nyt forskningsstudie fra ROCKWOOL Fonden.

Danske iværksættere skaber virksomheder for milliarder uden for Danmark13.10.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse

304 virksomheder er enten blevet flyttet ud af Danmark eller blevet grundlagt i udlandet af danske iværksættere siden 1999. De virksomheder, der fortsat er selvstændige, beskæftiger i dag mere end 22.000 medarbejdere på verdensplan. Samtidig er 61 af virksomhederne siden blevet opkøbt til en samlet kendt værdi på mindst 280 milliarder kroner. Det viser et nyt forskningsprojekt fra ROCKWOOL Fonden, der for første gang ved hjælp af AI har kortlagt, hvordan danske virksomheder og iværksættere flytter ud af landet.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye