Ugen starter med enormt dyr strøm: Elprisen rammer 7 kroner i aften
14.9.2026 06:00:00 CEST | OK | Pressemeddelelse
Det er en rigtig god ide at slukke alt, hvad der slukkes kan mandag aften. Høje gaspriser og manglende vind og sol sender elprisen op over 7 kroner.

Ugen starter med høje elpriser store dele af mandag. Dyrest bliver det mandag aften, hvor elprisen stiger til det højeste niveau i næsten to år.
I timen 19-20 koster strømmen ca. 6,90 kr. pr. kWh inkl. moms i Vestdanmark (DK1) og 6,70 kr. pr. kWh inkl. moms i Østdanmark (DK2).
- Vi er lige nu i den kedelige situation, at den høje gaspris presser elprisen med op. Og vi får desværre ikke nok elproduktion fra vindmøller og solceller til at presse prisen den anden vej. Derfor ser vi høje priser - og i aften ekstremt høje pristoppe, siger Troels Skipper, der er kommerciel chef i energiselskabet OK.
Faktisk krydser elprisen de 7 kroner i aften. Heldigvis kun i et kvarter. 19:45 og de næste 15 minutter koster strømmen ca. 7,30 kr. i Vestdanmark og ca. 7,10 kr. i Østdanmark.
Også timerne 18-19 og 20-21 bliver meget dyre med en elpris på omkring 3,80 kr. og 5 kr. på tværs af landet.
En timepris på knap 7 kr. pr. kWh er ikke set i knap to år. Elprisen var senest så højt oppe tilbage i december 2024.
Oplad bilen til frokost eller i nat
Mandagens gennemsnitspris bærer da også præg af de voldsomt høje aftenpriser.
Mandag koster strømmen i snit ca. 2,40 kr. pr. kWh. September ser dermed ud til at fortsætte mindst lige så dyrt som august, der blev den dyreste strømmåned siden energikrisen i 2022.
Indtil videre er gennemsnitsprisen for september over 1 kr. pr. kWh.
Trænger elbilen til at få strøm på batteriet , er det en rigtig god ide at vente til natten til tirsdag, hvor elprisen ligger i et leje omkring 1,5 kr. pr. kWh.
Hvis der skal strøm på bilen mandag, er det middagstimerne, der er at foretrække økonomisk set. Mellem 13-16 er strømprisen ca. 1,55 kr. pr. kWh.
- De vilde udsving i strømprisen kan udnyttes til at gøre elregningen så lav som mulig. Mandag svinger prisen omkring seks kroner på få timer. Selvom det ikke er decideret billigt, er det noget sjovere at lade bilen til 1,5 kr. end til det firedobbelte, siger Troels Skipper.
Ud over elprisen betaler elkunder også tariffer til Energinet og det lokale netselskab - og evt. abonnement og/eller tillæg til elselskabet.
Nøgleord
Kontakter
Jens BomholtPresse- og kommunikationschef
Tlf:50 60 53 52jebm@ok.dkBilleder

- OK er et bredt funderet energiselskab for private og erhverv. På hylderne er alt fra brændstof og ladestandere til grøn el og varmepumper.
- OK er desuden en af de største elleverandører i Danmark
- OK er et dansk andelsselskab med datterselskaber som Coop, Kamstrup, Enity og GodEnergi.
- OK omfatter mere end 680 tankstationer, mere end 250 svanemærkede vaskehaller samt mere end 85 truckstationer, og OK er således Danmarks største tankstationskæde.
- OK har mere end 5.700 offentligt tilgængelige ladepunkter til elbiler fordelt over hele landet - knap 1000 af dem ved lynladere.
- OK støtter over 4.000 lokale klubber og foreninger over hele landet.
Følg pressemeddelelser fra OK
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra OK
Sådan gør du boligen klar til kulden og sparer på varmen22.10.2026 07:55:00 CEST | Pressemeddelelse
Vinterkulden kan hurtigt sætte gang i varmeforbruget. Men med nogle enkle greb kan du holde bedre på varmen og undgå at bruge mere energi end nødvendigt.
Køen til elnettet vokser: OK vil etablere 70 batterier over hele landet uden ny nettilslutning8.10.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mens mange venter på ny netkapacitet, vil energiselskabet OK etablere 70 batterianlæg over hele landet. Batterierne skal lagre grøn og billig strøm, aflaste elnettet lokalt og sikre kapacitet til den stigende elektrificering uden behov for ny nettilslutning.
Fynbo er Danmarks bedste til at oplade elbilen: Kører 1.500 kilometer om måneden for under 200 kroner6.10.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Lucinda Pedersen fra Jordløse på Fyn er god til at lade sin elbil, når strømmen er billig. Faktisk er hun så god, at energiselskabet OK netop har kåret hende til Danmarks Bedste Lader. Hun har på et år ”tanket” elbilen til det, der svarer til en benzinpris på 2,37 kr. literen.
Strøm til over 1 kr. i snit: September er den dyreste måned siden 202230.9.2026 05:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Den gennemsnitlige elpris i september ender over 1 krone pr. kWh. Det gør det til den dyreste måned for danske elkunder siden december 2022. Måneden har dog også budt på masser af timer med billig strøm.
Energiselskabet OK åbner hurtig- og lynlader nr. 2.00023.9.2026 06:38:24 CEST | Pressemeddelelse
Den første åbnede i 2020. Nu åbner OK hurtig- og lynladeudtag nr. 2.000. Det er Danmarks største netværk af hurtig- og lynladere til elbiler. Og der er mange flere på vej.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum