Vi er klar til at vaccinere mod covid-19 og influenza fra den 1. oktober
14.9.2026 07:00:00 CEST | Regionshospitalet Randers | Pressemeddelelse
De første invitationer er sendt ud med tilbud om at blive vaccineret, og snart følger flere efter. Regionshospitalet Randers er klar på vaccinationscentrene.

I efterårsperioden får flere influenza og covid-19. Derfor kan alle på 65 år og derover og personer med nogle kroniske sygdomme igen i år blive vaccineret mod influenza og covid-19.
Selvom langt de fleste ikke bliver alvorligt syge af de to sygdomme, anbefaler Sundhedsstyrelsen, at man bliver vaccineret hvert år. En ny vaccination giver fornyet beskyttelse, der nedsætter risikoen for et alvorligt sygdomsforløb og for indlæggelse.
Risikoen for at blive alvorligt syg af influenza og covid-19 stiger med alderen. Derfor er de ældste borgere over 85 år allerede inviteret til at få vaccinerne, og i løbet af september sendes invitationen til alle over 65 år med tilbud om at få et prik i armen.
De personer under 65 år, som kan få en vaccine, bliver ikke inviteret, men skal selv booke en tid.
Hvornår, hvor og hvordan
Fra 1. oktober til 20. december kan du blive vaccineret på vores fire vaccinationscentre i Kronjylland. Vær opmærksom på, at centret i Randers er flyttet:
- Grenaa: Grenaa Sundhedshus, Sygehusvej 17. Samme sted som sidste år.
- Hadsten: Søndergade 10. Samme sted som sidste år.
- Rønde: Hovedgaden 61-63. Samme adresse som sidste år, men vaccinationscentret ligger i et andet lokale. Følg skiltningen.
- Randers: Østervold 40. Vaccinationscentret er flyttet fra hospitalet og ligger nu centralt i byen.
På vores hjemmeside kan du læse mere om vaccinationerne og de enkelte vaccinationscentre.
Husk, at du skal booke en tid, inden du møder op. Det gør du på vacciner.dk
Nøgleord
Kontakter
Janni LundagerKommunikationschefRegionshospitalet Randers
Tlf:20 52 13 70janlua@rm.dkBilleder

Regionshospitalet Randers
Regionshospitalet Randers er akuthospital for Kronjylland og Djursland og dækker dermed den nordøstlige del af Region Midtjylland. I hospitalets område er der ca. 215.000 indbyggere.
Følg pressemeddelelser fra Regionshospitalet Randers
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Regionshospitalet Randers
Hospital og praktiserende læger styrker samarbejdet om ældre patienter21.10.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Regionshospitalet Randers tilbyder nu praktiserende læger onlinekonferencer om ældre patienter. Det er en forebyggende indsats, der især gavner patienterne.
Hvordan skal fremtidens sundhedsvæsen se ud? Nu får borgerne ordet13.10.2026 08:11:56 CEST | Pressemeddelelse
Hvor langt skal man rejse for at få behandling? Hvordan skaber vi bedre sammenhæng mellem hospital, egen læge og kommune? Og hvilke sundhedstilbud skal være tættere på hjemmet? Den 20. og 21. oktober inviterer Sundhedsråd Kronjylland til dialogmøder i Hadsten og Kolind, hvor borgernes erfaringer og idéer skal være med til at forme Kronjyllands første nærsundhedsplan.
Hjertemedicinsk tilbud på vej til Grenaa Sundhedshus21.9.2026 07:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra 1. november 2026 kan hjertemedicinske patienter tilknyttet Regionshospitalet Randers få klaret en del af deres udredning i Grenaa Sundhedshus.
Nyt studie: Kontrol efter fjernelse af tarmpolypper kan udskydes med to år17.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et stort, internationalt studie viser, at patienter med forstadier til tyk- og endetarmskræft kan nøjes med fem år mellem kontrollerne i stedet for tre – uden øget risiko for kræft. Det kan både skåne patienterne og frigøre ressourcer i sundhedsvæsenet.
Regionshospitalet Randers klar til næste fase i stort hospitalsbyggeri15.9.2026 08:11:35 CEST | Pressemeddelelse
Mange måneders forberedelser skal nu omsættes til praksis på den store byggeplads i Randers, hvor det nye hospitalsbyggeri, der er blevet døbt Vita, skal stå færdigt i 2033.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum